The Atlantic Cup

11. februar 2022

Live Stream Brøndbys, FCKs og FCMs kampe i The Atlantic Cup fredag d. 11/2-2022

Fredag d. 11. februar byder på afslutningen på The Atlantic Cup 2022 i Portugal, hvor Brøndby, FC København og FC Midtjylland alle skal i aktion.

Den årligt tilbagevende Atlantic Cup i Portugal har i år haft deltagelse af Brøndby, FC København og FC Midtjylland. I dag, fredag d. 11. februar, spiller alle tre danske klubber deres sidste kamp i The Atlantic Cup 2022.

Kl. 14.00 møder Brøndby russiske Zenit Skt. Petersborg. Kl. 17.00 skal FCK op mod islandske Breidablik, som i øvrigt er tophold i The Atlantic Cup-gruppen. Og kl. 19:30 slutter FC Midtjylland af med et møde med norske Vålerenga.

Dagens Program:

Kamp TV Stream
14:00 Brøndby - Zenit - Oddset*
17:00 Breidablik - FC København 6'eren Oddset*
19:30 FC Midtjylland - Vålerenga 6'eren Oddset*

Stream Brøndby, FCK og FCM i The Atlantic Cup

I dag er det muligt at live streame Brøndbys-, FCKs og FCMs kampe i The Atlantic Cup hos Danske Spils Oddset. For at kunne streame Brøndby, FCK og FCM i dag, skal du være logget ind hos Oddset, samt enten have penge stående på kontoen eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer.

Oddset har selvfølgelig også odds på de tre ovennævnte kampe i The Atlantic Cup, så det er muligt at spille på kampene. Forneden kommer vi med vores spilforslag til de tre kampe.

Det er også muligt at se to af kampene i dansk TV hos 6'eren og via livestream på discovery+. TV-kanalen viser nemlig både FC Københavns og FC Midtjyllands kampe i dag i TV.

Gå til Oddsets hjemmeside*

 

Stillingen netop nu i The Atlantic Cup 2022:

Stillingen i The Atlantic Cup 2022
Stillingen før dagens kampe i The Atlantic Cup 2022 (kilde: theatlanticcup.com)

Brøndby vs Zenit spilforslag

Brøndby åbner dagens program allerede kl. 14:00 mod Zenit. Russerne startede deres Atlantic Cup med en 1-0 sejr over FC Midtjylland, hvor den 22-årige kasakhstaner Nuraly Alip scorede kampens eneste mål med hovedet fem minutter før pausen. Det var en meget jævnbyrdig kamp, hvor FC Midtjylland havde flest afslutninger, men Zenit ramte målet flest gange. Iflg. Flashscore vandt Zenit også boldbesiddelsen med 54%.

Så sent som i går spillede Zenit så uafgjort 1-1 mod FC København, og vandt efterfølgende i straffekonkurrence (5-4). Det gav Zenit et ekstra point, hvilket placerer dem på en andenplads i gruppen med fem point (se stillingen foroven). 

Alt i alt har Zenit spillet to ganske gode kampe, hvor de har stillet i stærke startopstillinger med mange profiler i spil. Der er dog lagt op til, at de nok vil spare flere spillere i dagens kamp mod Brøndby, da de var i aktion så sent som i går mod FCK, og i øvrigt møder Real Betis allerede om seks dage (d. 17/2) i Europa Leagues 1/16-finaler. Du kan læse mere om Zenits hold her på Brøndbys hjemmeside.

Brøndby, som har slået Vålerenge 2-1 og tabt 0-1 til Brentfords B-hold i The Atlantic Cup indtil nu, har også en forårspremiere i Superligaen lige rundt om hjørnet, da de søndag d. 20. februar møder FC Nordsjælland i Farum. Der er godt nok ni dage til, men Niels Frederiksen kommer formentlig også til at bruge en bred del af truppen i denne sidste testkamp i Portugal.

De mange spørgsmålstegn omkring startopstillinger gør det selvfølgelig svært at spå om udfaldet af kampen. Men Zenit var gode med meget boldbesiddelse i deres to testkampe mod FCM og FCK, og vi tror også de kommer til at gøre tingene svære for Brøndby i dagens testkamp. Det bliver nok en kamp, som russerne kommer til at dominere, og vi tror også de ender med at vinde opgøret. Derfor spiller vi Zenit til odds 2.30 hos Oddset.

Gå til Oddsets hjemmeside*

Breidablik - FC København spilforslag

Islandske Breidablik er måske ikke det mest velbeskrevne blad fra islandsk fodbold her i Danmark, men de har gjort det godt i årets Atlantic Cup i Portugal. De åbnede med en 2-1 sejr over Brentford B, hvor de var i total dominans i de første 45 minutter. Ikke en eneste afslutning på mål havde englænderne i første halvleg, og islændingenes 1-0 føring på Demir Muminovic' scoring var fuldt fortjent.

I anden halvleg forøgede Kristin Steindorsson føringen til 2-0, hvorefter begge hold foretog adskillige ændringer. Det sidste kvarter var det London-mandskabet som var i total dominans, og Tristin Crama reducerede efter 77 minutter. Det kunne nemt være blevet 2-2 til sidst, men en stærk keeper i islændingenes mål klarede skærene på en håndfuld gode Brentford-forsøg.

I den efterfølgende kamp mødte Breidablik FC Midtjylland i et opgør, som var som dag i nat i de to halvlege. FCM var foran 3-0 ved pausen på mål af Marroney og to gange Victor Lind. I anden halvleg stod der Breidablik på det hele, og Kristin Steindorsson (53.), Gisli Eyjolfsson (82.) og Benedikt Warren (88.) fik udlignet inden slutfløjtet. Dermed måtte kampen i straffe, hvor islændingene sejrede med 5-4, da de scorede på alle forsøg, mens FCM sendte én over overliggeren.

De to første kampe vidner om, at Breidablik har noget at byde på. Derfor kan der også vente en svær kamp for FCK i dag. FCK startede med en 2-1 sejr over Halmstad, hvor Mamoudou Karamoko bragte FCK i front efter 41 minutter. Føringen holdt kun to minutter før Erik Ahlstrand udlignede for svenskerne. I anden halvleg sikrede Pep Biel så 2-1 sejren med et mål fra pletten.

I den anden kamp spillede FCK 1-1 mod Zenit i et jævnbyrdigt opgør, hvor begge hold havde muligheder for at vinde. Zenit kom foran i kampen efter en halv times spil, og havde bolden mest i kampen. Men FCK'erne bed godt fra sig og havde flere gode angreb. Det gav pote for Løverne et kvarter før tid, da Babacar spillede Mukairu i højre side som fandt William Bøving kort under mål, som kunne dirigere bolden i nettet ved forreste stolpe.

Jess Thorup har brugt mange udskiftninger i kampene, og måtte også foretage nogen grundet skader i gårsdagens kamp mod Zenit. Bl.a. udgik David Khocholava og Kevin Diks med skader, men Jess Thorup vurderede dog efter kampen at det ikke er alvorligt med nogen af de to. Der var mere tale om at træffe forholdsregler. Om de er klar til Superligaens forårspremiere i næste weekend, må tiden vise. De kommer nok næppe i aktion i dag mod Breidablik.

Det forventes derimod, at en lang række unge talenter kommer i spil i kampen for FCK. FCK har også indkaldt et par unge Løver til dagens trup. U19-offensivspillerne Noah Donovan Sahsah og Fisnik Isaki er stødt til truppen i Portugal for at være til rådighed i den sidste træningskamp.

Breidablik har vist tænder i Portugal indtil videre, mens FCK'erne formentlig har set det de skulle mod Halmstad og Zenit. Den sidste kamp bliver sandsynligvis mest en chance for de unge til at skinne igennem. Det kan meget vel betyde, at FCK'erne kan få lidt problemer mod islændingene, som kan øjne en sejr i The Atlantic Cup, hvis de får alle tre point i dagens kamp. Bevares, det er ikke nogen synderligt prestigefyldt turnering, men alligevel må motivationen være størst hos Breidablik, som måske stiller tættere på stærkeste opstilling mod et ungt FCK-hold.

Her ses FCKs trup til dagens kamp:

8 Ísak Bergmann Jóhannesson
17 Paul Mukairu
21 Kalle Johnsson
23 Akinkunmi Amoo
29 Mamoudou Karamoko
31 Johan Guadagno
33 Rasmus Falk
36 Mattias Jakobsen
37 Elias Jelert
39 Daniel Haarbo
42 Orri Óskarsson
44 Fisnik Isaki
45 Emil Højlund
46 Noah Donovan Sahsah
47 William Clem
50 Ethan Amundsen-Day

Vi prøver derfor med et spil på Breidablik til odds 4.20 hos Oddset.

Gå til Oddsets hjemmeside*

FC Midtjylland - Vålerenga spilforslag

Med kun seks dage til FC Midtjylland tager hul på forårssæsonen med playoff-kampen i Conference League på hjemmebane mod PAOK fra Grækenland, er det ved at være på tide Bo Henriksens mandskab nærmer sig topformen. Superligaens tophold har endnu ikke fået en sejr i The Atlantic Cup, hvor de er startet med et 0-1 nederlag mod Zenit og 3-3 mod Breidablik, hvorefter FCM tabte i straffe. Særligt det uafgjorte resultat mod islændingene var en smule skuffende, eftersom FCM var foran 3-0 ved pausen.

Nu skal man selvfølgelig ikke tillægge disse træningskampe alt for megen værdi. Der bliver skiftet en del ud i kampene, og cheftrænerne eksperimenterer gerne med formationer og taktik. Men der er trods alt kun seks dage til FCM skal ud i den første af to vigtige kampe mod PAOK, og derfor ville det lune meget med en sejr over norske Vålerenga inden turen går hjem til Danmark fra Portugal.

"Nu begynder tingene at spidse til og det skal vi kunne se i vores præstation, som skal være helstøbt. Det bliver tæt på det vi kommer til at stille med, når vi fra næste uge tager hul på europæisk fodbold og 3F Superliga, men vi kommer også til at skifte ud i løbet af kampen, og vi vil ændre formation undervejs, da vi vil have fleksibilitet i offensiven. Det gælder både for de typer, vi bringer i spil, og den taktiske formation", siger FCMs assistenttræner Henrik Jensen til klubbens hjemmeside i dét FCM selv kalder for en "Generalprøve i Portugal"

Endvidere siger Henrik jensen, at FCM er nået langt med deres forberedelser til de første kampe her i foråret. Der er blevet arbejdet med defensiven i begyndelsen af pre-season, og i Portugal har fokus været meget mere på det offensive spil og standardsituationer med den nye dødboldstræner Martin Mark. 

Man må altså forvente et motiveret FCM-mandskab i dagens kamp. Vålerenga har også tabt deres to første kampe med 2-1 mod både Brøndby og Halmstad. Men det er lidt samme ordlyd i den norske lejr før dagens kamp:

"Vi har ikke så mange træningskampe igen før starten på ligaen, så nu må vi begynde at ramme spidsen og stiller med et mere toppet Vålerenga-hold på fredag (i dag, red.), siger Vålerengas cheftræner Dag-Eilev Fagermo til klubbens hjemmeside.

Fagermo siger også, at selv om Vålerenga tabte til Halmstad i den seneste kamp, kunne nordmændene tage gode ting med sig fra opgøret. Effektiviteten foran mål skal dog blive bedre:

"I den kamp (mod Halmstad, red.) var det vigtigt for os at give gutterne en kamp, ​​og når vi laver så mange ændringer, må man næsten forvente, at det bliver lidt rodet. Alligevel synes jeg, vi indimellem spiller god fodbold og formår at skabe ti store målchancer mod Halmstads fire. Det er effektiviteten foran mål, der skal løftes, og det arbejder vi på", sagde Fagermo.

Det lyder umiddelbart til, at det bliver en testkamp hvor de to hold begge vil gå efter at lave en rigtig stærk præstation og gå efter sejren med fokus på det offensive spil. I Vålerengas to første kampe er der faldet tre mål og begge hold er kommet på tavlen i kampene. Også i FCMs sidste kamp var der målfest med hele seks scoringer i opgøret mod Breidablik, så umiddelbart tror vi der kommer gang i felterne i denne kamp også.

Vi spiller Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer (Ja) til odds 1.95 hos Oddset.

Gå til Oddsets hjemmeside*