FC København vs SønderjyskE

8. marts 2025

FC København - Sønderjyske optakt: Årets første storsejr til FCK?

FC København får en gylden chance for at rejse sig ovenpå skuffelsen sidst i Aalborg, når Superligaens førerhold tager mod Sønderjyske i Parken søndag aften. Sønderjydernes forsvar har været hullet som en si i de første tre kampe, så der er måske lagt i kakkelovnen til en efterhånden sjælden københavnsk magtdemonstration?

FC København - Sønderjyske
Kampstart:
Søndag d. 9. marts kl. 18:00
TV:
3+
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.29 6.10 10.50
Spil hos LeoVegas*

 

FC København

FCK var heldige med ikke at tabe i mandagskampen mod AaB i sidste runde, hvor Løverne ikke skabte meget, og hvor AaB brændte et par vaskeægte direktører foran FCK-målet. Alt i alt var det dog en chancefattig affære, men skulle der har været en vinder, havde det ikke været ufortjent hvis alle pointene var blevet i Nordjylland.

Efterfølgende leverede FCK en fornem præstation i Conference League-opgøret mod Chelsea torsdag aften her i Parken. Neestrup tog fusen på Chelsea ved at stille op i en 5-2-3 formation, som kun er sket få gange tidligere under Neestrups ledelse. I første halvleg var FCK klart bedst, men efter pausen skiftede Chelsea flere profiler ind, hvilket viste sig at blive kampafgørende til sidst. Dog faldt FCK med stor ære, og Løverne kunne snildt have fået et bedre udgangspunkt med til returkampen i London i næste uge.

Inden da skal FCK så tilbage til guldkampen i Superligaen, og her venter der på papiret en overkommelig opgave i form af Sønderjyske. Selv om FCK ikke har sprudlet offensivt i foråret indtil nu - og mange kigger mod Vejle og spørger sig selv: Hvorfor kunne FCK dog ikke bruge German Onukha? - så bør der være grobund for en kamp med mange FCK-muligheder her mod et Sønderjyske-forsvar som har været hullet som en schweizerost i foråret indtil nu.

 

Sønderjyske

Sønderjyske tabte igen senest med 1-3 hjemme til Silkeborg, hvor man igen kunne konstatere, at modstanderne får meget plads i og omkring Sønderjyskes felt. Med nederlagene på 1-4 til AGF og 2-3 i Farum er Sønderjyske nu oppe på 10 scoringer imod sig i de første tre kampe i foråret, og der skal nok snart sættes en prop i, så der kan komme lidt flere point på tavlen.

Det bliver nok bedre i det kommende slutspil, hvor Sønderjyske ikke skal op mod Top 6-modstandere hver uge, som det har været tilfældet indtil nu i foråret. Det skal det også blive, for der er kun fire point ned til Lyngby, og De Kongeblå ser ud til at være et meget bedre sted, rent defensivt i hvert fald, end Sønderjyske. Lyngby har også fået to point i 2025 allerede, og kunne sagtens have fået flere. Det samme kan man ikke sige om Sønderjyske, som også går en svær kamp i møde i denne runde.

I næste runde venter AaB hjemme i Haderslev, og man vil nok gerne ankomme til dét opgør på bagkant af en stærk præstation her mod FCK. Slipper sønderjyderne fra Parken med skindet i behold, eller indkasserer de igen mindst tre mål som i de første tre kampe?

 

FCK vs Sønderjyske spilforslag

FC København har endnu til gode at vinde en kamp i 2025 på rigtig overbevisende maner. I Superligaen har man slået Randers 2-1 og FC Midtjylland 1-0, og så blev det altså til 0-0 sidst mod AaB. 

Vi forventer dog, at der denne gang bliver tale om en langt mere komfortabel sejr til FCK'erne. De har alle de offensive værktøjer til at kunne åbne et Sønderjyske forsvar, som har været kraftigt på hælene i deres tre første kampe, og altså også har indkasseret et hav af mål.

Vi byder ind med en 3-0 sejr til FCK og spiller FCK -1 mål handicap til odds 1.77. 

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >