FC Fredericia - AGF

14. februar 2026

FC Fredericia - AGF optakt: Fortsætter De Hviie jagten på guldet?

Superligaens tophold fra Aarhus gæster Fæstningsbyen Fredericia for første gang nogensinde i Superliga-regi, men AGF har været forbi Fredericia flere gange i både 1. division og pokalen.

Senest AGF var på besøg i en kamp af betydning, var i 2017 hvor FC Fredericia slog AGF ud af pokalen med en 1-0 hjemmesejr. Derudover har FC Fredericia taget imod AGF tre gange i 1. division gennem tiderne, hvor AGF tabte i 2006, men vandt i 2010 og 2014.

Meget vand er løbet gennem både Spang Å og Aarhus Å siden da, og denne gang står der altså Superliga på programmet. Begge klubber kommer ovenikøbet ind til opgøret med sejre i Superligaens forårspremiere, og der forventes mange folk på lægterne med over 1300 fans fra Aarhus på det udsolgte udebaneafsnit. 

Kan FC Fredericia rykke et skridt tættere på stregen mod AGF, som har brug for en sejr for at holde FC Midtjylland på afstand?

FC Fredericia - AGF
Kampstart:
Søndag d. 15. februar kl. 14:00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
6.50 5.00 1.42
Spil hos bet365*

 

FC Fredericia

FC Fredericia er ofte og af mange kaldt for overmatchet i Superligaen og anses af nogle som Superligaens tyndeste øl. Men man må bare give oprykkerne fra Fæstningsbyen, at de sæsonen igennem har bidt godt fra sig - særligt i den gode sæsonstart de fik - og nu er de altså også kommet fra start i 2026 med tre point i et svært udederby mod Vejle.

FC Fredericia var særdeles gode i 1. halvleg, hvor de da også fik et par gaver af Vejles målmand og forsvar undervejs, og det betød at Landsoldatens Drenge kunne gå til pause foran med 3-0 i derbyet. Sikke en start på forårssæsonen.

Vejle rykkede dog sammen i bussen og spillede en langt bedre 2. halvleg, hvor FC Fredericia indkasserede to gange og var tæt på at smide 3-0 føringen over styr. Det endte dog 3-2 til FC Fredericia som kunne ånde lettede op efter slutfløjtet.

Med Silkeborgs nederlag hjemme til Viborg, er FC Fredericia nu kun to point fra stregen. En sejr her mod AGF samt en Sønderjyske-sejr over Silkeborg mandag aften - så er FC Fredericia igen over stregen.

Der er ingen tvivl om, at FC Fredericia på deres bedste dage kan drille de fleste Superliga-hold, men de får nok også brug for at ramme en af deres allerbedste dage, hvis de skal have noget med fra kampen mod AGF, der er kommet stærkt ud til forårssæsonen.

 

AGF

AGF har åbnet 2026 med to hjemmekampe på Ceres Park Vejlby. Først blev det til en hårdt tilkæmpet, men fuldt fortjent, 2-1 sejr over OB. Her var AGF hurtigt bagud i opgøret, men dominerede i voldsom grad gennem alle 90 minutter, og fik altså fortjent scoret to gange i slutminutterne ved indskiftede Frederik Emmery og Janni Serra. Tre point og et stærkt statement om, at AGF mener det alvorligt i kampen om guldet i år.

Til gengæld tabte AGF så torsdagens pokalsemifinale mod FC Midtjylland med 0-1. Men ser man på det opgør, var det en meget lige kamp mellem to værdige mesterskabskandidater. AGF viste i hvert fald at de kan matche Ulvene, hvilket tyder lovende for spændingen i guldkampen i år.

Ikke alene kunne AGF matche FC Midtjylland, Ulvene fra Herning måtte bruge alle tricks i bogen ift. tidudtræk for at holde stand mod aarhusianerne, som havde fortjent et mål eller to. Dommer Jacob Karlsen havde med sikkerhed kampens dårligste præstation, og er direkte medvirkende til, at debatten om de danske dommeres kompetencer igen er blusset op i denne uge. En skam for AGF og pokalsemifinalerne generelt, at de skulle blive ofre for sådan en ringe dommerpræstation, men AGF har trods alt stadig returopgøret i Herning til at vende det til en sejr, hvor vi også må håbe på en bedre dommerpræstation fra hvem der end skal føre fløjten.

Derudover har AGF selvfølgelig også stadig denne guldkamp i Superligaen, hvor de jagter deres første mesterskab i 40 år. Kan de ankomme i slutspillet med et solidt forspring ned til Ulvene fra Herning, ser det for alvor fornuftigt ud for Superligaens i øjeblikket mest velspillende fodboldhold. 

AGF slutter deres grundspil med denne udekamp i Fredericia, inden man hjemme møder Viborg og i 22. runde skal til Vejle. Rammer AGF samme niveau som mod OB og FC Midtjylland, dufter det altså af endnu flere point til De Hviie inden mesterskabsspillet begynder.

AGF kunne glæde sig over at Frederik Tingager er blevet klar igen og kom ind til stående klapsalver på Ceres Park Vejlby i de sidste minutter af pokalkampen i torsdags. Om "Big Ting" er klar til 90 minutters fodbold endnu, må tiden vise. Men ellers har Dalsgaard gjort det fremragende som afløser, så AGF'erne er ikke tvunget til at forcere Tingagers comeback. 

Nicolai Poulsen forventes stadig at være ude med en skade, men Markus Solbakken bør også være i spil igen til kamptruppen efter at have været ude med sygdom i de første to kampe.

 

FC Fredericia - AGF spilforslag

Der er ingen tvivl om at AGF er - og skal være - store favoritter her mod FC Fredericia. AGF har virkelig set sprudlende ud i offensiven med hurtig boldomgang, masser af løb på kryds og tværs og generelt en fed energi. Et rigtigt, rigtigt spændende AGF-hold vi ser i disse tider, og hvis de kan holde niveauet i de kommende uger og måneder, så ser vi dem som favoritter til det danske mesterskab. 

Men... de skal holde niveauet. For FC Midtjylland ånder dem i nakken, og AGF skal ikke glide i mange bananskræller, før Ulvene passerer dem indenom i guldkampen. Så derfor er en udekamp i Fredericia selvfølgelig en absolut must win for AGF, og det forventer vi også de gør, hvis de altså holder niveauet fra de første to kampe.

AGF kommer selvfølgelig ind til opgøret med trætte ben efter en uge som har budt på to ekstremt hårde kampe, som har krævet mange kræfter, mod OB og FCM, hvor FC Fredericia trods alt har haft en mere rolig uge med kun én kamp. Derudover kan banen måske spille en rolle, for hvis banen lider under de danske vejrforhold, kan det blive en hæmsko for AGF's flydende offensive spil. Men, det ligger også i AGF'ernes DNA, at de kan krige en hårdtkæmpet sejr i hus, så mon ikke den går for Superligaens tophold?

Vi tror AGF hiver en clean sheet sejr i Fredericia og derfor spiller vi AGF + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 2.62. Den ender 2-0 til De Hviie.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >