29. oktober 2025
Hobro - FC København optakt: Nu må sejren komme for Løverne
FC København kæmper virkelig med tingene i øjeblikket, og nu skal de forsvarende pokalmestre en tur til Hobro i deres næste opgave i pokalen. Her venter et bundhold fra den næstbedste række, som FCK selvfølgelig skal besejre.
Men sidst FCK var på besøg i 2022 i pokalen var FCK kun et løve knurhår fra at ryge ud. Hobro tog en tidlig føring ved Mads Freundlich efter fem minutter, og efter godt en times spil fik Davit Khocholava panden på et frispark fra Christian Sørensen og udlignede til 1-1. Flere mål kom der ikke i de 120 minutter og så måtte de to hold til pletten. Her scorede FCK på alle fem spark, mens Hobro misbrugte et enkelt og så undveg FCK med nød og næppe en pokalfiasko.
Derudover er det også "sjovt" at nævne, at FCK faktisk tabte deres seneste Superliga-udekamp i Hobro med 2-1. Den ligger dog helt tilbage til 2019.
Kan Hobro igen gøre det svært for storfavoritterne fra Hovedstaden? Eller kører det lettere kriseramte FCK-mandskab ganske enkelt underdogs'ne midt over?
| Hobro - FC København | ||
| Kampstart: Onsdag d. 29. oktober kl. 17:45 |
||
| TV: Viaplay Sport News |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 10.00 | 6.00 | 1.25 |
| Spil hos bet365* | ||
Hobro
Alle husker da Hobro for 10 år siden stak næsen frem i Superligaen for første gang, og fyraftensprofferne i klubben tog Superligaen med storm, bl.a. ved at tæve Brøndby i de første fire indbyrdes Superliga-kampe mellem klubberne.
Superliga-eventyret fik dog en ende for Hobro i 2019, da de senest rykkede ned i den næstbedste række igen. Siden har de taget en sjetteplads, to ottendepladser og to niendepladser i divisionen. Så et solidt midterhold.
I denne sæson er man dog kommet skidt fra start i en 1. division, som nok heller aldrig har været stærkere. I skrivende stund indtager Hobro en 11. plads med 12 point for 14 kampe, og det er med pil ned ud for formkurven. For det er ikke lykkedes Hobro at vinde en divisionskamp siden slutningen af august, hvor man slog Esbjerg hjemme med 2-0.
Siden har Hobro spillet syv kampe hvor fire er endt uafgjort og tre med nederlag. Senest tabte Hobro i weekenden til topholdet Hillerød med 1-2 her på DS Arena, hvilket afsluttede en stime på tre uafgjorte kampe i træk mod Esbjerg, Horsens og Kolding.
Deres vej hertil 1/8-finalerne er gået via 4-2 ude mod Skovshoved, 3-0 ude mod B 1909 og senest 2-1 ude mod Aarhus Fremad (som man lige havde tabt 3-0 til på Riisvangen i Aarhus i kampen forinden). I pokalen har der altså været tur i den, og nu går underdogs'ne efter en pokaloverraskelse af de helt store.
FC København
Krisen kradser efterhånden i FC København. Champions League eventyret er lidt en fesen omgang, og i Superligaen er der otte point op til AGF og seks til FC Midtjylland.
Avancement i Champions League ser ekstremt svært ud, og på dansk grund skal der også snart ske noget, hvis FC København skal genvinde mesterskabet - og The Double. Nu gælder det i hvert fald pokalen, og det er ofte dejligt med et break fra den normale turnering, når tingene ikke kører i olie.
FC København leverede endnu en skuffelse i weekendens hjemmekamp mod Viborg som sluttede målløs. Skulle der have været en vinder, skulle det have været FC København. Men sådan gik det ikke. I alt for lange perioder spillede man alt for langsomt med bolden, lavede for mange personlige fejl og når chancerne endelig bød sig, var man ikke skarpe nok.
Dermed endte endnu en hjemmekamp uden sejr, og det er nu V1-U4-T1 i Parken i Superliga-regi. Ikke just det man er vant til som sæsonkortholder i FC København.
Men nu skal FCK så på udebane, og her har de til gengæld gjort det fint i denne sæson. Godt nok tabte de deres seneste udekamp i Silkeborg, og tidligere på sæsonen tabte man også i Brøndby, men fem sejre i syv udekampe er det blevet til med udesejre mod Viborg, Sønderjyske, FC Nordsjælland, Fredericia og Randers. Derudover har man også hentet en udesejr i pokalen med 2-0 i Lyngby i seneste runde.
Nu skal Jakob Neestrups mandskab så igen på fremmed græs og kampen mod Hobro skal ganske enkelt bruges til at tanke noget fornyet selvtillid med en sejr. Tænk hvis FCK også glider i bananskrællen mod et hold fra den tunge ende af den næstbedste række.
FCK må undvære Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas, Oliver Højer, Thomas Delaney, Marcos Lopez og Birger Meling med skader. Følgende spillere er udtaget til kampen:
Dominik Kotarski
Munashe Garananga
Gabriel Pereira
Pantelis Hatzidiakos
Viktor Claesson
Youssoufa Moukoko
Mohamed Elyounoussi
Jordan Larsson
Lukas Lerager
Andreas Cornelius
Robert Silva
Junnosuke Suzuki
Mads Emil Madsen
Yoram Zague
Dominik Sarapata
Elias Achouri
Alex Rúnarsson
William Clem
Viktor Dadason
Liam West
Hobro - FCK spilforslag
Hobro er selvfølgelig gigantiske underdogs her mod FC København, og det vil være meget opsigtsvækkende, hvis FC København skuffer igen her. Men sidst FCK var på besøg her i pokalen i 2022, endte det som nævnt i en straffekonkurrence, før FCK kunne gå videre. Og sidst FCK var på besøg i Superliga-regi, i 2019, vandt Hobro med 2-1.
Hobro har også været et svært hold at besejre i de seneste kampe, og FC København har også kæmpet meget med tingene. Så måske ligger der igen en tæt kamp og venter? Hobro har trods alt spillet nogle ekstremt tætte kampe mod svære modstandere i 1. division i de seneste fire runder, hvor man har fået 2-2 hjemme mod Kolding og dernæst 3-3 ude mod AC Horsens og 1-1 ude mod Esbjerg. Senest tabte man så 1-2 hjemme til Hillerød, men her var Hobro godt med og kunne sagtens have fået 2-2 med fra det opgør også.
Så FCK skal ikke forvente nogen walkover her på DS Arena, selv om man kommer op mod et hold fra den tunge ende af 1. division. Det er selvfølgelig sæsonens kamp for Hobro-spillerne, og de kommer med sikkerhed med alt hvad remmer og tøj kan holde. Gør FCK det samme?
Hvor mange reserver bringer Neestrup? Det er vel i kampe som denne, at han gør klogt i at spare på de hårdt prøvede profiler?
Vi tror på et tæt opgør, men forventer naturligvis en sejr til FC København. Hobro har lavet godt med mål i deres seneste kampe, og FCK har trods alt også haft deres defensive kvaler. Kommer de også med en del reserver, bør der blive chancer undervejs til hjemmeholdet.
Vi spår en 3-1 sejr til gæsterne, og vores spilforslag bliver FCK + Begge Hold Scorer til odds 2.87.
