FC Midtjylland logo

23. oktober 2025

Maccabi Tel Aviv - FC Midtjylland optakt: FCM fortsætter stimen i Serbien

FC Midtjylland har fået en fremragende start på Europa League med to sejre i de første to runder. Nu venter endnu et opgør, hvori Ulvene er favoritter, når de skal op mod israelske Maccabi Tel Aviv på neutral grund i Serbien.

FCM mødte såmænd også Maccabi Tel Aviv for næsten præcist et år siden her i Europa League - ligeledes i Serbien, hvor Ulvene vandt med 2-0 på mål af Franculino og Chilufya. Sidste år blev kampen dog spillet i Beograd på Partizans hjemmebane, mens opgøret denne gang spilles på det langt mindre og intime TSC Arena.

Der forventes noget nær nul tilskuere til kampen, og de seneste meldinger fra fanmiljøet i Herning er, at ikke en eneste FCM-tilhænger har valgt at tage turen til opgøret. Tiden vil vise om nogen måske alligevel dukker op til kampstart.

Maccabi Tel Aviv - FC Midtjylland
Kampstart:
Torsdag d. 23. oktober kl. 21:00
TV:
Disney+
Betting Partner: bet365
1 X 2
3.00 3.60 2.15
Spil hos bet365*

 

Maccabi Tel Aviv

Maccabi Tel Aviv har i modsætning til FC Midtjylland ikke fået en prangende start på Europa League, da det kun et blevet til ét point ud af seks mulige. Først blev det 0-0 ude mod PAOK og senest 1-3 "hjemme" mod Dinamo Zagreb.

Vejen hertil startede allerede i Champions League kvalifikationen, hvor Maccabi skuffende røg ud til Pafos fra Cypern med 1-2 samlet. Derefter lykkedes det at slå maltesiske Hamrum med 3-1 og 2-1 i Europa League kvalifikationen, hvor billetten til ligaspillet så ultimativt blev sikret med 3-2 samlet mod Dinamo Kiev (3-1 hjemme, 0-1 ude). 

Maccabi Tel Aviv er et hold som FC Midtjylland skal kunne slå. Deres niveau er måske som et midterhold i den danske Superliga, så det venter nok en tæt kamp, men også en kamp hvor Ulvene er favoritter. 

Israelerne kommer dog ind til kampen med friskere ben, da de ikke var i aktion i weekenden. Deres kamp mod ærkerivalerne fra Hapoel blev nemlig aflyst pga. voldsomme tilskueroptøjer, og generelt hersker der meget uro omkring Maccabi Tel Aviv udenfor banen grundet de politiske konflikter i landet. I begyndelsen af november skal Maccabi således til Birmingham og møde Aston Villa, og her er deres fans ganske enkelt nægtet indrejse i England. Det kan man eksempelvis læse mere om her hos The Guardian.

På det sportslige plan har Maccabi Tel Aviv ikke vundet i deres fire seneste kampe, hvoraf tre er endt uafgjort., og den seneste kamp ligger altså tilbage til d. 5. oktober. Nok heller ikke en fordel for israelerne.

 

FC Midtjylland

Der er meget mere ro omkring FC Midtjylland, kan man vist roligt konstatere. Og Ulvene ser ud til at blive bedre og bedre for hver kamp under Mike Tullbergs ledelse. De spiller med en frigjorthed som virkelig klæder holdet. 

Senest foldede Ulvene sig helt ud mod et ramponeret Vejle-mandskab, da FCM sejrede hjemme i Herning med 5-1. Her blev vejlenserne - som dog også var hårdt ramt af fravær i defensiven - skilt fuldstændig ad i 1. halvleg, og FCM førte allerede med 4-0 efter en halv time.

Det bliver nok næppe ligeså nemt her mod Maccabi Tel Aviv, men der er ingen tvivl om, at Ulvene har fået blod på tanden og fornyet selvtillid i de seneste uger og måneder. 

Under Tullberg har FCM vundet seks, spillet en uafgjort og tabt i Farum, men i de sidste syv kampe er det altså blevet til seks sejre og en uafgjort. I denne stime er der også flotte sejre hjemme mod Sturm Graz (2-0) og ude mod Nottingham Forest (3-2) som har givet Ulvene den perfekte start på Europa League. Nu skal de bare gøre det til tre i træk.

 

Maccabi Tel Aviv - FC Midtjylland spilforslag

Maccabi Tel Aviv har ikke vundet i fire kampe, og de har ikke været i aktion i 18 dage på grønsværen i en kamp af betydning. Det må alt andet lige sætte sit præg på holdet, og der er altså heller ikke tale om en hjemmebanefordel her.

FCM slog israelerne med 2-0 sidste år under lignende omstændigheder, og vi er også overbeviste om, at FCM hiver en sejr i land denne gang. Måske endda med de præcist samme cifre.

Vi spiller FCM til odds 2.15.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >