Lørdag d. 6. marts 2021

4. marts 2021

Lørdag d. 6/3: Spilforslag til seks kampe inkl. Bayern München - Dortmund

Lørdag byder som vanen tro på en stor fodbolddag. Flere steder spidser tingene til, idet vi går ind i foråret og afslutningen på de enkelte ligaer, hvor der flere steder fortsat er spænding om, hvem der skal ende øverst på podiet. 

I denne Dagens Spilforslag kigger vi mod både England, Italien, Spanien og Tyskland. I det engelske er der fire kampe på programmet fra Premier League, med start allerede 13.30, når Burnley får besøg af Arsenal. Senere på dagen får Aston Villa besøg af Wolverhampton hjemme på Villa Park, mens Brighton og Leicester mødes i dagens sene PL-kamp. 

I det tyske er der lidt af en lækkerbisken på programmet, når rækkens tophold fra Bayern München får besøg af Thomas Delaney og Dortmund, der har haft svært ved at finde melodien i 2021. Bayern er på forhånd favoritter, men gæsterne har tidligere drillet forhåndsfavoritter, og så plejer det ikke at gå stille for sig, når de to hold mødes, da der sammenlagt er faldet 10 mål i de seneste to indbyrdes møder.  

Også i det italienske er der fodbold på programmet lørdag, hvor tre kampe løber af stablen. En af disse kampe står på Allianz Stadium mellem Juventus og Lazio, når der kæmpes om vigtige point i toppen af Serie A. Efter en svingende sæson for Ronaldo og Co. er der hårdt brug for tre point, hvis forhåbningerne om at hjemtage det 10. italienske mesterskab skal leve videre.

Vi slutter vores rundtur i det spanske, hvor aftenens sidste af i alt fire kampe fra La Liga spilles mellem Osasuna og FC Barcelona. Her skal gæsterne se, om de kan tage momentum med fra onsdagens sejr over Sevilla i Copa del Rey, når de møder et Osasuna mandskab, der har hentet tre sejre i de seneste fire ligakampe.  

Læn dig tilbage og læs med, når vi her kigger nærmere på nogle af de største TV kampe til lørdag d. 6. marts 2021. Odds til spilforslag er fundet hos dagens udvalgte bookmaker, bet365*.

Spilforslag til lørdag d. 6. marts

 

Burnley - Arsenal

Burnley - Arsenal
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 13:30
TV:
TV3 Max
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
5.50 4.00 1.61
Spil hos bet365*

Vi starter vores rundtur på Turf Moor, hvor Burnley skal forsøge at hente den første sejr siden 13. februar, når Arsenal lægger vejen forbi i 28. spillerunde. Burnley er inden runden placeret på en 15. plads med 29 point, mens gæsterne er placeret som nummer 10 med 37 point. 

Med kun seks point ned til stregen, er det for tidligt at lade champagnepropperne poppe hos hjemmeholdet. Burnley har, som vi var inde på i deres seneste kamp mod Leicester, haft svært ved at finde vej til netmaskerne i denne sæson, hvor det kun er blevet til 19 mål. Efter at være gået fra banen uden at score i to kampe i træk, lykkedes det dog at finde vej til målet mod Leicester onsdag aften, da Matej Vydra bankede bolden forbi Kasper Schmeichel i det 4. minut. Desværre for Burnley rakte det ikke til tre point, da Leicester fik udlignet til slutresultatet 1-1 på en scoring af Kelechi Iheanacho. 

Pointtabet betyder, at The Clarets ikke har vundet i deres seneste fire kampe. Skal man tro på bookmakernes odds, så ser chancerne for en sejr lørdag eftermiddag heller ikke for gode ud, idet der er odds 5.50 på en hjemmesejr. Omvendt står en Arsenal sejr i odds 1.61, hvilket i vores øjne virker meget lavt. 

Arsenal har i denne sæson været en skygge af sig selv. En 10. plads så langt inde i sæsonen må kategoriseres som en stor skuffelse for The Gunners, der ikke er sluttet udenfor top otte siden 1994/95 sæsonen. Derfor skal der også sættes turbo på i resten af sæsonen, hvis man vil avancere i tabellen, hvor man med syv point op til Chelsea på femtepladsen ikke er fuldstændig afskåret fra subtoppen. 

Samtidig kommer Arsenal ind til opgøret med en god oplevelse, efter de i sidste runde besejrede Leicester med 3-1 på King Power Stadium. Her viste holdet god moral efter de tidligt i kampen kom bagud med 1-0, men alligevel fik vendt det på en god præstation. Spørgsmålet er, om de kan gentage den bedrift mod Burnley, hvor de på forhånd er udråbt som store favoritter. 

Vi har vores tvivl her på redaktionen, hvor vi tror på det kan blive en tæt affære. Burnley har vist sig svære at slå, trods de manglende sejre, idet de alligevel har haft en evne til at hente et point i mange af de kampe, hvor de har været underdogs. Tre af Burnley seneste fire kampe er således endt uafgjort, ligesom det sidste møde mellem de to klubber på Turf Moor endte i sidste sæson. Uafgjort står til odds 4.00 hos bet365.dk og virker ganske acceptabelt taget omstændighederne i betragtning.  

Spil hos bet365*

 

Aston Villa - Wolverhampton

Aston Villa - Wolves
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 18:30
TV:
TV3 Max
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
2.37 3.30 2.80
Spil hos bet365*

Næste kamp på programmet spilles mellem Aston Villa og Wolverhampton på Villa Park. Her mødes de to hold i et Midland derby, hvor der er vigtige point på spil for begge mandskaber. Aston Villa kæmper for at holde fast i subtoppen og de europæiske placeringer, mens Wolverhampton jagter oprejsning efter to kampe uden sejr. 

Dean Smiths tropper er inden weekendens runde fire point fra top seks, der giver adgang til europæisk fodbold næste sæson. Derfor har man fortsat alle muligheder for at krone en flot sæson med en europæisk billet, som det uden tvivl var de færreste, der havde regnet med inden sæsonen startede. Det kræver dog at man får vendt den nuværende stime, der i den seneste periode har kastet for få point af sig. Fire point i de seneste fire kampe står The Villans noteret for, efter man i weekenden tabte med 1-0 til bundholdet fra Sheffield United. 

En af grundene skal man formentlig finde i, at holdets store profil Jack Grealish har siddet ude med en skade. Grealish har været en markant skikkelse for Aston Villas offensiv igennem hele sæsonen, og hans fravær har været tydelig at se i de seneste kampe. Midtbanespilleren er stadig tvivlsom til weekendens kamp, og derfor kan det være en ide at holde øje med situationen, inden man sætter sit spil til kampen. 

Gæsterne fra Wolverhampton er fem point efter hjemmeholdet inden runden og har samtidig spillet to kampe mere. Derfor er det også meget svært at se, hvordan Wolverhampton skal være i stand til at spille med om en top seks placering i år. Nuno Espirito Santos tropper sluttede i sidste sæson på en 7. plads, men man har altså haft svær ved at følge op på det i denne sæson, hvor man også har haft europæiske kampe at tænke på. 

Gæsterne har haft svært ved at finde vej til netmaskerne i den seneste måned, hvor man har lidt under fraværet af holdets topscorer Raul Jimenez. Den mexicanske angriber er fortsat ude til weekendens kamp, og bliver en spiller, som Wolverhampton kommer til at mangle. 

Trods et potentielt fravær af Jack Grealish, så spår vi gode chancer for at Aston Villa kan løbe afsted med alle tre point. Gæsterne har kun været i stand til at vinde en af deres seneste ni kampe på udebane i Premier League og møder et Aston Villa hold, der normalt er stærke på eget græs. Odds 2.37 virker flot betalt på 1-tallet, og bliver vores spilforslag til mødet mellem Aston Villa og Wolverhampton. 

Spil hos bet365*

 

Bayern München - Borussia Dortmund

Bayern - Dortmund
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 18:30
TV:
TV3 + 
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.57 4.50 5.25
Spil hos bet365*

Bayern München tørner sammen med Borussia Dortmund på Allianz Arena lørdag aften i 24. spillerunde af Bundesligaen. Bayern topper Bundesliga tabellen med 52 point, mens gæsterne er placeret på en femteplads med 39 point. 

Selvom det tilbage i efteråret lignede et Dortmund hold, der var klar til at byde Bayern og de andre tophold op til dans, så har de gulklædte haft det svært henover vinteren, hvor der er blevet smidt et hav af point. Derfor ligner det også et Dortmund hold, der kommer til at kæmpe for at slutte i top fire, som giver adgang til Champions League næste sæson. 

Anderledes ser det ud for Bayern, der har kurs mod det niende Bundesliga trofæ i træk. Ikke siden netop Dortmund vandt i 2011/12 har der været et andet tysk hold end Bayern øverst på skamlen, hvilket viser noget om den dominans, den sydtyske klub har vist på de tyske breddegrader. 

I denne sæson er Bayern München på trods af deres placering som nummer et dog ikke sikker på noget mesterskab endnu. Kun to point efter dem i tabellen ligger RB Leipzig nemlig og lurer, hvilket presser Bayern til ikke at slække på koncentrationen. 

Derfor er der også brug for de tre point mod et Dortmund hold, der ikke har vundet i ligasammenhæng på Allianz Arena siden 2014. Generelt har det været Bayern München som har haft overtaget i de indbyrdes møder den seneste periode med fire sejre i træk. Det gør det dog ikke til nogen selvfølge at den femte kommer i weekenden, da Dortmund kommer ind til opgøret med fire sejre i træk, hvoraf det er blevet til clean sheets i de seneste tre. 

Trods de gode takter i defensiven hos gæsterne, spår vi fine chancer for det kan blive en målrig affære med mål i begge ender. Bayern München er kommet på tavlen ni gange i deres seneste to kampe, hvor de har besejret Lazio med 4-1 og Köln med 5-1. Der er faldet 10 mål i de seneste to indbyrdes møder mellem Bayern og Dortmund, så meget taler altså for, at vi ser netmaskerne komme til at blafre på Allianz Arena. Vi forsøger os med et spilforslag på O 3 mål + BHS (ja) til odds 1.90 hos bet365.dk. Spillet er fundet under Byg Væddemål og gået hjem i de seneste to indbyrdes møder. 

Spil hos bet365*

Juventus - Lazio 

Juventus - Lazio
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 20:45
TV:
TV2 Sport
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.83 3.75 4.20
Spil hos bet365*

Lørdagens program forkæler os med store kampe, og endnu en venter i det italienske, når Juventus får besøg af Lazio på Allianz Stadium. Et opgør mellem rækkens nummer tre og syv, hvor begge mandskaber har hårdt brug for de tre point. For Juventus vedkommende for at holde kontakt med AC Milan og Inter på de øverste pladser, mens Lazio kæmper for at komme ind i top seks, der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson. 

Juventus er i alvorlig fare for at må afgive scudettoen, der ellers har fundet vej til Torino de seneste ni sæsoner. I denne sæson er Den Gamle Dame efter de første 24. runder på en tredjeplads med syv point op til Inter på førstepladsen. Derfor er der heller ikke råd til at smide mange flere point i sæsonen, hvis man for alvor vil true Inter.

Et af Juventus store problemer i denne sæson, har været de manglende point på udebane. Derimod har det set anderledes ud, når man har spillet hjemme i det norditalienske. Hjemme på Allianz Stadium er Juventus 9-2-1 i Serie A, hvor det eneste nederlag faldt mod Fiorentina tilbage i december måned. Siden har Andrea Pirlos tropper vundet 9 af de seneste 10 hjemmekampe, hvis man tæller alle turneringer med, og det vidner om, at det ikke er et nemt sted at komme på besøg. 

Mens formkurven peger i den rigtige retning for Ronaldo og Co. ser det anderledes ud hos gæsterne, der kæmper med tingene. Lazio har tabt tre af deres seneste fire kampe og det har resulteret i, at man har kunne se Napoli gå forbi i tabellen og sætte sig på den afgørende sjetteplads, der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson. Gæsterne kan dog glæde sig over, at de har haft god tid til at forberede sig på dette opgør, efter midtugens kamp mod Torino blev aflyst pga. Covid-19 tilfælde i Torino truppen.

Dermed har gæsterne haft en uge til at forberede sig frem mod denne kamp, mens Juventus var i aktion tirsdag aften, hvor de slog Spezia med 3-0. Den gode form og det faktum at tingene spidser til i tabellen, gør dog at vi tror på en hjemmesejr. Juventus har det med at steppe op, når det for alvor gælder, og det må siges at være tilfældet nu, hvor alt andet end tre point, vil sætte dem et stort skridt tilbage i mesterskabskampen. Juventus -0,5 AH står til odds 1.88 hos bet365.dk og det virker ganske godt betalt, med de to holds formkurver in mente. 

Spil hos bet365*

Brighton - Leicester

Brighton - Leicester
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 21:00
TV:
TV3 Max
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
2.60 3.20 2.80
Spil hos bet365*

Brighton får hjemme på Amex Stadium besøg af Leicester i det sene Premier League opgør lørdag aften. Brendan Rodgers tropper er, hvis man kigger på tabellen, favoritter til at løbe afsted med sejren, men oddsene hos bookmakeren Bet365 viser noget andet. 

Her er der i skrivende stund odds 2.60 på en Brighton sejr, hvilket gør dem til favoritter i kampen. Det er til trods for, at Brighton er placeret som nummer 16 i tabellen med 26 point og uden sejr i deres seneste fire kampe, mens Leicester er på tredjepladsen med 50 point. 

Ved første øjekast virker oddsene noget skævt sat, men et kig på skadessituationen hos de to mandskaber, er formentlig med til at forklare en stor del af grunden til, hvorfor favoritværdigheden er skubbet over til Brighton. Leicester er nemlig hårdt ramt af skader, hvor Evans er sidste mand der er tilføjet på en liste, der tæller ikke færre otte-ni spillere fra førsteholdstruppen. De mange fravær er også kommet til udtryk i The Foxes seneste kampe, hvor resultaterne har haltet med nederlag til Arsenal og Slavia Prag, mens det i den seneste kamp blev til 1-1 mod Burnley. 

Mens Leicester var i aktion onsdag aften mod Burnley, så har Brighton haft en uge til at forberede sig på lørdagens kamp. Sidste kamp for hjemmeholdets vedkommende blev spillet i søndags mod West Bromwich, hvor man på trods af to straffespark ikke var i stand til at score mod The Baggies, der løb afsted med en 1-0 sejr. Nederlaget sender Brighton op på fire kampe i træk uden sejr, og det har resulteret i, at man pludselig er blevet blandet ind i nedrykningsdramaet. 

Kun tre point skelner nu Brighton fra den frygtede nedrykningsstreg, hvor Fulham under dem virker til at have fået vind i sejlene. Der er derfor også hårdt brug for point hos Graham Potters mandskab, når de møder Leicester. På papiret får Brighton ikke meget bedre betingelser for at hente en sejr, men vi mener alligevel at det er svært og retfærdiggøre The Seagulls skal være favoritter mod et hold, som de ikke har besejret i de seneste otte indbyrdes møder. Vi satser på en tæt kamp, der meget vel kan ende i en pointdeling. Der er odds 3.20 på kampen ender uafgjort hos bet365.dk. 

Spil hos bet365*

Osasuna - FC Barcelona

Osasuna - Barcelona
Kampstart:
Lørdag d. 6. marts kl 21:00
TV:
TV2 Sport X
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
5.75 4.33 1.55
Spil hos bet365*

Vores rundtur slutter i det spanske, når Osasuna og FC Barcelona mødes på Estadio El Sadar i Pamplona. Et opgør hvor FC Barcelona på papiret og hos bookmakerne er favoritter, men alligevel kan ende med at blive en svær kamp, når man ser på hjemmeholdets gode form. 

Osasuna kommer nemlig ind til kampen med tre sejre i deres seneste fire kampe. Den lille klub fra det nordøstlige Spanien har dermed skabt sig et solidt hul ned til nedrykningsstregen og kan spille mere frit til, når de får besøg og Lionel Messi og de andre stjerner fra FC Barcelona. 

Gæsterne har vist tendenser til fremgang i deres spil den forgangne periode, hvor man indenfor syv dage har besejret Sevilla to gange. Først i La Liga og sidenhen i Copa del Rey, hvor man onsdag aften vandt med 3-0 efter forlænget spilletid. Her blev Martin Braithwaite den store helt med hans hovedstødsmål, der sikrede Barcelona en billet til Copa del Rey finalen. Dermed står Blaugrana nu med gode chancer for at snuppe et trofæ i indeværende sæson, hvor finalemodstanderen enten bliver Levante eller Athletic Bilbao. 

Sæsonen har på ingen måder været en dans på roser i det catalanske, hvor Messi sagaen har fyldt meget, samtidig med det kommende præsidentvalg og uro på direktionsgangene. På banen har spillet dog, som tidligere nævnt været i fremgang, og man står nu som ubesejret i de seneste 15 La Liga kampe. Den gode form har sendt Barcelona tilbage i mesterskabskampen, og med en sejr i weekenden lægger man pres på både Atletico Madrid og Real Madrid, der tørner sammen søndag. Derfor er en sejr også ekstra vigtig for gæsterne, der dog formentlig kan blive tvunget til at rotere i truppen, efter man var ude i 120 minutters fodbold onsdag aften. 

Vi spår gæsterne de bedste chancer for at løbe afsted med alle tre point trods kampen mod Sevilla i onsdags. Det moralske boost, som opgøret alt andet lige må have givet Barca spillerne, bør kunne overføres til ligaen, hvor en sejr vil sende Barcelona kun to point efter Atletico Madrid inden deres opgør mod Real Madrid. Vi forsøger os med et spilforslag på U 5 mål + FC Barcelona sejr til odds 2.00 hos bet365.dk. I de seneste otte møder her på banen mellem Osasuna og Barcelona er der kun blevet scoret mere end fire mål en gang, og med tanke på Barcelonas tætte kampprogram, så forventer vi ikke gæsterne kommer til at blæse Osasuna ud af banen. 

Spil hos bet365*