FC Nordsjælland - Vejle

6. marts 2025

FC Nordsjælland - Vejle optakt: Svær kamp i vente for bundproppen

FC Nordsjælland og Vejle fik begge en god start på foråret med point i de første to kampe, men begge tabte også i den seneste kamp mod henholdsvis FC Midtjylland og Viborg. Begge mandskaber skal derfor forsøge at komme tilbage på sporet her, og bedst ser det umiddelbart ud for værterne som er storfavoritter mod bundproppen fra Vejle.

FC Nordsjælland - Vejle
Kampstart:
Fredag d. 7. marts kl. 19:00
TV:
TV3 Sport
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.40 5.40 7.50
Spil hos LeoVegas*

 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland fik deres første kamp i foråret udsat på grund af frost i banen i Aalborg, og det betød, at FCN havde to kampe - og to sejre over Sønderjyske og AaB - i benene inden for få dage, da de skulle i ilden i Herning i sidste uge. Det blev til et 2-1 nederlag mod FCM i et opgør, hvor FCN ellers skabte den højeste xG og i øvrigt var mest på bolden. 

Derfor var det også en tilfreds Jens Olsen som efter kampen gjorde status over sit holds indsats mod de danske mestre:

- Det er vores tredje kamp på syv dage, og alligevel går vi ud og leverer sådan en præstation i dag – det er jeg stolt af. Jeg ved godt, at vi var under pres i nogle perioder, men vi arbejdede rigtig, rigtig godt som et hold, og fik arbejdet os flot ud af deres tryk, sagde cheftræneren til klubbens hjemmeside og fortsatte:

- Vi fik kampen derhen, hvor vi drømte om, vi kunne få den hen. Vi havde nogle kæmpestore muligheder – også flere end man normalt får her i Herning. Jeg så nogle utrolig gode individuelle præstationer. Så når den værste skuffelse lige har lagt sig, så er der en masse, jeg er sikker på, at vi kan tage med herfra.

Nu har man så haft en lille uge til at forberede sig på dette opgør mod bundholdet fra Vejle, som er en must win for nordsjællænderne. FCN er nemlig på 7. pladsen og er derfor dårligst placeret af de fire hold, som alle har 32 point og kæmper for at snuppe en Top 6-plads i slutspillet. Skal det mål indfries er Vejle hjemme selvfølgelig et opgør, der skal give maksimalt pointudbytte.

 

Vejle

Vejle åbnede deres forår med en overraskende sejr i Silkeborg, og har derfor allerede fået en sejr på plastikunderlag her i foråret. Det blev i øvrigt fulgt op af et godt 2-2 resultat mod Brøndby, som kunne have givet tre point til sidst. 

Til gengæld var Vejle klart næstbedst i Viborg i sidste runde, hvor man tabte med 3-1 og dermed altså ikke fik vigtige point med til kampen for overlevelse. Det var i høj grad i kraft af en skidt 1. halvleg, som Vejle tabte 3-0, at nederlaget kom i hus. I anden halvleg kom German Onugkha igen på tavlen med sin fjerde scoring i tre kampe for vejlenserne.

- Vi lavede nogle fejl defensivt, vi ikke begik i de første kampe, mens vi omvendt var mere på bolden og måske kreerede flere chancer end tidligere, så som så ofte er der jo lys og skygge efter en kamp. Vi gav nogle lidt komiske mål væk, men omvendt scorede vi et fint dødboldmål, hvor ”GG” server godt, og de andre screener fint af for German, så det var positivt. Og vi får yderligere bragt German i tre gode hovedstødssituationer, men selvfølgelig skal vi også søge at blive farlige fra andre positioner, sagde træner Johnny Mølby til klubbens hjemmeside efter nederlaget i Viborg.

Samtidig oplyser klubben at midtbanespilleren Tobias "Bisse" Lauritsen, som sad ude i Viborg med en skade, skulle være i spil til FCN-kampen, hvor også den karantæneramte Velkov er klar igen. Dermed bør Vejle råde over alle spillere til opgøret.

Vejle har nu stadig seks point op til Sønderjyske over stregen, og selv om det hele nok bliver afgjort i det kommende slutspil i de interne opgør med Sønderjyske og Lyngby, vil det være guld værd i det store regnskab for vejlenserne, hvis de kan få bare et point med herfra.

 

FCN vs VB spilforslag

Selv om Vejle altså allerede har vundet en kamp på kunstgræs i dette forår, nemlig i Silkeborg, venter der nok en sværere opgave denne gang. FCN på eget "græs" er normalt en svær størrelse at have at gøre med, og som FCN offensiven har taget sig ud i de tre første kampe, er der også grund til at være bekymret på vegne af Vejle Boldklub i fredagens opgør.

Det blev til et clean sheet i Silkeborg, hvor hjemmeholdet havde svært ved at nedbryde Vejles gode organisation, men i de efterfølgende to kampe har Vejle indkasseret fem mål, og der har været lidt for god plads til modstandernes angribere. Det virker på os som guf for FCN's teknisk dygtige og hurtige angribere.

Vi spår en forholdsvis sikker hjemmesejr i et opgør, hvor FCN kommer til at være klart mest på bolden. Hvis værterne ellers er skarpe på dagen, bør de også snuppe alle tre point mod bundproppen.

Vi siger 3-1 til FCN og spiller FCN -1 mål handicap til odds 1.98.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >