14. april 2023
Søndag d. 16/4: London møde i Premier League & bundbrag i La Liga
Søndag d. 16. april 2023 zoomer Dagens Spilforslag ind på to kampe fra Premier League og et traditionsrigt opgør fra La Liga i Spanien.
Søndag d. 16. april byder på en stor fodboldsøndag med massere af kampe på programmet. Heriblandt flere Superliga kampe, som vi dækker med optakt og spilforslag her på Oddsforum.
I denne artikel zoomer vi nærmere ind på nogle af TV-kampene fra de europæiske ligaer, når vi kigger mod Storbritannien og mødet mellem West Ham vs Arsenal kl. 15.00 samt Nottingham Forest vs Manchester United kl. 17.30.
Kl. 21.00 tørner Valencia og Sevilla sammen i La Liga på Estadio de Mestalla. Begge de to traditionsklubber har gang i en svær sæson og kan ikke se sig fra fra nedrykningsfaren endnu, hvorfor tre point vil lune godt i det samlede regnskab.
Forneden ser vi på spilforslag til udvalgte kampe søndag d. 16. april. Alle odds på dagens spilforslag er fundet hos bet365*.
West Ham vs Arsenal
Spilforslag: Arsenal - odds 1.58 @ bet365*
West Ham skal forsøge at vaske sidste weekends blamage mod Newcastle væk, når de får besøg af rækkens tophold i Arsenal på London Stadium i søndagens tidligere Premier League opgør.
Gæsterne kommer til den anden side af London med et mål. Kun tre point tæller for Artetas tropper der bliver åndet i nakken af Manchester City, der ikke ser ud til at skrue ned for tempoet hen mod slutningen af sæsonen. Derfor kommer det formentlig til at kræve det samme pointsnit resten af sæsonen for Arsenal som de har vist indtil videre.
Arsenal er 11-2-2 på udebane for sæsonen. En ganske imponerende statistik og derfor er det heller ikke underligt at de går ind til opgøret her som pæne favoritter. Med tanke på at West Ham i sidste weekend led et 5-1 nederlag på samme bane til Newcastle, så er det svært at forestille sig det ikke bliver en kamp, hvor The Gunners kommer til at tage styringen.
Det taler ligeledes til gæsternes fordel at West Ham har en kamp i benene fra torsdag aften i Belgien, hvor de spillede 1-1 mod Gent i den første af to kvartfinaler i Conference League. Selvom David Moyes råder over en stor trup, så har The Hammers haft midtugekampe i de seneste to uger, hvor Arsenal har haft fri.
Vi satser på at gæsterne fortsætter guldkursen i dette London derby.
Nottingham Forest vs Manchester United
Spilforslag: Under 2,5 mål - odds 2.00 @ bet365*
Manchester United er pæne favoritter i søndagens sene Premier League kamp, hvor de står overfor Nottingham Forest på City Ground. Hjemmeholdet er dumpet under stregen og oprykkerne går nogle vigtige kampe i møde den kommende tid, hvor det næppe er en kamp mod Manchester United der bliver prioriteret højest.
Når det er sagt, så bør Steve Cooper og Nottingham Forest alligevel jagte deres chance. Så sent som torsdag aften viste Sevilla at Manchester United er til at ryste når de kommer i modvind. Hvad der lignede en sikker sejr efter 20 minutter da stadionuret viste 2-0 blev formøblet til 2-2 hen mod kampens slutning for De Røde Djævle, der tilmed fik både Varane og Martinez skadet i løbet af opgøret.
Læg dertil fraværet af Rashford til bunken, hvilket betyder at Erik Ten Hag er tvunget til at rotere til weekendens opgør, hvor kun tre point tæller hvis man vil holde fast i Newcastle på 3. pladsen. Derfor skal det også blive interessant at se, hvordan den hollandske træner kommer til at disponere med tanke på der også venter et returopgør i Sevilla på torsdag.
Gæsterne skal selvfølgelig være favoritter, men vi tror godt det kan blive en tæt og målfattig affære der er i vente. Vi satser derfor på under-spillet, men alternativt forsøger man sig med et handicap spil på hjemmeholdet.
Valencia vs Sevilla
Spilforslag: Valencia - odds 2.25 @ bet365*
Hverken Valencia eller Sevilla vil tænke tilbage på 2022/23 sæsonen med et smil, når der senere hen skal kigges tilbage og evalueres på sæsonen. Det er formentlig allerede en kendsgerning på nuværende tidspunkt, selvom sæsonen ikke er slut. I hvert fald har ingen af mandskaberne på nogle måder kunne leve op til de forventninger der har været til dem inden sæsonen.
Værst ser det ud for Valencia, der er inden weekendens runde er placeret på en 18. plads under stregen. 30 mål i 28 kampe taler sit tydelige sprog om et tidligere storhold i krise, hvor de dårlige resultater har stået i kø igennem hele sæsonen.
Med to point op til den rigtige side af stregen er ingenting fortsat afgjort, men hjemmeholdet lider af manglende profiler i offensiven, hvor man må undvære Kluivert, der måske har været deres spiller i sæsonen med en delt topscorertitel intern i klubben med fem scoringer. Derfor skal det også blive interessant at se, hvordan Baraja vælger at stille op i offensiven.
I de seneste 12 opgør er det ikke lykkedes Valencia at komme på tavlen mere end højest en gang. Man får dog på papiret gode chancer for at hente et resultat, når man står overfor Sevilla, der har både Telles, Acuna og Guaye i karantæne. Samtidig ligger opgøret imellem to kampe mod Manchester United i Europa League, hvor der er massere af spænding til returopgøret efter det endte 2-2 i Manchester torsdag aften.
Det tætte kampprogram må alt andet lige tale til Valencia fordel. Sevilla har et hul på fem point ned til stregen, så det vil ikke være en katastrofe for Mendilibars tropper, hvis det skulle blive til et nederlag søndag aften. Vi satser på værterne kan slippe afsted med alle tre point i mødet mellem de to traditionsrige klubber.