31. december 2023
Fulham - Arsenal spilforslag: Holder The Gunners nytår på toppen?
Nytårsaftensdag byder på to kampe i den engelske Premier League. Kl. 15.00 tager Tottenham mod Bournemouth og Fulham tager mod Arsenal. I dette spilforslag ser vi nærmere på sidstnævnte opgør, som kan ses på See og Viaplay.
Vi har valgt at kigge mod bet365 for odds på Fulham vs Arsenal, og her er der lige nu 6.00 på Fulham, 4.33 på uafgjort og odds 1.53 på en sejr til Arsenal. Se mange flere odds på kampen ved at besøge bookmakerens hjemmeside.
Spilforslag: Fulham vs Arsenal
Fulham er på 14. pladsen i tabellen på denne sidste dag i 2023, og kommer ind til kampen med tre nederlag i Premier League i træk.
December startede ellers forrygende for The Cottagers, som bød Liverpool op til dans med et spinkelt 3-4 nederlag på Anfield og efterfølgende slog både Nottingham Forest og West Ham med 5-0 hjemme på Craven Cottage. Men siden er det blevet til 0-3 ude mod Newcastle, 0-2 hjemme mod Burnley og senest 0-3 ude mod Bournemouth i midtugen.
Nu vender de så hjem til Craven Cottage hvor de har hentet 15 af deres 21 point i denne sæson, men hvor de også har tabt fire ud af ni hjemmekampe.
Arsenal skal ligesom Fulham forsøge at komme tilbage på sporet efter The Gunners også tabte i midtugen. Her blev det skuffende til 0-2 hjemme mod West Ham, og dermed er Arsenal ikke længere i pole position i Premier League. Med 40 point for 19 kampe er Arsenal nu helt nede på fjerdepladsen, overgået af Manchester City (som også har 40 point men bedre målscore) samt Aston Villa (42 point, 20 kampe) og Liverpool (42 point, 19 kampe).
Nederlaget til West Ham var vel det man kan kalde stik mod statistikkerne. Arsenal lukkede kampen med 2.87 xG og sad på bolden i hele 74% af tiden med 30 målforsøg uden at score. Og ikke siden 2008/09 sæsonen har et Premier League hold haft flere berøringer på bolden i modstandernes straffefelt uden at score, end The Gunners havde mod West Ham.
Det er altså ikke fordi Arsenal spillede en dårlig kamp, men skarpheden manglede på dagen, og det skal de have ændret på her mod formsvage Fulham, som kommer ind til kampen med 0-8 målscore i de sidste tre PL-kampe.
En sejr til Arsenal vil også betyde, at The Gunners kan holde nytår på toppen af engelsk fodbold, da de vil overhale City, Villa og Liverpool med tre point her, og ingen af de tre øvrige top 4-hold skal i aktion i dag. Liverpool får dog muligheden for at svare igen allerede i morgen, hvor The Reds møder Newcastle nytårsdag.
Arsenal har vundet de sidste fem gange de har været på besøg her, og har scoret mindst tre mål i deres fire sidste kampe her på Craven Cottage (3-0, 3-0, 5-1 og 3-1). De plejer altså at være godt med på udebane mod Fulham, og i øvrigt har Arsenal vundet deres sidste ligakamp i 12 ud af de sidste 16 år.
Vi forventer også en sejr til gæsterne her, og vi tror også det bliver med en vis forskel på de to hold. Vi skyder på en 3-1 sejr til Arsenal og spiller Arsenal -1 mål til odds 2.40 hos bet365.