FC Nordsjælland vs AGF

16. maj 2025

FC Nordsjælland - AGF optakt: FCN har mest at spille for

FC Nordsjælland og AGF mødes i et opgør, hvor hjemmeholdet nok har mest at spille for. AGF kan ikke længere opnå noget i denne sæson, men det kan FCN.

FCN - AGF
Kampstart:
Fredag d. 16. maj kl. 19:00
TV:
TV3 Sport 
Karantæner: 
Tobias Bech, AGF
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.96 3.95 3.70
Spil hos LeoVegas*

 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har fem point op til Randers og Brøndby i tabellen, og selv om det ser svært ud, er det ikke umuligt for Tigrene at overhale dem.

Vinder FCN deres to sidste kampe mod AGF og FCK, mens Randers taber til FCK og FCM, og Brøndby taber til FCM og AGF - ja, så render FC Nordsjælland med bronzemedaljerne. Men... meget skal gå Farum-mandskabets vej, hvis det skal ske. 

FCN har heller ikke vundet i deres tre seneste kampe, hvor man har tabt to gange på udebane i Herning og Randers, og senest blev det så 2-2 hjemme mod Brøndby, hvor FCN også var få minutter fra et nederlag. 

Det har ikke set så godt ud for FCN på det seneste, men de har dog været stærke på hjemmebane over hele sæsonen, og de er selvfølgelig bevidste om, at de skal vinde her, hvis de potentielt skal have chancen for noget på sidste spilledag. 

FCN behøver trods alt ikke nødvendigvis at skulle indhente både Randers og Brøndby. En fjerdeplads kan vise sig guld værd, hvis FCK vinder pokalfinalen, for så får fjerdepladsen Europa Playoff.

 

AGF

Efter et forsømt forår, hvor alt er gået galt for AGF, er De Hviiie nu røget fra en tredjeplads ned til en sidsteplads i mesterskabsspillet. Og vanen tro, når resultaterne udebliver i en halvsæson i Aarhus - ja, så stimler pressen sammen og skriver side op og side ned om trænerfyring i AGF. Der lægges pres på ledelsen i klubben.

Nogle fans i AGF hilser også et trænerskifte velkommen, for der var nogle spæde røster som råbte Uwe Raus efter det seneste nederlag hjemme mod Randers i sidste runde. Noget der øjensynligt ikke huede den tyske cheftræner, som gik i rette med de kritiske fans i en uskøn scene. Det er aldrig kønt, når en cheftræner mundhugges med de mest højlydte fans, men sådan så det altså ud på afstand.

Hvor om alting er, så handler det for AGF nu om at slutte sæsonen stærkt af og se frem mod næste sæson. Uanset om det bliver med Uwe Rösler som cheftræner eller ej. Og AGF's utilfredse fans kan måske glæde sig over, at det faktisk først var på dette stadie sidste år, at AGF for alvor blomstrede op. Efter et endnu ringere forår i 2024, og da man endelig havde tabt pokalfinalen, SÅ vågnede AGF op til dåd og delte lussinger ud til FCK og Brøndby, og endte altså med at afgøre hvor mesterskabet skulle placeres.

Mange AGF-fans håber på en lille gentagelse af dette i år, hvor man kan spænde ben for ærkefjenderne fra Brøndby på sidste spilledag.

 

FC Nordsjælland vs AGF spilforslag

Der er egentlig ikke så meget at rafle om. AGF har tabt fem kampe i træk med 3-1, og det ligner faktisk også et godt bud på resultatet her. 

FCN er altid stærke hjemme på kunstgræsset, hvor de har lavet 34 mål i 15 hjemmekampe, hvor af ni er vundet og fem er endt uafgjort. Kun ét nederlag.

AGF har derimod kun én reel og konsistent måltrussel i hele deres trup, nemlig Patrick Mortensen. Der er ikke mange andre som byder ind med noget, og når de gør, giver det sjældent scoringer. AGF er ganske enkelt for dårlige til at lave mål.

Så vi har ingen fidus til dette AGF mandskab, og vi tror ikke de kommer til at vinde flere kampe på denne side af sommerferien.

Vi spiller FCN til odds 1.96 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >