Esbjerg - OB optakt

19. juli 2024

Esbjerg fB - OB spilforslag: Traditionsklubber mødes i 1. division

I Dagens Spilforslag ser vi mod Esbjerg og Blue Water Arena, hvor Superliga-nedrykkerne fra Odense kommer på besøg lørdag kl. 16.00.

Esbjerg tager mod OB i et opgør mellem to store danske traditionsklubber, som kæmper for at komme tilbage til det fornemste selskab i Superligaen.

OB er favoritter til at vinde 1. division i den kommende sæson, mens Esbjerg før sæsonstarten tippes som en outsider til oprykningen. Men kan Esbjerg tage fusen på 1. divisions-favoritterne i sæsonpremieren?

Esbjerg - OB
Kampstart:
Lørdag d. 20. juli kl. 16:00
TV:
TV3 Sport
Odds
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.30 3.70 2.00
Spil hos LeoVegas*

 

Esbjerg fB

Esbjerg gør klar til en sæson i 1. division, hvorfra de rykkede ned tilbage i 2021/22-sæsonen. Men nu er esbjergenserne tilbage og ser ud til at være på vej mod bedre tider over hele linjen.

I spidsen for holdet står Lars Lungi Sørensen, som i sidste sæson førte sit mandskab til en sikker førsteplads i 2. division med 72 point efter 24 sejre i 32 kampe. Målscore: 92 - 37.

Elias Sørensen (23 mål) og Emil Holten (14 mål) bidrog godt til måltotalen, og begge er stadig at finde på Blue Water Arena i den kommende sæson. Esbjerg har også forstærket sig med et par kvalitetsspillere fra Smilets By i form af Benjamin Hvidt fra AGF og Lucas From fra Aarhus Fremad. Godt nok har Benjamin Hvidt været plaget af skader i de seneste år, men når han finder sit niveau, er han absolut en spiller med Superliga-niveau og bør være en klar forstærkning på midtbanen.

Også Lucas From bliver spændende at følge hos Esbjerg i den kommende sæson, for han er en offensivspiller med ekstremt meget kvalitet og fart. 

– Vi har efterhånden stået over for Lucas From en del gange, og han har været en spiller, vi har skullet forholde os til, fordi han har været en irriterende god modstander. Lucas er teknisk stærk og kan med sin udfordrende spillestil virkelig kreere chancer til sig selv og holdkammeraterne, og det forventer vi også, han kommer til i EfB. Vi glæder os derfor til at få ham som medspiller og til at byde ham velkommen i klubben, siger cheftræner Lars Lungi Sørensen til klubbens hjemmeside.

Der skal selvfølgelig være forskel på landets næst- og tredje bedste række, men det ser alligevel meget lovende ud for Esbjerg ift. at kunne etablere sig i 1. division og muligvis endda også byde ind i kampen om oprykning.

 

OB

I OB er det stadig Søren Krogh som er klubbens cheftræner ovenpå den miserable sæson i fjor. Bevares, det var måske heller ikke just Søren Kroghs skyld ene og alene, at det endte som det gjorde for OB'erne. Fuld knald på svingdøren i flere transfervinduer i træk, total mangel på kontinuitet og en masse tvivlsomme handler af Björn Wesström var opskriften på den totale nedtur for det fynske fodboldflagskib.

Men nu ser man fremad i Odense og det gælder om at "lave en AaB" - nemlig sikre direkte oprykning og tilbagevending til Superligaen i første hug. Der er selvfølgelig - fristes man til at sige - foregået en udrensning i OB-truppen henover sommeren, hvor folk som Filip Helander, Sven Köhler, Hans Christian Bernat, Agon Mucolli, Bashkim Kadrii og Tom Trybull alle nu er fortid hos fynboerne.

Derudover har Troels Kløve indstillet karrieren og Charly Nouck er blevet solgt til Viborg. OB har til gengæld også været på indkøb i Viborg, hvor man har hentet den erfarne Jakob Bonde ind til det centrale maskinrum på midten. En rigtig fin mand at hive ind til det her niveau, og en mand som også kom på tavlen da OB forleden vandt 2-0 over Næstved i en testkamp. Derudover har OB efter alt at dømme besluttet at satse meget på egen ungdom, og en god håndfuld spillere er blevet promoveret fra U19-holdet til 1. divisionstruppen.

Slutteligt er det værd at nævne, at Don Deedson - som ellers klart og tydeligt har bedt om en transfer væk fra Ådalen og nægtet at spille i flere testkampe - var med i 2-0 sejren over Næstved forleden. Så måske forbliver Don Deedson alligevel en del af OB-truppen i den kommende sæson.

 

Spilforslag

OB-truppen ser bestemt ud til at kunne konkurrere i kampen om førstepladsen i tabellen, men spørgsmålet er om klubben og spillerne er kommet sig helt ovenpå nedrykningen i fjor. Der hviler et stort pres på OB'erne som alle forventer kommer flyvende ud af starthullerne og mere eller mindre kører alt modstand over i den næstbedste række, men kan "Striwerne" indfri disse forventninger?

Vi tror i hvert fald det blive en svær første kamp for OB her i Esbjerg, for hjemmeholdet rider videre på en bølge af succes og selvtillid, som kommer i kølvandet på en oprykning. Derfor tror vi, at selvom det på papiret er en Superliga-nedrykker mod en 2. divisionsoprykker som tørner sammen her, at kampen bliver meget lige.

Det kan meget vel slutte uafgjort og dermed vil begge hold kunne booke deres første point i sæsonen - måske ikke et dårligt resultat for nogle af de to mandskaber i en sæsonpremiere. Derfor byder vi på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til flotte odds 3.70 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*