18. november 2021
Lørdag d. 20/11: Leicester vs Chelsea, Liverpool - Arsenal m.m.
I lørdagsudgaven af Dagens Spilforslag på Oddsforum.dk retter vi blikket udelukkende mod Premier League, hvor der er tre spændende TV-kampe på programmet.
Kl 13.30 venter der et spændende møde mellem Leicester City vs Chelsea fra King Power Stadium. Her skal Kasper Schmeichel og Co. forsøge at se, om de kan gøre noget mod The Blues, der topper Premier League tabellen efter de første 11 spillerunder. Bookmakerne spår Chelsea en stor favoritværdighed, men kun en af de seneste fem møder på Leicesters hjemmebane, er endt med tre point til de blåklædte. Kan The Foxes igen drille forhåndsfavoritterne?
Kl. 16.00 tager formsvage Watford imod en andet formsvag mandskab, nemlig Manchester United på Vicarage Road. Et møde mellem to klubber, der har hårdt brug for en sejr ovenpå en periode med dårlige resultater. Kan The Red Devils snuppe en sejr og give Ole Gunnar Solskjær noget arbejdsro, eller kan oprykkerne sætte et søm mere i gæsternes drømme om en medaljer?
Desserten på vores tre-retters PL-menu lørdag d. 20. november spilles kl. 18.30 i Liverpool, hvor der er topopgør på programmet, når Liverpool tager mod Arsenal på Anfield. Et opgør mellem nr. 4 og 5 i tabellen, hvorfor der også er god grund til at skrue forventningerne op til et brag af en kamp. Syv af de seneste otte indbyrdes møder er endt med mindst tre scoringer, bliver det på ny en målfest på Anfield?
Spilforslag lørdag d. 20. november 2021:
- 13:30 Leicester - Chelsea
- 16:00 Watford - Manchester United
- 18:30 Liverpool - Arsenal
Leicester City vs Chelsea
TV: TV3 Max
Spilforslag:
- Under 2,5 mål: Odds 1.88 @ bet365*
På King Power Stadium kommer Chelsea på besøg hos Leicester. Et møde der i de seneste par sæsoner vil kategoriseres som et topopgør, men med hjemmeholdet nede på en aktuelt 12. plads, er det svært at argumentere for, at det kan bære den titel. Ikke desto mindre bør der stadig være gode chancer for en interessant kamp mellem to mandskaber, der har for vane at byde hinanden op til dans.
Leicester har på trods af kun et enkelt nederlag i deres seneste otte kampe ikke haft det nemt i årets Premier League, hvor der har været for store udsving i præstationer. Et par af højdepunkterne har bl.a. været 4-2 sejren over Manchester United og den efterfølgende 4-3 sejr over Spartak Moskva, hvor man var bagud 2-0 tidligt i kampen. Til gengæld har resultater som 2-2 mod Burnley og et 2-0 nederlag hjemme til Arsenal også vist, at Brendan Rodgers tropper har svært ved at holde et kontinuerligt niveau.
Netop derfor er det også svært at spå om, hvordan lørdagens opgør mod Chelsea forløber sig. På papiret er gæsterne favoritter, hvilket ikke er så underligt, når man ser på hvilken sæson The Blues har haft indtil videre. Tuchels tropper topper ligaen med 26 point for 11 kampe, hvor det kun er blevet til et enkelt nederlag, mens målscoren siger 27-4. Der lukkes altså ikke mange mål ind bag Edouard Mendy, der med et solidt tremandsforsvar foran sig med bl.a. Andreas Christensen har været en betonmur for modstanderne.
Selvom det er Chelsea der er pæne favoritter til en sejr med odds 1.75 hos bett365, så har Leicester tidligere vist sig som lidt af en skrækmodstander for de blåklædte. I de seneste tre indbyrdes møder på King Power Stadium er det således endt med mindst et point til The Foxes, der vandt med 2-0 i de to klubbers møde her på banen i sidste sæson.
Både Leicester og Chelsea har haft et hav af spillere ude på landsholdsopgaver i de forgangne uger, derfor forventes det ikke at blive noget festfyrværkeri, som vi kommer til at opleve på King Power Stadium. Holdt op med to hold, der er stærke i den defensive del af spillet, så bør der være gode chancer for en taktisk affære, hvor det første mål kan vise sig meget afgørende for kampens resultat. Læg dertil, at Lukaku og Timo Werner formentlig er ude i gæsternes offensiv. Vi spår en målfattig kamp, og derfor bliver vores spilforslag til lørdagens tidlige Premier League opgør et spil på under 2,5 mål til odds 1.88 hos bet365.dk. Et spil, der er gået hjem i fire af de seneste fem kampe mellem holdene på grønsværen i Leicester.
Watford - Manchester United
TV: TV3 Max
Spilforslag:
- Byg Væddemål: Manchester United + U4 mål: Odds 2.30 @ bet365*
Vicarage Road danner rammen om mødet mellem Watford og Manchester United i 12. spillerunde af Premier League. Her spilles der om vigtige point for begge mandskaber, som har haft svært ved at leve op de forventninger, der har været.
Watford fyrede som den første klub i Premier League deres cheftræner Xisco Munez efter bare syv spillerunder. Ind er kommet italienske Claudio Ranieri, der indtil videre dog ikke har gjort det meget bedre end sin forgænger med tre nederlag i de første fire kampe. Den dårlige stime af resultater har sendt Watford ned på en 17. plads i tabellen, hvor der kun er to point ned til Burnley under stregen.
Derfor bør det også blive en stor mundfuld, når Cristiano Ronaldo og Manchester United lægger vejen forbi. Gæsterne startede sæsonen som lyn og torden, men kun én sejr i de seneste seks Premier League kampe har sendt Manchester klubben ned på øjeblikkelig 6. plads udenfor de europæiske placeringer. Med 17 point har gæsterne ni point op til Chelsea på førstepladsen, og selvom det er tidlig i sæsonen, så skal der snart sættes en stime af sejre ind for Ole Gunnar Solskjærs tropper, hvis drømmende om mesterskabet skal holdes i live.
Senest blev det til et 2-0 nederlag hjemme på Old Trafford mod bysbørnene fra Manchester City i et opgør, hvor de rødklædte ikke var i nærheden af at få noget med fra kampen. Denne gang står man dog overfor en modstander, der på papiret bør være noget mere overkommelig. Samtidig er det et United mandskab, der kan stille med noget der minder om stærkeste opstilling, eftersom det kun er Paul Pogba og Edison Cavani, der er meldt ude, mens Scott McTominay er tvivlsom.
Hverken Watford eller Manchester United har været de mest scorende hold indtil videre i Premier League. Watford har noteret sig for ni scoringer i 10 kampe, mens Manchester United er på 19 scoringer. Et kig på de to holds seneste indbyrdes møder viser, at der ikke er faldet mere end tre scoringer i de seneste seks indbyrdes opgør. Derfor forsøger vi os med et "Bet Builder" væddemål, hvor vi spiller Manchester United sejr + U4 mål til odds 2.30 hos bet365.dk. Et spil der er gået hjem i fem af de seneste seks indbrydes kampe.
Liverpool - Arsenal
TV: 3+
Spilforslag:
- Byg Væddemål: O2 mål + Begge hold får kort i kampen: Odds 2.16 @ bet365*
Der kæmpes om vigtige point når Liverpool og Arsenal tørner sammen på Anfield lørdag aften i den sene kamp. Med 22 point indtager Liverpool en 4. plads i tabellen, mens The Gunners befinder sig lige under på en 5. plads med 20 point efter 11 spillerunder. Det betyder altså at gæsterne kan overhale The Reds i tabellen med en sejr, hvilket der næppe var mange der havde regnet med for bare et par spillerunder siden.
Liverpool har i denne sæson scoret ikke færre end 31 mål, hvilket giver et snit på 2.8 mål pr kamp og gør dem til det klart mest scorende hold i Premier League i indeværende sæson. Desværre, med hjemmeholdets briller, har man også lukket 11 mål ind i alt, hvoraf de fire af dem er faldet i de seneste to kampe, hvor 2-2 hjemme mod Brighton blev fulgt op med et 3-2 nederlag til West Ham i seneste spillerunde. Et par bekymrende resultater for Liverpool, der ikke har råd til for mange pointtab mod hold udenfor top seks, hvis de skal holde i drømmende om at tilbageerobre Premier League titlen fra Manchester City.
På trods af Arsenal kun befinder sig en placering og to point efter Liverpool i tabellen, så står deres målscore noget i kontrast til The Reds. Sølle 13 scoringer er det blevet til for The Gunners, der til gengæld har været gode til at fordele dem ud til de rigtige kampe, så der alligevel er kommet point på kontoen. Formen hos gæsterne har i en lang periode været opadgående, hvor man står som ubesejret i de seneste 10 kampe med otte sejre til følge.
De seneste tre kampe i Premier League har kastet fuld gevinst af sig for Arsenal, men med til historien hører dog, at det har været hold fra den nederste del af tabellen. Derfor skal det også blive interessant at se, hvordan Artetas tropper folder sig ud mod en anden topholdene. På papiret har bookmakerne ikke den store tiltro til gæsterne med odds 6.50 på en Arsenal sejr og odds 1.45 på en Liverpool sejr hos Bet365.dk. Skal gæsterne være så store underdogs?
Arsenal har ikke vundet i deres seneste 10 besøg på Anfield. Vi skal således tilbage til 2012 for at finde den seneste sejr og det vidner trods alt om, at det har været Liverpool der har været førende i det indbyrdes magtforhold. Vi finder dog ikke oddset super interessant på en hjemmesejr.
Derimod vurderer vi chancerne gode for en målrig og intens kamp. 12 af Liverpools 14 seneste kampe er endt med mindst tre scoringer. Det samme gør sig gældende i de indbyrdes opgør mellem de to mandskaber, hvor 12 af de seneste 14 kampe også har budt på mindst tre scoringer. Derudover har begge mandskaber raget mindst et kort til sig i otte af de seneste 10 indbyrdes møder. Med forventning om en gentagelse af kampbilledet i flere af de tidligere møder mellem Liverpool og Arsenal, der har budt på mål og intensitet, forsøger vi os derfor med et "But Builder" spil, hvor vi forsøger os med O2 mål + begge hold får kort i kampen til odds 2.16 hos bet365.dk.