FC Nordsjælland vs OB

2. november 2025

FC Nordsjælland - OB optakt: Superligaens dårligste forsvar gæster Farum

OB gæster Right To Dream Park i Farum for første gang siden oktober 2023, hvor fynboerne i øvrigt hentede en 1-0 sejr. Spørgsmålet er om de igen kan få et resultat med fra det nordsjællandske, for de kommer op mod et FCN-hold som har vundet syv af deres 10 seneste kampe i Superligaen og pokalen.

FCN indtager en fin femteplads i tabellen og spillede sig sent torsdag aften videre i pokalen efter 120 minutters hård kamp med Brøndby her på banen. OB var i modsætning til FCN ikke i kamp i midtugen, da de allerede havde spillet sig videre i pokalen mod Brønshøj for små 14 dage siden. 

Kan OB'erne, som senest tabte 1-4 hjemme til netop Brøndby, udnytte at de nok har friskere ben til at få point med hjem?

FC Nordsjælland - OB
Kampstart:
            Søndag d. 2. november kl. 18:00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.75 4.20 3.90
Spil hos bet365*

 

FC Nordsjælland

FCN har vundet syv af deres 10 seneste kampe på tværs af Superligaen og pokalen. Sent torsdag aften blev det til pokalavancement efter 4-2 mod Brøndby over 120 minutter, hvor FCN - stik mod spil og chancer - to gange kom bagud i ordinær spilletid, men begge gang fik udlignet Brøndbys føringsmål. I den forlængede spilletid slog Nene og Janssen så til for Tigrene og sendte Brøndby ud i mørket. I kvartfinalerne venter FC Midtjylland.

I Superligaen tabte FCN senest med 1-0 i Aarhus, og dermed for anden gang til AGF indenfor få uger. Her var FCN ellers godt med i kampen, men Mark Brink så rødt for en mareridtstackling, hvor han ramte Markus Solbakken på knæet. Det var helt sikkert ikke med overlæg, men et fuldt fortjent rødt kort. Ultimativt var det nok dét, som kostede FCN point.

Ser man bort fra de to nederlag til topholdet fra Smilets By samt et nederlag ude til Randers, har FCN gjort rent bord i fem af de otte sidste Superliga-kampe. Den fremragende pointhøst har sent Jens Fønsskov Olsens mandskab ind i Top 6, hvor de lige nu er på femtepladsen med 18 point med syv point op til FC København og Brøndby før søndagens kampe.

Kan de snuppe endnu en sejr her mod ustabile OB, som de fleste forventer, kan holde kort snor i Top 4 holdene og for alvor byde ind på Top 6-placeringen. 

FCN må altså se bort fra karantæneramte Brink, men til gengæld får man Caleb Yirenkyi tilbage fra karantæne.

 

OB

Oprykkerne fra OB har været svære at spå om hele sæsonen. I alt er der spillet 16 kampe på tværs af Superliga og pokalen og kun én gang har OB tabt to kampe i træk, nemlig da man på hver side af landskampspausen i starten af september tabte 2-1 til både FCN og Silkeborg.

I seneste runde led OB endnu et stort nederlag med 1-4 hjemme mod Brøndby, hvor man igen lavede den ene torskedumme fejl efter den anden som blev straffet hårdt af Brøndby'erne. Værst og mest iøjnefaldende var selvfølgelig Bojangs direkte assist ved Brøndbys 2-0 mål, hvor OB'eren spillede bolden direkte i fødderne på Vallys.

Det blev et unødvendigt stort nederlag i et opgør, hvor OB'erne ellers var godt med i perioder og generelt stod godt på banen. Det var også en tydeligt frustreret Alexander Zorniger som kaldte sit hold til samling inde på banen efter slutfløjt i 1. halvleg, hvor OB var nede med 0-3.

Og man forstår godt tyskerens frustrationer. For det havde lignet noget i de foregående kampe. Nederlaget til Brøndby kom nemlig i kølvandet på en stime af seks kampe, hvoraf OB havde vundet fire, spillet en uafgjort og kun tabt en på tværs af begge turneringer. Man havde således lige slået Viborg ude med 2-1 og vundet 3-0 i Brønshøj i pokalen, men faldt så sammen igen, som man har set det gentagende gange i sæsonen.

Nu er spørgsmålet om fynboerne kan rejse sig igen, som de har gjort flere gange i sæsonen efter skuffende præstationer. 

 

FC Nordsjælland - OB spilforslag

FC Nordsjælland er på vej op i gear og har spillet mange fine kampe på det seneste i takt med at de mange unge og nye spillere i truppen bliver stærkere i de indbyrdes relationer. Der er ingen tvivl om, at vi ser FCN som store favoritter her, men det taler selvfølgelig til gæsternes fordel, at klokken var næsten midnat torsdag, da FCN kunne gå fra banen efter opslidende 120 minutter mod Brøndby.

OB har altså langt friskere ben, men spørgsmålet er om det betyder så meget igen for FCN, der trods alt har en del unge spillere som også restituerer hurtigere. 

Hvorom alting er forventer vi, at FCN kommer til at være mest og bedst på bolden. De skabte masser af chancer mod Brøndby i torsdags, og oppe mod et OB-forsvar som har indkasseret 33 mål i 13 Superliga-kampe og på papiret er det ringeste forsvar i rækken, tror vi også FCN kommer på tavlen mindst et par gange eller tre i opgøret. Det tror vi ikke OB kan matche.

Vi skyder på 3-1 til værterne og spiller FCN til odds 1.75.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >