
11. maj 2025
FC København vs FC Midtjylland optakt: Tæt guldbrag i Parken?
Der venter os et guldbrag i Parken søndag aften mellem FC København og FC Midtjylland, hvor kun ét point adskiller FCK i toppen og FCM på andenpladsen.
Løverne kan altså tage et syvmileskridt mod mesterskabet med en sejr, men Ulvene kan derimod vippe FCK af førstepladsen, og indtage pole position med to kampe igen, hvis de kan snuppe alle tre point i Parken.
FC København - FC Midtjylland | ||
Kampstart: Søndag d. 11. maj kl. 20:00 |
||
TV: 3+ |
||
Karantæner: Valdemar Byskov, FCM Denil Castillo, FCM |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.04 | 3.75 | 3.55 |
Spil hos LeoVegas* |
FC København
Der er lagt op til en gyser i Parken søndag aften og en forrygende afslutning på en spændende Superliga-søndag, når Løverne tager mod Ulvene på hjemmebane.
FC København kommer ind til opgøret med fem sejre i træk, hvis man medregner de to pokalsemifinaler mod Viborg, og det er et FCK-hold som ser skarpe ud i øjeblikket. Særligt defensivt.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at FCK ikke har vundet kampen om boldbesiddelsen i en eneste af de fem seneste kampe. Her har FCK i tre af kampene været mindst på bolden, mens de to udekampe i Aarhus og Viborg bød på 50/50 i boldbesiddelse.
Det er altså ikke fordi FCK dominerer kampene på bolden og kører modstanderne ud af manegen, men det er et FCK-hold som har været ekstremt skarpe i felterne og udvist stor kynisme, når de har haft chancerne foran modstandernes mål. Senest mod Viborg kom FCK ikke frem til det hele store over 90 minutter i Parken, men Lukas Lerager jernede et langskud ind fra distancen, og det var nok til at endegyldigt booke billetten til pokalfinalen.
Spillemæssigt efterlader FCK os stadig med noget at ønske, men de har fået resultaterne på baggrund af stor kynisme, og den får de brug for igen søndag aften, når Ulvene kommer på besøg.
FC Midtjylland
FC Midtjylland har kun tabt én af de sidste 10 Superliga-kampe mod FC København. Seks af disse er endt med FCM-sejre inklusivt det seneste opgør i Herning, som FCM vandt med 4-2 tidligere i slutspillet.
Det er en statistik som Thomas Thomasberg og co. kan bruge til at tanke selvtillid før besøget i Parken, men omvendt hjælper det ikke meget, hvis FCM taber denne her. I så fald vil man nemlig være fire point efter FCK, og så ser mesterskabet alt andet lige ud til at være så godt som afgjort og på vej til hovedstaden.
Det er ikke kun i den indbyrdes statistik at FCM kan finde selvtillid. De to seneste kampe har givet seks point med 5-0 over FCN og 3-1 over AGF, men det var dog begge hjemme i Herning. De tre sidste udekampe har kun givet ét point (1-1 i Aarhus), og faktisk har FCM ikke vundet på udebane siden en 4-0 sejr i Aalborg i starten af marts.
Sidst Ulvene var på tur tabte de med 3-2 i Farum, og man må også sige, at FCM måske var lidt heldige med at få alle tre point sidst mod AGF. I hvert fald var stillingen 1-1 da FCM fik Valdemar Byskov udvist for en tåbelig albue der blev svinget bagud mod AGF's Felix Beijmo. De kan takke Henrik Dalsgaard for at de fik et straffespark, og derefter Franculino for på iskold manér at udnytte det til en 2-1 føring. Og så kan de også takke Tobias Bech for at trække et dumt rødt kort, så AGF også blev reduceret til 10 mand. Ellers kunne det måske være gået galt til sidst.
Hvorom alting er, så fik FCM de tre point. Til gengæld må de undvære både Byskov og Castillo som sidder over med karantæne her.
FCK vs FCM spilforslag
Der er lagt op til et guldbrag mellem to tophold, som ikke just brænder Superligaen af i øjeblikket. Ingen af de to hold spiller champagnefodbold i øjeblikket, men de får alligevel pointene i hus, og det er som bekendt dét der kendetegner et mesterhold. At kunne vinde også på sine dårligere dage.
To kyniske mandskaber med individualister der kan afgøre sagerne til enhver tid - hvem trækker det længste strå her?
Vi tror på en taktisk præget affære, for ingen af de to hold kan leve med et nederlag. Der vil være stort fokus på de defensive pligter, og der vil blive gået til vaflerne i duellerne - det borger for stor dramatik.
Vi tror det hele ender i en pointdeling, hvilket FCK kan være fint tjent med, når alt kommer til alt. Dermed vil de nemlig stadig kunne afgøre løjerne selv mod Randers og FCN i de to sidste runder.
Vi byder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.75.