4. april 2026
FC Midtjylland - Sønderjyske optakt: Kommer Ulvene buldrende?
En skuffende landskampstermin er overstået, og vi kan nu se frem til at Superligaen ruller igen. Her går vi nu for alvor ind i den afgørende fase i guldkampen, hvor FCM skal forsøge at hente fem point på AGF.
Statistikken er i den grad også med Ulvene her, for af de sidste 14 Superliga-hjemmekampe mod Sønderjyske, har FCM vundet de 12 og kun tabt én. Det nederlag var tilbage i corona-tiderne for tomme tribuner i 2021. Mon ikke Ulvene henter endnu en sejr til regnskabet lørdag aften?
| FC Midtjylland - Sønderjyske | ||
| Kampstart: Lørdag d. 4. april kl. 18:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.48 | 4.75 | 6.00 |
| Spil hos bet365* | ||
FC Midtjylland
"Vi er fem point efter AGF, og nu kommer vi buldrende, når vi starter op igen", sagde Mike Tullberg til den danske presse efter FCM i sidste spillerunde før landskampspausen spillede 1-1 i Viborg. Nu kunne den hårdt pressede FCM-trup nemlig se frem til en kærkommen pause fra det tætte kampprogram, hvor Ulvene har spillet langt flere kampe end guldkonkurrenterne fra Aarhus.
Men landskampspausen har måske ikke været helt så god, som Mike Tullberg havde håbet på. For der er nemlig kommet flere skader til, da både Philip Billing og Aral Simsir måtte melde afbud til deres respektive landshold. Derudover er der tvivl om Kevin Mbabu og Denil Castillo som heller ikke forventes at blive klar til lørdagens brag mod Sønderjyske.
Til gengæld var Franculino omsider tilbage på banen for FCM i en testkamp mod Silkeborg i landskampspausen, og selv om Superligaens topscorer selvfølgelig er et stykke fra optimal kampform, så bliver det naturligvis en kæmpe gevinst for FCM at få ham tilbage på banen til den forestående slutspurt i guldkampen.
Ulvene var begyndt at se trætte ud inden landskampspausen, trods den ellers så brede trup, og det blev kun til én sejr i de sidste seks kampe, nemlig 1-0 sejren i Nottingham. Den solide hjemmebane, hvor FCM igennem det seneste års tid har vundet stort set alle deres kampe, har heller ikke været den samme fæstning som den plejer at være. Her spillede man bl.a. 0-0 mod Brøndby, 1-1 mod AGF i pokalen, tabte 0-1 til FCN og røg altså også ud af Europa League mod Nottingham Forest.
Heldigvis kan Ulvene glæde sig over, at de slog Sønderjyske med hele 6-2 sidst sønderjyderne gæstede MCH Arena, og mon ikke det er en flok topmotiverede Ulve som kommer buldrende ud, som Mike Tullberg har lovet?
Sønderjyske
Sønderjyske holder stadig fast i tredjepladsen, men det er i en tæt kamp med Viborg og FC Nordsjælland, hvor alle tre hold har 37 point. Lige bagefter kommer Brøndby med 35 point på sjettepladsen.
Sønderjyske har derfor brug for point her i Herning, men statistikken er altså ikke helt på deres side. Til gengæld kan Sønderjyske glæde sig over, at de faktisk har vundet deres to seneste hjemmekampe mod FCM og dermed to af de tre seneste indbyrdes opgør. Men her i Herning har de altså altid haft det svært med kun én sejr de sidste 14 år.
Sønderjyske har heller ikke vundet en kamp i slutspillet endnu, hvor det er blevet til 1-1 hjemme mod AGF på en lidt ufortjent udligning i overtiden, og senest tabte Nørgaards tropper så med 2-0 i Farum.
Foråret har budt på to sejre - begge på hjemmebane mod Silkeborg (2-1) og OB (1-0) - og i alt 8 ud af 18 mulige point. Det har ikke været med helt samme pondus som i november og december, hvor Sønderjyske hentede 13 ud af 15 mulige point. Spørgsmålet er om Sønderjyske kan holde de bedre spillende mandskaber i Viborg og FCN bag sig ret meget længere.
FC Midtjylland - Sønderjyske spilforslag
FC Midtjylland havde brug for et break fra det tætte kampprogram, men en lang række af spillerne har været afsted med landshold, og der er også kommet nye skader til. Men FCM kan glæde sig over at have Franculino til rådighed igen, og selv om man ser ud til at være uden Billing, Simsir, Castillo, Mbabu og måske flere til, så har FCM altså på alle tænkelige måder stadigvæk et markant stærkere hold end Sønderjyske.
Dette er selvfølgelig en kamp som Ulvene skal vinde, for at lægge maksimal pres på AGF inden De Hviies svære udekamp i Viborg mandag aften. Sønderjyske er dog et hold som kan drille alle i Superligaen på deres bedste dage, men det er ved at være længe siden vi har set Sønderjyske på en rigtig god dag. De to sejre de fik hjemme mod Silkeborg og OB her i foråret kunne snildt have givet færre point, og specielt den uafgjorte hjemme mod AGF, burde nok have givet nul point.
På udebane har Sønderjyske fået ét ud af 9 mulige point i foråret med en uafgjort i Brøndby og to nederlag i Farum. Selv om Farum er en svær udebane for alle hold, så vidner det om, at Sønderjyske har det markant sværere på udebane i øjeblikket. Vi synes i hvert fald ikke Sønderjyske - helt generelt - har ramt niveauet fra efteråret her i 2026, og i vores optik har de fået flere point, end de har spillet til efter nytår.
Vi ser FCM som et langt stærkere hold og forventer også en forholdsvis sikker sejr til værterne her. Den ender 3-1 til Ulvene, og derfor spiller vi FCM -1 mål til odds 2.20.
