
16. marts 2025
Lyngby - FC Nordsjælland optakt: Får Lyngby igen point mod FCN?
Lyngby jagter vigtige point i derbyet mod FC Nordsjælland søndag, for med en sejr kan Lyngby potentielt kravle over stregen, hvis Sønderjyske taber hjemme til AaB. Gæsterne fra Farum har dog også brug for tre point til medaljekampen, og de er favoritter til at få dem. Kan formstærke Lyngby overraske her mod de unge tigre fra Farum?
Lyngby - FC Nordsjælland | ||
Kampstart: Søndag d. 16. marts kl. 17:00 |
||
TV: TV2 Play |
||
Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
4.30 | 3.90 | 1.84 |
Spil hos LeoVegas* |
Lyngby
Lyngby startede foråret med et knebent 1-0 nederlag i Herning i FC Midtjylland, hvilket både var uheldigt og måske også lidt ufortjent. Lyngby havde i hvert fald stor ære af den kamp, og faldt reelt kun på et meget tyndt straffespark til Ulvene.
Siden har Lyngby fået point mod Randers hjemme (0-0) og Brøndby ude (1-1), og i begge disse opgør kunne Lyngby såmænd sagtens være rendt med alle tre point.
Det lykkedes som omsider at få en sejr i seneste runde med 1-0 i Silkeborg, hvor man igen ikke var specielt skarpe foran målet, men fik dog scoret et enkelt og kriget et clean sheet hjem med en stærk defensiv.
Det har været billedet af Lyngby i hele foråret; de står rigtig stærkt i bageste geled og lukker rigtig godt af for modstandernes offensiv, men de mangler i den grad en mand eller to som byder ind med mål i den anden ende. Her har de simpelthen været for uskarpe, og derfor må man også sige, at de har fået tæt på det maksimale ud af deres kun to mål i foråret.
I alt er det blevet til 14 scoringer i 21 kampe indtil nu, så det er ikke svært at få øje på, hvor Lyngby kan forbedre sig, hvis de skal overleve i Superligaen.
Men generelt ser det altså fornuftigt ud med kun ét nederlag i 2025 - på udebane mod de danske mestre - og de har ædt sig godt ind på Sønderjyske allerede.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har fået 9 ud af 12 mulige point i foråret, så de kommer ind til lokalopgøret mod Lyngby i rigtig god form.
De har dog også været begunstiget af et overkommeligt kampprogram:
FCN - Sønderjyske: 3-2
AaB - FCN: 1-2
FCM - FCN: 2-1
FCN - VB: 3-1
De har altså været oppe mod nogle af Superligaens dårligste mandskaber i de første fire runder, hvis man ser bort fra udekampen i Herning mod FCM. Her tabte FCN så også.
Nu møder de igen på papiret en overkommelig modstander, men Lyngby har dog taget sig væsentlig mere solidt ud end både AaB, Sønderjyske og Vejle her i foråret.
Så nu skal det blive spændende at se, om FCN's talentfulde offensiv kan åbne en af Superligaens absolut mest sammentømrede defensiver.
Det er selvfølgelig en must win for FCN, hvis de skal byde ind i medaljekampen. For efter denne kamp venter der kun kampe mod de øvrige Top 6 hold, og her har FCN haft det sværere i sæsonen.
Lyngby vs FC Nordsjælland spilforslag
FC Nordsjælland har haft godt fat i bundholdene i denne sæson, hvor det er blevet til tre point stort set hver gang de er oppe mod et af de laveste placerede hold. Men Lyngby har været solide i 2025 og hjemme på Lyngby Stadion er det aldrig nemt at komme og hente tre point.
Underlaget står nok heller ikke snorlige som det plejer på Right To Dream Parks plastikunderlag. Så der venter en anden kamp for de teknisk dygtige FCN'ere.
De to sidste FCN-besøg i Lyngby er endt 1-1, og det var også resultatet af Lyngbys besøg i Farum tidligere på sæsonen.
Vi tror det igen ender i en tæt kamp med få mål, og 1-1 virker igen som et godt bud på et slutresultat. Vi spiller uafgjort til odds 3.90.