30. januar 2024
Fulham - Everton spilforslag: Tirsdag d. 30. januar
Everton kommer på besøg på Craven Cottage hos Fulham, og kampen kan ses på TV3 Sport med kampstart 20.45. Vi er klar med Fulham vs Everton spilforslag forneden.
Fulham vs Everton spilforslag
Både Fulham og Everton er på jagt efter oprejsning efter nederlag i FA Cuppen i lørdags, når de tørner sammen her på Craven Cottage. Fulham tabte med 0-2 til Newcastle, mens Everton er par timer senere røg ud med 1-2 til Luton.
Det er nu fire kampe i træk uden sejre for Fulham, som har tabt tre af de fire kampe siden man slog Rotherham ud i 3. runde af FA Cuppen. Kun ét af de tre nederlag var her i Premier League, nemlig 0-1 ude mod Chelsea, mens resten af kampene har været i EFL Cup semifinalerne mod Liverpool og så weekendens FA Cup nederlag.
Kigger man lidt længere tilbage i kalenderen har Fulham dog også tabt fire af de sidste fem i Premier League, og mens man en overgang kandiderede til en placering i den bedste halvdel, er The Cottagers nu på 13. pladsen, otte point over stregen.
Fulham slog bemærkelsesværdigt Arsenal nytårsaftensdag, men ellers har man tabt (i Premier League) til Chelsea, Bournemouth, Burnley og Newcastle uden at score et eneste mål. Mål var der altså heller ikke nogen af i lørdagens FA Cup mod et ellers ikke voldsomt imponerende Newcastle mandskab.
Everton var inde i en rigtig god stime henover halvanden måned fra slut oktober til medio december, men siden har The Toffees spillede otte kampe og kun vundet én. Den sejr viste sig at være tæt på ubrugelig, da den kom i omkampen mod Crystal Palace i FA Cuppens 3. runde, og Everton 10 dage senere alligevel røg ud til Luton - ovenikøbet hjemme på Goodison Park.
Med kun ét point ud af de sidste 12 mulige for Everton i Premier League, er man nu nede på 17. pladsen igen - kun ét point over stregen - og klubben kan ydermere måske se frem til yderligere straf ovenpå roden i økonomien. Everton fik som bekendt fratrukket 10 point tilbage i november. Lægger man de 10 point til ville Everton være på 27 point, nok til en 12. plads.
Det er bemærkelsesværdigt at Everton har vundet fem ud af 10 udekampe i Premier League, og måske kommer de også herfra med noget. Fulham har trods alt ikke formået at lave mange mål på det seneste, og Everton har normalt set fornuftige ud i defensiven.
Uafgjort ligger måske ikke i kortene, for Fulham har ikke spillet en eneste uafgjort i Premier League i denne sæson (V6-U0-T4), mens Everton er V5-U1-T4 på udebane. Men vi tror den første pointdeler på Craven Cottage i 2023/24 sæsonen kommer i aften. Det er to mandskaber som har haft svært ved at vinde på det seneste, og det ligner en meget jævnbyrdig kamp på papiret.
Vi skyder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.32 hos bet365 (under forbedrede odds).