Malmö FF vs FC København

4. august 2025

Malmö FF - FC København optakt: Løverne på hård opgave i Sverige

Der er lagt i kakkelovnen til et brag af et dobbelt opgør mellem Malmö FF og FC København, når de to skandinaviske storklubber skal forsøge at spille sig videre i Champions League-kvalifikationen. 

Første opgør spilles på den anden side af Øresund på Eleda Stadion i Malmö, og der har været masser af ballade omkring TV-rettigheder før kampen. Heldigvis har Viasat Sport News sikret sig rettighederne, og folk med adgang til den kanal kan altså følge kampen dér.

De to klubber stod også overfor hinanden tilbage i 2019 i gruppespillet i Europa League, hvor det blev 1-1 i Malmö, mens svenskerne sejrede med 1-0 i Parken. Malmö avancerede via en førsteplads i gruppen, mens FCK også spillede sig videre på andenpladsen foran Dynamo Kiev og Lugano. 

Kan FCK trække det længste strå denne gang i de indbyrdes opgør mod de regerende svenske mestre? 

Malmö FF vs FC København
Kampstart:
Tirsdag d. 5. august kl. 19.00
TV:
Viasat Sport News
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.62 3.50 2.40
Spil hos bet365*

 

Malmö FF

I Sverige følger Allsvenskan kalenderåret og turneringen i Sverige er derfor 18 spillerunder gammel i skrivende stund. Malmö FF indtager en skuffende fjerdeplads, efter man i sidste sæson vandt mesterskabet med 11 point ned til Hammarby på andenpladsen. I toppen finder man i stedet den lille klub Mjällby fra en by med kun små 1400 indbyggere, og som jagter deres første mesterskab i Sverige nogensinde. Malmö FF har lige nu 10 point op til Mjällby med 12 kampe tilbage, så alt kan ske endnu.

Malmö FF har også fået lidt bedre gang i pointhøsten og sejrene efter sommerferien i svensk fodbold som faldt i juni. Malmö har således vundet deres tre seneste Allsvenskan-kampe, og derudover er det blevet til fire sejre i træk i CL-kvalifikationen, hvor man først slog Iberia 1999 fra Georgien med 6-2 samlet, og senest RFS fra Letland med 5-1 samlet. 

Der venter efter alt at dømme en svær opgave for FCK her, for Malm¨er på papiret klart den sværeste modstander Løverne fra Østerbro har stået overfor i denne sæson indtil nu.

I Malmö-truppen er der også flere velkendte navne. Bl.a. har man den dansk-svenske Robin Olsen, som FCK kender glimrende fra sin tid i København i 2016-2018, i truppen. Derudover råder Malmö over danskerne Anders "AC" Christiansen og Jens Stryger Larsen, hvoraf sidstnævnte gjorde sig lidt upopulær i sidste uge, da han euforisk sang med på en sang med fansene om, hvor meget de hader København. Her var dansk politi ude med en løftet pegefinger fordi man mente at Stryger derved pustede til de gløder som ulmer under opgøret mellem de to fangrupperinger. 

Også Lasse Berg Johnsen, tidl. Randers FC, og Colin Rösler, søn af Uwe Rösler, er med i Malmös trup - for blot at nævne nogle af de navne som bliver sjove at følge mod FCK.

Hos fck.dk har man lavet en fin gennemgang af Malmö FF's trup og historie, som kan anbefales hvis man har brug for mere viden om de regerende svenske mestre.

 

FC København

Fem kampe, fem sejre og fire clean sheets. Det er status for FC København efter fem kampe i den nye sæson, hvor man har nedlagt Viborg (3-2), Vejle (2-0) og FC Fredericia (2-0) i Superligaen og Drita fra Kosovo 2-0 hjemme og 1-0 ude. 

Kritiske tunger vil hævde, at det bestemt kunne have været mere overbevisende og underholdende at følge FCK's kampe mod - på papiret - langt svagere modstandere. Men Jakob Neestrups mandskab har været i fuld kontrol i alle fem kampe, og har trods alt scoret to mål pr. kamp og 10 i alt. Det er svært at være utilfreds med en målscore på 10-2 over fem kampe, også selv om man har store/større forventninger på vegne af dette stærke FCK-hold.

Senest gik det altså ud over FC Fredericia i endnu en kontrolleret sejr til Løverne, men hvor Kotarski til gengæld tog lidt på skovtur i enkelte sekvenser og måske også skulle prise sig lykkelig for at han fik endnu et clean sheet til samlingen i København. Men tvivl om udfaldet af kampen var der aldrig.

Det ser rigtig godt ud for FCK i øjeblikket, som nu også er alene i front i Superligaen med maksimum point, mens konkurrenterne fra FC Midtjylland allerede har smidt fire point. Men FCK kommer op mod den klart sværeste modstander i sæsonen hidtil, når de gæster Eleda Stadion tirsdag aften. Her skal det blive rigtig spændende at se, hvor stærke FCK'erne reelt er i øjeblikket.

 

Malmö FF vs FC København spilforslag

Malmö FF kommer ind til kampen med syv sejre i træk, og selvom fire af disse kom mod upåagtede Iberia 1999 fra Georgien og RFS fra Letland, er der kommet gang i målscoringen igen hos de svenske mestre som startede sæsonen lidt skidt. Det er altså et formstærkt mandskab som tager mod Løverne her.

Men FCK har i den grad også været godt kørende i de seneste uger med fem sejre i de fem første kampe i sæsonen og ydermere fire clean sheets i træk. 

Sidst Malmö og FCK tørnede sammen blev vi vidner til to forholdsvist taktisk låste og målfattige opgør med 1-1 i Sverige og 0-1 i Parken. Selv om der er nye trænere og spillere over stort set hele linjen i de to klubber, forventer vi helt klart et lignende kampbillede denne gang.

FCK har spillet ekstremt kontrolleret fodbold i de seneste fire kampe, hvor man har lukket (tæt på) hermetisk af i defensiven, og uden at sprudle offensivt udvist den kynisme der skal til for at snuppe sejrene. Vi gætter på at Løverne kommer på tavlen en enkelt gang i Sverige, men Malmö finder også et enkelt hul i FCK-forsvaret og bryder Kotarskis stime af clean sheets.

Vi skyder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.50.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >