![Doncaster Rovers vs Crystal Palace](/sites/default/files/styles/content/public/2025-02/doncaster-rovers-crystal-palace-1263x750.png?itok=ieD0zdDV)
9. februar 2025
Doncaster Rovers vs Crystal Palace spilforslag: Endnu en clean sheet udesejr for gæsterne?
Mandag aften byder på den sidste kamp i FA Cuppens 4. runde mellem Doncaster Rovers FC fra League Two og Premier League-mandskabet fra Crystal Palace.
Det er kun seks år siden de to mandskaber mødtes i FA Cuppens 5. runde, hvor Crystal Palace under Roy Hodgsons ledelse sejrede med 2-0 her på Keepmoat Stadium.
Det er også på papiret Davids kamp mod Goliat, og alle odds er på gæsterne til at avancere mandag aften, men kan Doncaster udnytte hjemmebanefordelen på Keepmoat Stadium til at levere en overraskelse af de helt store ved at ekspedere The Eagles ud af turneringen?
Doncaster Rovers vs Crystal Palace | ||
Kampstart: Mandag d. 10. februar kl. 20:45 TV: TV3 Max |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
10.00 | 5.75 | 1.27 |
Spil hos bet365* |
Doncaster
Doncaster havde fem sæsoner i League One fra 2017/18 og til 2021/22, hvor de rykkede ned i League Two igen. Det er en klub, som i to omgange har befundet sig i Championship, men som gennem klubbens 146 år gamle historie som oftest har befundet sig i de lavere divisioner.
I sidste sæson tog de en femteplads i League Two, hvor de glippede oprykningen ved at ryge ud i Playoff semifinalerne, men I denne sæson indtager de en tredjeplads og banker igen på til avancement til den tredjebedste række i England.
De tabte deres seneste kamp med 5-2 ude mod Chesterfield i torsdags, men inden da var det blevet til fem sejre i træk, inkl. sejren over Hull City i 3. runde af FA Cuppen, hvor Doncaster gik videre efter straffesparkskonkurrence. Her stod der 1-1 efter 120 minutters spil, og ikke færre end syv Doncaster-spillere var røget i dommerens lille sorte bog undervejs i opgøret.
FA Cup-sejren blev altså efterfulgt af fire sejre på stribe i League Two inden nederlaget til Chesterfield, og det er derfor et hjemmehold med god vind i sejlene, og som har vundet i fire af de sidste fem hjemmekampe på Keepmoat Stadium - selvfølgelig mod modstandere af noget lavere kvalitet, end mandagens gæster fra London.
Crystal Palace
Crystal Palace har to gange gennem tiderne stået i en FA Cup finale, nemlig i 1990 og 2016, hvor de begge gange tabte til Manchester United. The Eagles går selvfølgelig efter at nå finalen for tredje gang i denne sæson, og avancement til femte runde bør ligge tæt på lige til højrebenet, når de skal op mod Doncaster Rovers mandag aften om en plads i 5. runde.
De sidste 11 gange Palace har mødt et hold fra de lavere rækker, er det blevet til sejr, og de har ikke tabt mod lavere rangerende modstandere siden 1978 mod Hartlepool United. I sidste runde blev det dog kun til en spinkel 1-0 sejr over League One-mandskab fra Stockport County, trods at Oliver Glasner sendte en stærk startellever i kamp fra start. Derfor var resultatet måske ikke overvældende, men The Eagles kom trods alt videre på et mål efter kun fire minutter ved Eberechi Eze.
I de forrige sæsoner var Palace ellers røget ud i netop 3. runde til Everton og Southampton, og den eneste gang de har spillet sig videre fra 3. runde i de sidste fem sæsoner gik de hele vejen til semifinalerne, hvor de endte med at tabe til Chelsea. Så måske får vi endnu et dybt run fra Crystal Palace igen i denne sæson?
Det er i hvert fald et formstærkt Palace-mandskab som skal en tur til Doncaster mandag aften, for de har vundet tre af de fire Premier League kampe siden sejren over Stockport i 3. runde. Senest gik det udover Manchester United på Old Trafford, som Palace besejrede med 2-0 på mål af Jean-Philippe Mateta som totalt stjal billedet på The Theater of Dreams.
Det var også det fjerde clean sheet i træk på udebane, og den tredje 2-0 sejr i træk, da Palace før sejren over United også havde slået West Ham og Leicester ude med samme cifre.
Doncaster vs Crystal Palace spilforslag
Med fire udebane-clean sheets i træk, og en ganske fin formkurve bag sig, er det svært at finde de helt gode argumenter for, at Doncaster skal kunne sende Crystal Palace ud af turneringen mandag aften. Men FA Cuppen har før leveret store overraskelser, og Doncaster er også selv i ganske fin form resultatmæssigt.
De indkasserede dog hele fem kasser i torsdagens udekamp i Chesterfield, og de får nok også deres at se til her, for Oliver Glasner forventes at stille i stærkeste startopstilling. Iflg. transfermarkt er Palaces trup 100x mere værd end Doncaster Rovers (€4,3 mio. mod €428 mio), og selv om det selvfølgelig ikke kan bruges til meget på banen, så siger det alligevel noget om forskellen på de to trupper.
Vi må forvente en forholdsvis sikker sejr her til Crystal Palace, som har fået smag for clean sheet sejre på udebane på det seneste, og vi tror også gæsterne spiller sig videre med en handicap-sejr. Vi skyder på 3-0 til gæsterne og spiller Crystal Palace -1 mål til odds 1.72 hos bet365.