FC København vs Silkeborg

4. april 2026

FC København - Silkeborg: Rejser FCK sig fra de døde?

Påskesøndag handler om genopstandelse. Både i kristendommen, hvor Jesus Kristus genopstod fra de døde, men også i Superligaen, hvor FCK også søger genopstandelse søndag i Parken.

Jacob Neestrup er ude, Bo Svensson har taget over. Hvad kommer vi til at se fra FC Københavns side, når Silkeborg kommer på besøg i nationalarenaen?

FC København - Silkeborg
Kampstart:
Søndag d. 5. april kl. 18:00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.42 4.75 6.25
Spil hos bet365*

 

FC København

Syv nederlag og en sidste minuts uafgjort i Odense. Det er resultatet af FC Københavns otte seneste Superliga-kampe, og så gik den altså ikke længere for Jacob Neestrup. Senest tabte FC København igen - og for femte gang i foråret - med cifrene 1-2, da FC Fredericia sejrede i Parken. Dét blev altså den berømte dråbe og afslutningen på samarbejdet med Jacob Neestrup. I hvert fald i denne omgang.

Mon ikke vi ser Neestrup tilbage i København på et senere tidspunkt, for sjældent - hvis nogensinde før - er en fyret cheftræner i Superligaen blevet rost så meget af kollegaer og eksperter i forening i kølvandet på en fyreseddel og en så elendig stime af resultater.

Med kun seks point til nedrykningsstregen og ringe udsigter til at slå FC Midtjylland i den kommende pokalfinale, hvis ikke det sportslige niveau bliver hævet gevaldigt, var det altså på tide at prøve noget nyt. Bo Svensson skal nu forsøge at bringe FCK-mandskabet tilbage fra de døde påskesøndag i Parken. 

FC København har over de sidste 10 Superliga-runder det dårligste pointsnit af alle hold i rækken, og selv om det virker helt surrealistisk at skrive det, så kan FCK altså sagtens rykke ud af Superligaen, hvis de dårlige resultater fortsætter i april og maj. Men mon ikke Bo Svensson har fået fyret op under Løverne inden denne kamp, og at vi kommer til at se FCK få en flyvende start under den nye træner?

 

Silkeborg

Silkeborg ville nok hellere have mødt FC København i Parken for et par uger siden, for der venter helt sikkert midtjyderne en rigtig svær opgave her i Bo Svenssons første kamp. Men der er bestemt flere ting som taler til Silkeborgs fordel før dette opgør.

For det første må vi konkludere at presset - stillingen til trods - nok er størst på hjemmeholdet. Med trænerskiftet i FC København forventer alle, at der kommer til at ske ting og sager med FCK's udtryk på banen, og kan Silkeborg få momentum over på deres side i kampen, kan det nok gøre FCK'erne rådvilde og frustrerede.

Derudover kommer Silkeborg ind til kampen med en fremragende 3-0 sejr i Randers i sidste runde, og dermed fik de brudt sejrstørken efter 10 Superliga-kampe i træk uden en sejr. Den slags giver selvtillid og tro på tingene. 

Selvfølgelig er Silkeborg underdogs i Parken, selv om FCK altså ikke har leveret varen i månedsvis. Men Kent Nielsens mandskab har ikke tabt i de fire sidste indbyrdes opgør mod FCK i Superligaen. Tre er endt uafgjort og så vandt Silkeborg senest med 3-1 da FCK var på besøg i Søhøjlandet i oktober.

Den omvendte kamp her i Parken tidligere på sæsonen sluttede 3-3, hvor de fleste nok husker at "driblekongen" Kotarski spillede en afgørende rolle i at SIF kom tilbage fra 1-3 til 3-3. I sidste sæson fik Silkeborg også 2-2 her i Parken mod FCK, så Kent Nielsens tropper har altså ikke tabt i deres to seneste besøg.

Kan Silkeborg snuppe en sjælden sejr i Parken, vil de kun være tre point efter FCK efter opgøret.

Silkeborgs chancer her i Parken bliver dog væsentligt forringede af, at Pedro Ganchas muligvis er skadet. Han udgik skadet fra en testkamp mod FCM i landskampspausen, og forlod eftersigende området på krykker. Om han bliver klar til start her kun fem dage senere er nok tvivlsomt, og hvis han ikke gør er det et kæmpe tab for Silkeborgs forsvar. 

 

FC København - Silkeborg spilforslag

De fleste forventer at FC København nu kommer op i omdrejninger. Bookmakerne har også FCK som store favoritter, selv om man ramte endnu et sportsligt lavpunkt i sidste kamp, mens dagens modstandere fra Silkeborg knuste Randers FC på udebane med 3-0.

Der er altså ikke meget ift. spillet på banen i de seneste mange kampe, som understøtter forventningerne til FCK.

FCK store favoritrolle her beror vel nærmere på historisk data, de to klubbers spillerbudgetter og spillermateriale, samt at FCK generelt bare forventes at være et niveau eller to over Silkeborg på ethvert givent tidspunkt.

Det er Løverne bare ikke i øjeblikket. I hvert fald ikke baseret på de seneste måneders resultater. Så hvad har vi egentlig at have vores optimisme i på vegne af FCK?

Trænerskiftet fra Neestrup til Bo Svensson er dét de fleste peger på. "Nu kommer FCK i gang", hedder det sig, og tiden må vise, om trænerskiftet - særligt på den korte bane - er nok til at få det hele vendt på hovedet for FCK'erne. 

En anden ting som taler til FCK's fordel er, hvis Pedro Ganchas er ude for Silkeborg med en skade. Det svækker altså gæsternes forsvar markant.

Vi stiller os op i koret af folk som forventer at FCK nu kommer i gang. Men smukt bliver det nok ikke allerede her i første kamp, og man kan ikke afskrive endnu en FCK-fiasko på forhånd. Vi tror dog FCK får tilkæmpet sig en hjemmesejr, hvor det meget vel kan blive tæt til det sidste.

Vi synes bestemt ikke der er værdi i et spil på FCK til odds 1.42. Og at booke en handicap-sejr på FCK i Parken har kostet os utallige gange i denne sæson, hvor FCK kun har vundet 3 ud af 12 hjemmekampe.
Vores spilforslag bliver i stedet at kampen bliver tæt og får en dramatisk afslutning med en sen scoring. Vi spiller "Mål efter 79:59" til odds 1.83 hos bet365, hvor der altså er gevinst hvis der scorer i kampen i de sidste 10 minutter plus det løse. 

Et bud på resultatet: FCK vinder 2-1 eller 3-1. 

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >