
16. marts 2025
Liverpool vs Newcastle spilforslag: EFL Cup finale 2025
Newcastle jagter deres første trofæ i 70 år, når de søndag eftermiddag skal op mod Liverpool i EFL Cup finalen på Wembley.
For Liverpool gælder det et titelforsvar da de også vandt i fjor, og for Arne Slot gælder det det første trofæ som manager i engelsk fodbold.
Der er lagt i kakkelovnen til en forrygende finale, hvor Liverpool selvfølgelig er favoritter, men de får med sikkerhed kamp til stregen af Newcastle som kommer til at dø med støvlerne på.
Liverpool vs Newcastle | ||
Kampstart: Søndag d. 16. marts kl. 17:30 TV: See |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.72 | 4.00 | 4.33 |
Spil hos bet365* |
Liverpool
Liverpool har vundet EFL Cuppen i to af de sidste tre sæsoner, og har nu chancen for at vinde den igen. Det er ikke det trofæ som normalt står højest på ønskesedlen, men nu er man ude af Champions League og FA Cuppen, så dette trofæ skal selvfølgelig hjem til Anfield - sammen med mesterskabet.
Det er også en kærkommen lejlighed til at vaske skuffelsen væk efter nederlaget i straffe til PSG tidligere på ugen.
Liverpool er i øvrigt også den klub som har vundet EFL Cuppen flest gange, nemlig 10 gange, og lægger man deres otte FA Cup-trofæer til regnskabet, kan The Reds vinde deres 19. pokaltrofæ i England her. Det vil være ligeså mange som rivalerne fra Manchester United.
Vejen hertil er gået igennem sejre over West Ham, Brighton, Southampton og Tottenham.
Newcastle
Newcastle er en stor klub i England med mange fans og en stor historie. Men var man ikke bekendt med deres historie forud for denne finale, ville det måske overraske mange at høre, at The Magpies faktisk ikke har vundet noget i England siden 1955, hvor de løftede FA Cup trofæet.
Det er derfor nok svært at finde en modstander til Liverpool, som vil være mere motiverede til at gå ud på Wembley i dagens kamp. Newcastle-spillerne kommer med sikkerhed ud til denne finale med en plan om at dø med støvlerne på og lægge både hjerte og sjæl i at skaffe trofæet hjem til klubbens mange fans.
Men vi ved også, at den slags pres kan vise sig for stort for nogle spillere. De stod her sidst for kun to år siden, hvor de tabte til Manchester United i finalen, og billeder af grædende fans gik verden rundt. De kommer også i menneskehænder her mod Liverpool, som naturligvis er Englands absolut bedste mandskab netop nu - 15 point fri i toppen i Premier League.
Så The Magpies har deres opgave for her. Kan de skrive historie i dag?
Liverpool vs Newcastle spilforslag
Det bliver på den ene eller anden måde en storslået finale i dag på Wembley, og vi tror det bliver en tæt en af slagsen.
Liverpool er selvfølgelig favoritter, men vi forventer Newcastle kommer til at gøre det svært for The Reds.
Vi skyder på at kampen må ud i forlænget spilletid for at finde en vinder, og derfor spiller vi uafgjort til odds 4.10 under forbedrede odds på kampen hos bet365.
Skulle kampen ende i straffe, og Liverpool for anden gang indenfor en uge taber fra 11-meter pletten giver Newcastle-sejr i straffe odds 15.00. Det smider vi også på en kupon.