11. februar 2022
Lørdag d. 12/2: Spilforslag til Premier League og topbraget i Serie A
Lørdag d. 12. februar 2022 byder på et topbrag i Støvlelandet, hvor Napoli tager mod Inter i Serie A. Derudover ser vi i Dagens Spilforslag på TV-kampe fra Premier League.
I den kommende uge er der igen europæisk fodbold på programmet i Champions League, Europa League og Conference League, og derfor bliver det ekstra spændende at se, hvordan de involverede klubber tager sig ud i den kommende weekend.
Der er masser af fodbold på plakaten i denne sidste weekend, før der også fløjtes gang i den danske Superliga igen i den kommende weekend. I Italien kan vi bl.a. se frem til et vaskeægte topbrag mellem Napoli og Inter, hvor napolitanerne kan spille sig fire point fri i toppen med en kamp til gode, hvis de kan slå Inter hjemme på Stadio Diego Armando Maradona.
I England skal Cristiano Ronaldo og Manchester United bl.a. se om de kan vriste sig ud af den resultatmæssige krise, som har sendt dem ud af Top 4 i Premier League samt ud af FA Cuppen i de seneste uger. Chelsea skulle have mødt Arsenal i dag i Premier League, men da The Blues lørdag skal spille finale ved VM for klubhold mod brasilianske Palmeiras, er London-derbyet udsat.
Få overblik over Dagens Spilforslag til udvalgte TV-kampe lørdag d. 12. februar her:
Tid | Kamp | TV |
13:30 | Manchester United - Southampton | 3+ |
16:00 | Brentford - Crystal Palace | TV3 Max |
18:00 | Napoli - Inter | TV2 Sport X |
18:30 | Norwich - Manchester City | TV3 Max |
Manchester United - Southampton
Manchester United er nede på 6. pladsen i Premier League efter tirsdagens 1-1 kamp i Burnley, hvor skuffelsen stod malet i De Røde Djævles ansigter efter kampen. Personificeret af Ronaldo som forlod grønsværen omgående efter slutfløjtet med en bitter mine.
Ronaldo har da også noget at være skuffet over. Portugiseren går i øjeblikket igennem sin personligt værste måltørke i 10 år. Årsagen er nok ikke, at Ronaldo har glemt hvordan man banker kuglen i kassen, men snarere at United generelt ikke har fået angrebet til at spille max. under Ralf Rangnick.
I vores optik er det for tidligt at ringe med kriseklokkerne på Old Trafford. Godt nok har United skuffet med 2-2 ude mod Villa og 1-1 i Burnley, samt FA Cup-exit hjemme mod Middlesbrough i straffekonkurrence. Men de har også slået Brentford 3-1 ude og West Ham 1-0 hjemme d. 19. og 22. januar inden den korte januar-pause i Premier League trådte i kraft.
United har kun tabt én af de sidste 11 Premier League-kampe, og de er ubesejret på udebane i de sidste seks. Fire af de sidste fem PL-hjemmekampe er også vundet, hvor 0-1 nederlaget til Wolves - som er det eneste nederlag i de sidste 11 spillerunder - skiller sig ud.
Kampen her mod Southampton er derfor på en måde skelsættende for United-mandskabet og Ralf Rangnick ift. krisesnakken. Vinder United ser det igen fornuftigt ud, men taber de, vil kritikkernes røster tage til. Uheldigvis for Man United skal de op mod et formstærkt Southampton-mandskab, som bestemt ikke er chanceløse.
Southampton, som netop nu er på 10. pladsen, tildelte Tottenham et overraskende 3-2 nederlag i midtugen, og de spillede en forrygende kamp i den forbindelse. De kom bagud 1-0 på et selvmål i det 18. minut, hvilket ikke var ufortjent da Spurs havde haft gode chancer indtil da. Men The Saints svarede omgående igen med en udligning fem minutter senere. Og selv om Spurs igen kom foran 2-1 med 20 minutter igen, formåede Southampton fuldt fortjent at få vendt kampen til en 3-2 sejr med to scoringer i det 80. og 82. minut.
Set i det lys er det lidt overraskende at Southampton er forholdsvis store underdogs her. Godt nok har United været solide på eget græs, men d. 22. januar tog Southampton point fra topholdet Manchester City med 1-1 hjemme på St. Mary's, og efterfølgende har de slået Coventry hjemme med 2-1 i FA Cup og tildelt Spurs et sjældent nederlag i London.
Ser man på Southamptons seneste ni kampe, har begge hold også scoret i alle ni. Det kan altså meget vel ende i en åben slagudveksling her mellem The Red Devils og The Saints. Derfor føler vi os fristede til at prøve et spil på, at Southampton ikke taber kampen.
Uafgjort eller Southampton (X2) på dobbeltchancen giver odds 2.35, hvilket bliver vores første spilforslag på kampen. Kan man lide et godt underdog-odds, som vi kan, kan man også prøve en sejr til gæsterne til et flot odds 5.00.
Brentford - Crystal Palace
Christian Eriksen får ikke sin Brentford-debut i lørdagens kamp mod Crystal Palace, siger Thomas Frank fredag. Til gengæld skal Eriksen spille en testkamp på mandag. The Bees kan ellers bestemt godt bruge noget forstærkning i disse tider. Brentford har nemlig tabt deres sidste seks kampe på tværs af alle turenringer, og de har en lidet flatterende målscore på 4-18 i de seks kampe.
Senest tabte Brentford med hæderlige 2-0 ude mod topholdet Manchester City, men selv om nederlaget var forventet, var det stadigvæk det femte nederlag i træk og det syvende i de otte sidste kampe i Premier League.
Nu skal Brentford, som er på 14. pladsen med 23 point, forsøge at vende bøtten hjemme mod Crystal Palace. Gæsterne ligger på 13. pladsen, lige over Brentford, med to point flere. Til gengæld har Palace så også spillet en kamp mere.
The Eagles blev holdt på 1-1 ude mod Norwich i midtugen, men de vandt skudstatistikken og dominerede også opgøret. De kunne med lidt mere effektivitet have taget alle tre point, uden det havde været tyveri, mod et Norwich-hold som har fået lidt mere vind i sejlene på det seneste.
At Crystal Palace ikke vandt udekampen i Norwich var dog ikke nogen overraskelse. De har kun vundet én udekamp i Premier League i denne sæson, hvilket var en overraskende 2-0 sejr over Manchester City på Etihad. Men til gengæld har Palace ikke tabt i deres tre seneste udekampe, hvor de vandt ude over Millwall i FA Cup og spillede uafgjort i Brighton og Norwich. Så The Eagles må øjne chancen for at få noget med fra Brentford Community Stadium.
Vi tror Palace henter deres anden udesejr i PL i denne sæson med tre point mod Brentford. Vi skyder på 2-1 til gæsterne og spiller Palace-sejr til odds 2.90 hos Oddset.
Napoli - Inter
Efter Inter tabte Derby delle Madonnina 1-2 til AC Milan i sidste spillerunde, er det nu Napoli som har momentum i kampen om Scudettoen i Støvlelandet. Inter topper Serie A med 53 point for 23 kampe, mens Napoli har 52 point for 24 kampe.
Også AC Milan er dog inde i kampen om mesterskabet i Støvlelandet. Rossoneri har ligesom Inter 52 point for 24 kampe, så vi har reelt tre heste i spil til titlen i Italien i øjeblikket. Vigtigheden af dette opgør er altså tydelig for enhver.
Napoli er ubesejret i de sidste fem kampe i Serie A, hvor de har vundet de sidste fire. I den sidste hjemmekamp slog napolitanerne bundproppen Salernitana med 4-1, og der blev fulgt op med en 2-0 sejr ude over Venezia i sidste runde d. 6. februar. Da Napoli allerede er ude af Coppa Italia, har de ikke været i kamp i midtugen.
Det var Inter derimod, som vandt deres kvartfinale over Roma med 2-0. Inter kan nu se frem til et møde med lokalrivalerne fra AC Milan i semifinalerne.
Inters nederlag til AC Milan i sidste spillerunde var det første nederlag for Inter i Serie A i 15 kampe. Inden da havde en bundsolid defensiv kombineret med en uovertruffen evne til at finde nettet alle kampe, sendt de regerende mestre godt på vej mod det andet mesterskab i træk. Inter har kun gået fra banen i to kampe i denne sæson uden at score, nemlig mod Real Madrid og Shakhtar Donetsk i Europa.
Men Inters forsvarsmur har krakkeleret en smule i de seneste uger. I fem af de sidste syv kampe har begge hold fundet vejen til nettet i Inters kampe. Nu holdt de godt nok et clean sheet mod Roma i midtugen i Coppa Italia, men der bør blive muligheder for Napoli hjemme på Stadio Diego Armando Maradona.
Vi har med Serie As to stærkeste forsvar at gøre. Inter har lukket 19 mål ind, mens Napoli kun har lukket 16 ind. Derfor kunne man være fristet til at tro, at der kommer få mål i kampen. Men det er værd at huske på, at det omvendte opgør tidligere på sæsonen i Milano sluttede 3-2 til Inter. Det var samtidig Napolis første nederlag i sæsonen på tidspunktet.
Vi tror også på, at der er potentiale for endnu en underholdende og intens kamp denne gang. Salernitana fandt vejen til netmaskerne her i Napoli sidst, så topholdet Inter kan meget vel gøre det samme. Og Inter har også lukket mål ind i mange kampe på det sidste. Hvem der ender med at trække det længste strå, er nærmest umuligt at spå om.
Derfor prøver vi med et spilforslag på uafgjort til odds 3.55, og gætter på kampen ender 1-1. Får vi ret i vores forudsigelse vil det være ren guf for AC Milan, som dermed søndag kan overtage førstepladsen med en hjemmesejr over Sampdoria.
Norwich - Manchester City
Norwich City tager mod topholdet Manchester City denne lørdag hjemme på Carrow Road. Det er bund mod top i Premier League, og gæsterne er selvsagt store favoritter.
Ser vi på Norwich først, er det dog bemærkelsesværdigt, at The Canaries nu er ubesejret i de fire sidste kampe på tværs af alle turneringer. Af de sidste tre i Premier League har de vundet to og spillet en uafgjort.
De fik godt nok kun 1-1 mod Crystal Palace i midtugen, og som nævnt i spilforslaget til Brentford vs Crystal Palace foroven, var det nok Palace som havde fortjent de tre point.
Selv om Norwich ikke har tabt i fire kampe, er træerne dog ikke vokset ind i himlen over Carrow Road. Gæsterne fra Manchester er storfavoritter af en grund.
The Citizens har vundet 10 af deres sidste 11 kampe i alle turneringer, og i Premier League er de ubesejret i de sidste 14. Godt nok har Man City en vigtig kamp forude mod Sporting CP i Champions League i den kommende uge, og derfor vil Pep Guardiole måske benytte denne kamp til at spare på nogle af profilerne. Men uanset hvordan gæsterne stiller op, skal de selvfølgelig være favoritter her til at hente alle tre point.
I den omvendte kamp på Etihad tidligere på sæsonen rundbarberede de lyseblå Norwich med hele 5-0. Selv om det måske ikke ender med en ligeså stor sejr lørdag i Norwich, forventer vi klar en komfortabel sejr til gæsterne, som vi forventer kommer til at have bolden i store dele af kampen. I den seneste tid har Man City været gode til at udnytte boldbesiddelsen til at putte kuglen i kassen.
32 mål i de sidste 10 kampe, hvilket giver et snit på 3,2 City-mål pr. kamp i den periode. Vi tror også de laver mindst to her mod Norwich, og muligvis også flere end dét.
Til denne kamp forsøger vi os med et spilforslag på Byg Væddemål-funktionen hos Oddset. Manchester City vinder med 1- mål handicap + Man City Over 6,5 hjørne udløser odds 2.10.