Lyngby vs Vejle

29. marts 2025

Lyngby - Vejle optakt: Målfattigt opgør i vente i Lyngby?

Lyngby tager mod Vejle i et hamrende vigtigt opgør for begge mandskaber. Lyngby er nu endelig kommet over stregen efter sidste rundes sejr over FCN, mens Vejle fortsatte deres stigning mod vandoverfladen med en flot sejr hjemme over medaljebejlerne fra AGF. Nu gælder det slutspillet og om at komme i gang med vigtige point. 

Lyngby vs Vejle
Kampstart:
Søndag d. 30. marts kl. 14:00
TV:
TV2 Sport X
Karantæner: 
Frederik Gytkjær (LBK)
Kristian Kirkegaard (VB)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.33 3.35 3.25
Spil hos LeoVegas*

 

Lyngby

Så kom Lyngby endelig over stregen igen. Med en tæt 1-0 sejr over FC Nordsjælland her på Lyngby Stadion i seneste runde, blev det til tre vigtige point og en overhaling af Sønderjyske i tabellen. Det holdt hårdt i perioder, og det var et opgør hvor Lyngby igen demonstrerede prøver på deres jerndefensiv, men også i flere omgange deres uskarphed foran modstandernes mål.

Frederik Gytkjær blev matchvinder med et flot hovedstødsmål fra en spids vinkel, og viste dermed igen målnæsen frem. Han startede forårssæsonen skadet, men har stået for to af de tre mål Lyngby har lavet i foråret indtil nu.

Det er svært at få øje på, hvem der ellers skal lave målene i Lyngby-lejren, for de har nærmest stået i kø for at brænde store chancer i flere af kampene. Gytkjær ligner den eneste angriber i truppen med rigtig Superliga-format.

Desværre for Lyngby er Gytkjær ude her mod Vejle med karantæne, og det er et kæmpe tab for De Kongeblå.

Andre kan selvfølgelig gøre det - men spørgsmålet er hvem. Det dufter i hvert fald ikke af mange scoringer fra Morten Karlsens mandskab søndag eftermiddag. Til gengæld har de altså et bundsolid defensiv, som kun har lukket 26 mål ind i 22 kampe. Her har Vejle til sammenligning indkasseret næsten dobbelt så mange (50).

 

Vejle

Vejle tog også en sejr på grundspillets sidste spilledag, da de nedlagde ambitiøse AGF i Nørreskoven. 3-2 endte det i et meget lige opgør. 

Det lignede AGF skulle gå til pause med en føring, da De Hviie havde været bedst og bragt sig foran 1-0. Men først væltede Dalsgaard og Tingager sammen i feltet på et hjørnespark, så Onugkha nemt kunne udligne. Kun to minutter senere sendte Thomas Gundelund et forholdsvist ufarligt langskud afsted som alligevel gik i mål på et drop af Jesper Hansen.

Efter pausen krigede Vejle flot sejren i land med endnu en scoring af Onugkha til 3-1, inden Patrick Mortensen fik reduceret til sidst. 

Alt i alt en rigtig stærk præstation af vejlenserne, som nu har fået syv ud af 15 mulige point i foråret (V2-U1-T2), og en stor del af æren for det, skal selvfølgelig tilskrives German Onugkha. Russeren har nu scoret syv af Vejles otte mål i foråret, og har på mange måder været en enmandshær for VB. Man må håbe for deres overlevelsesprojekt, at lejesvenden fra FCK ikke går i stå.

Vejle må undvære Kristian Kirkegaard med karantæne.

 

Lyngby vs Vejle spilforslag

Lyngby er favoritter her mod Vejle, men De Kongeblå kommer altså til at savne Gytkjær oppe foran. De har haft svært ved at lave mål i hele sæsonen, og Gytkjær er stort set den eneste der har vist målnæse i foråret. 

De fem Lyngby-kampe i foråret har budt på præcist ét mål i snit: 1-0, 0-0, 1-1, 1-0 og 1-0. Det har været utroligt målfattigt, og uden Gytkjær dufter det altså ikke af mange Lyngby scoringer her.

Til gengæld har Lyngby så godt styr på deres defensiv, og selvom Onugkha har været brandvarm, har Vejle heller ikke haft så meget andet at skyde med. Kan Lyngbys stærke defensiv lukke ned for Onugkha, bliver det også svært for Vejle.

De sidste seks indbyrdes opgør i Superligaen er endt med Under 2,5 mål, og vi tror det gentager sig her. Vi spiller på en målfattig affære og Under 2,5 mål til odds 1.74. Skal vi pege på en vinder, tror vi den går til Vejle til odds 3.25. Vi siger 1-0 til gæsterne.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >