5. oktober 2024
Hvidovre - Kolding: Spilforslag til mandagskampen i 1. division
Det er end ikke en uge siden, at Hvidovre og Kolding krydsede klinger her i postnummer 2650 i pokalen. Det blev en jævnbyrdig pokaldyst, som måtte ud i forlænget spilletid før kampen fandt en vinder. Det lugter igen af et jævnbyrdigt opgør i mandagens kamp mellem klubberne i 1. division.
Hvidovre - Kolding | ||
Kampstart: Mandag d. 7. oktober kl 20:00 TV: TV3 Sport |
||
Odds Betting Partner: bet365 |
||
1 | X | 2 |
2.25 | 3.40 | 3.00 |
Spil hos bet365* |
Hvidovre
Superliga-nedrykkerne fra Hvidovre er med i kampen om oprykning til Superligaen som forventet, men det er dog kun en fjerdeplads holdet indtager lige nu. Kampen er også hård i toppen, hvor OB har lagt fra land med 10 sejre i 12 kampe og derfor er stukket lidt af fra de øvrige tophold, mens FC Fredericia, Esbjerg, Hvidovre, Horsens og Hobro lige nu slås om andenpladsen. Kun fire point adskiller således FC Fredericia på andenpladsen fra Hobro på sjettepladsen.
Hvidovre er stadig ubesejrede på hjemmebane i denne sæson efter fem kampe: tre sejre og to uafgjorte og 11-5 i målscore. Det er mere på udebane at de har bøvlet med tingene, hvor man er V2-U2-T2 i seks udekampe. Så der tegner sig et billede af et stærkt hjemmehold, som vi også kendte Hvidovre sidst de var i 1. division, men alligevel også et hold, som lige nu ikke er meget bedre end de øvrige hold i Top 6.
Kolding
Kolding indtager kun en 10. plads med 13 point, men der er ikke langt op til holdene over. Hillerød på 7. pladsen har således kun ét point mere. Kolding har også leveret mange fine præstationer i denne sæson, som da man slog Horsens ude og i øvrigt i sidste runde gav OB kamp til stregen i et spinkelt 1-2 nederlag på eget græs. Kolding har i alt tabt fire kampe i denne sæson, og alle har været med præcist ét mål - så de er altid godt med i kampene.
De to hold mødtes her i Hvidovre for under en uge siden, nemlig d. 2. oktober, i pokalen, hvor det hele endte 1-1 i ordinær tid. Det var en kamp, hvor Hvidovre var bedst før pausen, og hvor Jonathan Ægidius i Kolding-buret spillede en stor rolle i, at gæsterne ikke var bagud ved pausen. I anden halvleg var billedet mere omvendt, hvor det var Kolding som bød sig mest til og også kom foran med fem minutter igen. I overtiden gik Hvidovre-keeper Filip Djukic med frem på et hjørne som endte med en sen Hvidovre-udligning efter et større klumpspil.
Kampen lignede at den var på vej i straffe, men så slog Casper Holmelund alligevel pokalsejren fast for gæsterne med en scoring i det 114. minut.
Spilforslag
Vi forventer igen en tæt kamp denne gang. Kolding har som sagt kun tabt med ét mål i alle fire nederlag i sæsonen, og de har en målscore på 9-8 trods deres placering på 10. pladsen. Det er også blevet til to Kolding-sejre og fire uafgjorte indtil nu, så det er ikke et hold Hvidovre bare kører over, hvilket pokalkampen forleden også beviste.
Hvidovre er måske spinkle favoritter her, men vi tror Kolding matcher dem igen over 90 minutter og stjæler et point med hjem efter endnu en omgang uafgjort fodbold efter 90 minutter plus det løse. Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.40 hos bet365.