11. februar 2021
Fredag d. 12/2: Viborg vs FC Fredericia samt tysk, italiensk og spansk bold
Fredag d. 12. februar 2021 starter weekend-programmet i de fleste af de største ligaer rundt om i Europa. Det betyder, at du kan se frem til kampe fra både La Liga, Serie A og Bundesligaen fredag aften.
Vores rundtur starter dog herhjemme, hvor 1. Division starter op igen efter vinterpausen. Fredag byder på to kampe fra den næstbedste række, når Kolding får besøg af FC Helsingør kl. 18.00, mens der en time senere er kick off i Viborg, når de grønne får besøg af FC Fredericia.
I det tyske skal Yussuf Poulsen og RB Leipzig op imod Augsburg kl. 20.30, mens der kl. 20.45 er fodbold fra Serie A, når Bologna tager imod Benevento.
Slutteligt retter vi fokus mod Spanien, hvor Celta Vigo får besøg af Elche i La Liga. Vi er klar med spilforslag til nogle af de udvalgte TV-kampe fra fredagens program herunder. Dagens udvalgte bookmaker er bet365.dk*.
Spilforslag til fredag d. 12. februar 2021
- 19:00 Viborg - FC Fredericia
- 20:30 RB Leipzig - Augsburg
- 20:45 Bologna - Benevento
- 21:00 Celta Vigo - Elche
Viborg - FC Fredericia
Viborg - FC Fredericia | ||
Kampstart: Fredag d. 12. februar kl 19:00 TV: TV3 Sport |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.85 | 3.75 | 3.75 |
Spil hos bet365* |
Vores rundtur starter hjemme i det danske, hvor 1. Division starter op igen efter en længere vinterpause. Fredagens program byder på lidt af en lækkerbisken fra toppen af tabellen, når Viborg får besøg af FC Fredericia hjemme på Energi Viborg Arena.
Viborg har ikke spillet færre end fem kampe i opstarten, så det bør være et hjemmehold i god form, der dukker op på banen fredag. De har dog også fået ny cheftræner, da Jacob Neestrup er blevet skiftet ud med Lars Friis. Der venter et spændende forår for Viborg, hvor den nye cheftræner skal forsøge at indfri forventningerne om en oprykning tilbage til landets bedste række for første gang siden 2017.
På papiret står Viborg med gode muligheder hvis man kigger på tabellen, hvor de sammen med Esbjerg er trukket fra resten af feltet. Viborg har sagt farvel til Magnus Kaastrup og Patrik Gunnarsson i vinterens transfervindue, mens man kan glæde sig over at Frederik Brandhof bliver i klubben indtil sommer, hvor han skifter til AGF. Derfor bør det også være et ganske slagkraftigt hold som Lars Friis kan stille med i sin debut som cheftræner for De Grønne.
Lars Friis og Viborg tabte deres generalprøve med 1-2 til Hobro i deres sidste træningskamp i weekenden, mens Fredericia har gjort rent bord i opstarten med tre sejre. Senest blev Kolding besejret med 4-1, hvilket må give en god fornemmelse for Michael Hansen og resten af staben inden forårspremieren. Gæsterne har i løbet af vinterens transfervindue sagt farvel til ikke mindre end fem spillere, hvor den tidligere AaB-spiller Lukas Enevoldsen formentlig er ham der springer i øjnene hos de fleste.
Vi forventer Viborg kommer til at blive dominerende på bolden, men spørgsmålet er om de kan veksle en blandet optakt til tre point i premieren. Gæsterne har gjort en god figur i 1. Division i denne sæson med en øjeblikkelig fjerdeplads, og vi tror på de kan drille Viborg her. Der er odds 1.93 på Fredericia +0,5 AH hos bet365.dk, hvilket betyder der er gevinst, hvis gæsterne kan hente minimum et point. Et spilforslag der er gået hjem i tre af de seneste fire indbyrdes møder, og med tanke på at det er klubbernes første betydningsfulde opgør efter vinterpausen, så virker oddset flot.
RB Leipzig - Augsburg
RB Leipzig - Augsburg | ||
Kampstart: Fredag d. 12. februar kl 20:30 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.25 | 6.00 | 12.00 |
Spil hos bet365* |
Næste kamp på programmet spilles i det tyske, nærmere bestemt i Bundesligaen, når RB Leipzig hjemme på Red Bull Arena tager imod Augsburg i 21. spillerunde. Et opgør hvor hjemmeholdet ifølge bookmakerne er kæmpe favoritter til at løbe med sejren, hvilket heller ikke er så underligt, når man spejder ned over tabellen. Her er Leipzig placeret på en 2. plads med 41 point, mens vi skal ned på en 13. plads for at finde Augsburg med 22 point.
Efter et overraskende 3-2 nederlag til Mainz for et par runder siden, har Leipzig fundet tilbage på sejrssporet i de seneste runder, hvor man først besejrede Leverkusen med 1-0, mens man i weekenden vandt en sikker 3-0 sejr over Schalke. Dermed har Leipzig også holdt nullet to gange i træk og fortsat deres gode form i defensiven, hvor der kun er blevet lukket 17 mål ind i de første 20 kampe. Det er færrest af alle i Bundesligaen og vidner om, at Nagelsmann har fået ændret holdets udtryk fra tidligere kun at have fokus på det offensive underholdene fodbold, til en nu mere stram struktur.
Leipzig får formentlig også gode muligheder for at lukke af bagi mod Augsburg. Gæsterne har tabt fem af deres seneste seks kampe i Bundesligaen og kun kommet på tavlen i de tre af dem. Senest tabte man på hjemmebane med 2-0 til Wolfsburg, hvilket også betyder, at en flot sæsonstart er omvekslet til en placering i den tunge ende af tabellen. Med kun fem point ned til stregen kan Augsburg ikke se sig sikre på overlevelse endnu, trods gode kort på hånden.
Det er svært at se Leipzig rende ind i de store problemer. Hertil bør de to holds formkurver og niveauforskel være for markante. Nagelmann har op til kampen været ude og pointere i pressen, at Leipzig skal passe på Augsburg i omstillingerne, men vi føler os alligevel overbeviste om, at Leipzig ikke løber ind i de store problemer.
Med hjemmeholdets stærke defensiv in mente, så forsøger vi os med et spilforslag på RB Leipzig & Begge Hold Scorer (Nej) til odds 1.95 hos bet365.dk. Et spilforslag der er gået hjem i klubbens to tidligere møder denne sæson, hvor Leipzig har vundet henholdsvis 2-0 og 3-0..
Bologna - Benevento
Bologna - Benevento | ||
Kampstart: Fredag d. 12. februar kl 20:45 TV: TV2 Sport X |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.80 | 3.60 | 4.50 |
Spil hos bet365* |
Vores tredje kamp på programmet finder vi i Støvlelandet, hvor der venter et møde mellem Bologna og Benevento på Stadio Renato Dall'Ara. Her venter et på papiret tæt opgør, når man ser på tabellen, hvor hjemmeholdet indtager en 12. plads, á point med gæsterne på 13. pladsen.
De to hold står begge noteret for seks sejre og 10 nederlag i sæsonens første 21 kampe i Serie A. Derfor er der også god grund til at forvente, det kan blive en tæt affære vi kommer til at se fredag aften. Formkurverne peger dog ikke i den samme retning hos de to klubber, hvor oprykkerne fra Benevento har haft det svært i den seneste periode og er uden sejre i fem kampe.
Omvendt har Bologna hentet seks point i deres seneste fire kampe, efter de i weekenden hentede en 3-0 sejr ude over Andreas Cornelius og Parma. Her viste man noget af sæsonens bedste spil, og kan man finde det samme niveau frem igen, så bør der være gode chancer for tre point ligger og venter igen i weekenden.
Filippo Inzaghi og Benevento er ramt af fravær til opgøret, hvor de har både Improta og Ionita ude på midtbanen. Derudover mangler også skadede Letizia i forsvaret, hvilket efterlader gæsterne uden tre normale startere. I en forholdsvis smal trup kan det formentlig mærkes, og det stiller gæsterne i en vanskelig situation inden kampen. Benevento har lukket ikke færre end 15 mål ind i de seneste fem kampe, og med flere fravær i de bagerste led, så bør offensiven hos Bologna få gode arbejdsbetingelser.
De seneste fem indbyrdes møder har budt på henholdsvis 3,5,5,4 og 5 mål. Det er altså ikke defensiven der normalt er stærkest hos hverken Bologna eller Benevento. Hjemmeholdet har lukket 35 mål ind i sæsonen, mens tallet er 41 for gæsterne. Det gør også, at vi spår gode chancer for mål fredag aften i denne kamp. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på en Bologna sejr + over 2,5 mål til odds 2.70 hos bet365.dk.
Celta Vigo - Elche
Celta Vigo - Elche | ||
Kampstart: Fredag d. 12. februar kl 21:00 TV: TV2 Sport |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.45 | 4.00 | 8.50 |
Spil hos bet365* |
Aftenens sidste kamp spilles det i det spanske på Estadio de Balaidos, når Celta Vigo og Elche tørner sammen i La Liga. Et møde mellem rækkens nummer 10 og 19, hvilket naturligt nok gør Celta Vigo til store favoritter inden opgøret, hvilket oddsene også afspejler.
Celta Vigo er placeret på 10. pladsen med 26 point. Dermed er man placeret i midten af tabellen langt fra både nedrykningspladserne i den ene ende og de europæiske plader i den anden ende. Hjemmeholdet kan dog ikke vide sig sikre på noget endnu, hvis deres nuværende formkurve fortsætter. Det er således ikke lykkedes for Celta Vigo at gå fra banen som sejrsherre i deres seneste syv kampe, hvis man også tæller Copa Del Rey med. Det bør bekymre Eduardo Coudet, der dog kunne se sit hold levere en god præstation senest mod Atletico Madrid, hvor man fik det ene point med hjem fra Wanda Metropolitano efter Ferreyra sparkede et mål ind i det 89. minut til slutresultatet 2-2.
Ligesom formkurven peger i den forkerte retning for Celta Vigo, så er det samme tilfældet for Elche, der også må spejde langt efter deres seneste sejr. Gæsterne har i La Liga sammenhæng ikke vundet de seneste 15 gange de er trådt ind til banen, og vi skal således tilbage til 23. oktober 2020 for at finde den seneste sejr. Trods den elendige stime, så har Elche stadig gode muligheder for overleve, selvom man er kravlet ned på en 19. plads. Man har således kun to point op til den rigtige side af stregen med to kampe i hånden i forhold til de andre hold i bunden.
Sæsonens første indbyrdes møde mellem de to hold endte med 1-1 i Elche. Her bragte Elche sig foran efter fire minutter på et straffepark, inden Celta Vigo i det 41. minut reducerede til slutresultat. I de seneste ni indbyrdes møder er det kun lykkedes en gang for det hold der har haft hjemmebanefordelen, at hente alle tre point. Det tæller ikke til Celta Vigos fordel, der dog ikke kan løbe fra en stor favoritværdighed. Det til trods, så ser vi god værdi på der ikke findes en vinder og kampen ender uafgjort.
De seneste seks indbyrdes møder er alle endt med under 2,5 mål. Et spilforslag på kampen ender uafgjort + under 2,5 mål står til odds 5.00 hos bet365.dk. Her skal kampen altså ende 0-0 eller 1-1 før der er gevinst, hvilket der selvfølgelig ikke er nogen garanti på. Oddset virker dog højt med tanke på, at de seneste to indbyrdes møder er endt med dette udfald.