Hvidovre - AC Horsens

4. august 2025

Hvidovre - AC Horsens spilforslag: Retov jagter første ligasejr mod sin gamle klub

Hvidovre får besøg af AC Horsens - to hold der begge drømmer om oprykning, men kunne have fået en bedre start på sæsonen. Ved roret i Hvidovre står nu Martin Retov, den gamle Horsens mand, som skal forsøge at få den første ligasejr med Hvidovre mod sin gamle arbejdsgiver og David Nielsen.

Hvidovre - AC Horsens
Kampstart:
Mandag d. 4. august kl. 19.00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.95 3.30 2.30
Spil hos LeoVegas*

 

Hvidovre

Per Frandsen er ikke længere cheftræner i Hvidovre. Her har Martin Retov taget over, og Retov kan nu se frem til at skulle op mod sin tidligere klub fra Horsens, som han har repræsenteret i mange år som spiller og senest som træner. 

Retov har ikke fået nogen særlig god start i Hvidovre, hvor man har åbnet sæsonen med 1-1 hjemme mod B.93 i et meget jævnbyrdigt opgør, og derefter tabt 2-1 ude mod Esbjerg, hvor jyderne var bedst. Det rækker til en 10. plads i øjeblikket, men sæsonen er selvfølgelig lang endnu, og Hvidovre forventes stadig at blande sig i Top 6.

Til gengæld lykkedes det med hiv og sving at spille sig videre i DBU Pokalen i tirsdag mod HB Køge. Her tog Hvidovre en 2-0 føring undervejs, men HB Køge slog tilbage og kom i front med 3-2 på tre mål indenfor 20 minutter i anden halvleg. Hvidovres Jeffrey Adjei-Broni fik Hvidovre på 3-3, men det kunne være gået galt igen i det 88. minut hvor Christian Tue Jensen brændte et straffe for gæsterne fra Køge.

I stedet tog Hvidovre så sejren i den forlængede spilletid, da Magnus Fredslund afgjorde løjerne i det 111. minut.

Overbevisende har det altså ikke været endnu fra Hvidovres side under Retovs ledelse, og de jagter stadig sæsonens første sejr i 1. division. Mon ikke Retov vil elske at få den i hus mod sin gamle arbejdsgiver?

 

AC Horsens

David Nielsen erstattede Retov på sidelinjen i AC Horsens, da Retov blev fyret i slutningen af februar, og nu har David Nielsen stået ved roret for Den Gule Fare i 14 1. divisionskampe. Det er blev til seks sejre, tre uafgjorte og fem nederlag for David Nielsen i Horsens indtil nu.

Starten på den nye sæson har dog været nogenlunde godkendt med fire ud af seks point. Sæsonpremieren var lidt hakkende mod Aarhus Fremad, hvor oprykkerne fra 2. division nemt kunne have stjålet alle tre point i Horsens. Men til gengæld fik Horsens en sejr - ligeledes på hjemmebane - mod Kolding i 2. spillerunde med 2-1.

Det hører dog med til Kolding-kampen, at Horsens kom bagud 10 minutter før pausen efter at have spillet en meget, meget sløj omgang fodbold i de første 45 minutter. To sølle forsøg mod mål og en xG på 0.04.

David Nielsen har sandsynligvis talt med store bogstaver i omklædningsrummet i pausen, for anden halvleg gik noget bedre og blev mere jævnbyrdig. Her var AC Horsens så skarpest fra start og bragte sig i front ved Frederik Brandhof (48.) og Sebastian Pingel (53.). Kolding fortsatte med at være mest på bolden, men Horsens fik kriget den hjem.

Ambitionerne er tårnhøje i AC Horsens, hvor man bruger rigtig, rigtig mange penge på at sikre sig en oprykning. Den forventer klubbens ejere nok skal komme i denne sæson, og David Nielsen råder også over en trup, som bør kunne spille med helt i toppen. Men spillet har efterladt lidt at ønske sig, og det har David Nielsens resultater altså også med et pointsnit på 1,50 i de første 14 kampe i cheftrænerstolen. 

 

Hvidovre vs AC Horsens spilforslag

AC Horsens drømmer om en oprykning, og den skal i hus i denne sæson. Men klubber som Lyngby, AaB, Esbjerg, Hillerød, Kolding og selvfølgelig også Hvidovre vil også gerne være med i slagsmålet om de to øverste pladser. 

For både Hvidovre og AC Horsens er dette en kamp der skal vindes for at kravle op i tabellen. Det burde borge for angrebsfodbold og en underholdende kamp, men vi tror det ender i en lidt taktisk låst affære.

Under David Nielsens ledelse har AC Horsens scoret 18 mål i 14 divisionskampe, så det er ikke sprudlende cifre med 1,28 mål pr. kamp. Nielsen mandskab har heller ikke just spillet champagnebold offensivt i de første par kampe i denne sæson. Men til gengæld plejer de at være solide i defensiven. 

Vi skyder på en 1-0 sejr til gæsterne og spiller AC Horsens til odds 2.30.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >