Esbjerg vs FC København

3. december 2025

Esbjerg - FC København optakt: Lurer der en pokaloverraskelse på Blue Water Arena?

Esbjerg har stolte pokaltraditioner og har stået i ni pokalfinaler gennem tiderne, hvori det er blevet til tre pokaltitler, nemlig i 1964, 1976 og senest i 2013. Siden Esbjerg slog Randers FC i pokalfinalen i Parken med 1-0 - i øvrigt på et mål af FCK-lejesvenden Youssef Toutouh - har Esbjerg ikke været i en finale. Det har FC København derimod.

Der er spillet i alt 12 pokalfinaler siden Esbjergs triumf i 2013, og af disse har FCK medvirket i halvdelen, nemlig seks styks, og har vundet fem af de seks. I sidste sæson vandt FCK finalen med 3-0 over Silkeborg, hvilket var FC Københavns 10. pokaltitel gennem tiderne.

Nu er FC København klubben med flest danske pokaltitler gennem tiderne, hvilket siger lidt om klubbens dominans i dansk fodbold, da pokalen reelt altid har været en klar andenprioritet ift. mesterskabet. Men i kølvandet på de svigtende resultater i Superligaen i denne sæson, er pokalen lige nu måske mindst ligeså vigtig som Superligaen.

Esbjerg - FC København
Kampstart:
Onsdag d. 3. december kl. 18:00
TV:
Viaplay Sport News
Betting Partner: bet365
1 X 2
7.00 4.75 1.40
Spil hos bet365*

 

Esbjerg

Kun tre point adskiller Esbjerg med 29 point på femtepladsen fra Lyngby med 32 point på førstepladsen i en ekstremt tæt top i 1. division. Vi har altså med et hjemmehold at gøre, som kandiderer hårdt til en oprykning til Superligaen i øjeblikket.

Senest tog Esbjerg til en normalt svær udebane i Hvidovre og vandt med 3-1, og hjemme på Blue Water Arena har Esbjerg nu ikke tabt siden d. 9. august. Det er altså et 1. divisionshold med en vis selvtillid og medvind som FCK skal op mod her.

Esbjerg har været lidt svingende i præstationer og resultater gennem efteråret, hvor den nye cheftræner Sancheev Manoharan lige skulle have tingene til at falde på plads med sit nye hold. Men i de seneste uger er det gået fremragende for Esbjerg, som godt nok tabte ude mod topholdet fra Lyngby med 2-0 for to runder siden, men ellers har vundet fem af de sidste seks kampe, inkl. en pokalsejr i straffe her på Blue Water Arena over Randers FC.

På tværs af Superliga og Pokalen har Esbjerg vundet seks, spillet to uafgjort og tabt to i de sidste 10 kampe, så det er altså et hjemmehold med en vis tur i den, og som nu skal forsøge at sikre et godt udgangspunkt mod et såret FCK-hold inden returkampen i Parken om 10 dage.

 

FC København

FCK har allerede vundet 10 pokaler i 14 finaler siden 1992, hvor klubben blev stiftet, og er altså den mest vindende klub i den danske pokalturnering nogensinde med ét trofæ flere end AGF's ni i 13 finaler. Kommer FCK til at udbygge rekorden i denne sæson?

Efter 0-2 nederlaget til AGF i søndags, og måden det skete på, må man bare sande i FC København, at man er kilometer fra at ligne det FCK-hold, man gerne vil ligne. Lige nu ligner FC København i hvert fald ikke en klub som kommer til at genvinde mesterskabet i Danmark, og derfor er DBU Pokalen blevet en smule vigtigere for Jakob Neestrup og co.

Pokalen er selvfølgelig et trofæ FCK altid gerne vil vinde - og har vundet flest gange af alle klubber. Men særligt hvis mesterskabet skulle glippe, hvilket det unægtelig ser ud til at gøre i denne sæson, er pokalen vigtig for FCK, fordi den giver den næstbedste danske plads i Europa, og derfor har en større sportslig værdi end andenpladsen i Superligaen. Sådan skal det naturligvis også være.

Nu er spørgsmålet selvfølgelig bare, om FCK over to kampe kan besejre Esbjerg som alle forventer - eller om de formstærke vestjyder gør ondt værre for FC København.

 

Esbjerg - FC København spilforslag

Det er lidt ærgerligt for Esbjerg at disse pokalkvartfinaler afgøres over to kampe, for isoleret set ville Esbjerg have ganske fine chancer for at skabe en pokaloverraskelse her på hjemmebanen, hvis det hele blev afgjort i dette opgør. Det bliver selvfølgelig sværere over 180 minutter, men man skal bestemt ikke afskrive esbjergenserne på forhånd.

Esbjerg er et hold som har tur i den i øjeblikket med fem sejre i de sidste seks kampe, og som ikke har tabt på hjemmebane i næsten fire måneder. De slog også Randers ud - i straffekonkurrence - efter 0-0 i 120 minutter her på banen, men her er det værd at huske på, at Randers generelt går igennem en ekstrem måltørke i øjeblikket og ikke har scoret i seks af deres syv seneste kampe. Så at Esbjerg holdet nullet mod Randers, er måske ikke sensationelt i sig selv.

Sensationelt vil det dog være, hvis de kan slå FCK ud over to kampe, uanset hvor ringe FCK's form og præstationer så end er i øjeblikket. 

Vi tror dog ikke Esbjerg får noget med herfra. Hverken i første kamp eller over to kvartfinaler for den sags skyld. Pokalen er med ét blevet endnu vigtigere for FC København, og de kommer sandsynligvis til Esbjerg med to formål: 1) at sikre et godt udgangspunkt før returkampen og 2) at få tanket fornyet selvtillid med en sikker sejr og en god præstation efter nederlaget i Aarhus.

Så på mange måder er det både et godt og skidt tidspunkt for Esbjerg at møde FCK. Det er en flok sårede Løver som kommer på besøg, men det er sandsynligvis også en flok sultne Løver.

Vi tror FCK kommer til at slide lidt med det mod et hårdt kæmpende Esbjerg-hold, men ultimativt vinder FCK kampen. Vi tror også de kan tage en føring allerede før pausen, som de kører "sikkert" i land efter pausen.

Vi spiller FCK/FCK til odds 2.05 på halvleg/fuldtid og siger at kampen ender 3-1 til gæsterne.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >