17. august 2025

Manchester United - Arsenal optakt: Brag af en sæsonpremiere på Old Trafford

Sæsonstarten i Premier League er over os, og på Old Trafford startes sæsonen med et brag, når Arsenal kommer på besøg. En vaskeægte kioskbasker allerede i 1. spillerunde.

Manchester United havde en forfærdelig sæson i fjor, hvor man sluttede på 15. pladsen og i øvrigt tabte Europa League finalen. I Arsenal er man sandsynligvis ved at være trætte af at spille andenviolin i Premier League efter tre sæsoner i træk med sølvmedaljer.

Hvem får den ønskede start på den nye sæson?

Manchester United - Arsenal
Kampstart:
Søndag d. 17. august kl. 17:30
TV:
See
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.00 3.70 1.85
Spil hos bet365*

 

Manchester United

I Tottenham fyrede man Ange Postecoglou efter at have vundet Europa League og taget en 17. plads i Premier League, men i Manchester United har man valgt at holde fast i Ruben Amorim trods en tabt Europa League finale og en ikke meget bedre placering som nr. 15. i tabellen.

Men man har også haft stor udskiftning på cheftrænerposten hos De Røde Djævle siden Alex Ferguson besad tronen, og det bliver trods alt også Ruben Amorims første hele sæson ved roret i United. Spændende bliver det nu at se hvad Amorim kan drive det til, når han får en hel sæson med opstart og det hele, og i øvrigt ikke skal bekymre sig om europæiske kampe i indeværende sæson. Hertil er United nemlig ikke kvalificeret.

Amorim har også fået flere spændende navne til klubben denne sommer, hvor United har været oppe med den helt store tegnebog. Ind er kommet bl.a. Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha, som United iflg. transfermarkt har spenderet op mod 1,7 mia. kroner på tilsammen. 

Derudover har man formået at holde på Brune Fernandes som eftersigende takkede nej tak til Saudi Arabiens rigdomme.

United har haft en fornuftig opstart med en førsteplads i Premier League Summer Series, hvor det blev til 2-1 over West Ham og 4-1 over Bournemouth inden man spillede 2-2 mod Everton. Senest blev det i generalprøven til 1-1 mod Fiorentina for godt en uge siden i en testkamp som blev afgjort i straffekonkurrence og faldt ud til Uniteds fordel. 

 

Arsenal

Arsenal blev en overgang mobbet af andre holds fans for altid at slutte nr. 4, men det er der lavet om på i de seneste tre sæsoner, hvor Arsenal har taget 2. pladsen tre år i træk. 

Det er ikke kun hos United at der er handlet godt ind over sommeren. Hos de tre-dobbelte vicemestre Arsenal er der også kommet særdeles spændende navne til.

Keeperen Kepa er kommet til fra Chelsea, til forsvaret har man hentet Cristhian Mosquera i Valencia, og så er danske Christian Nørgaard og Martin Zubimendi hentet ind til midtbanen. 

I offensiven har man hentet Noni Madueka hos Chelsea og sidst men absolut ikke mindst, har man været på rov i Sporting CP og hentet målmaskinen Viktor Gyökeres.

Alt i alt et vanvittigt spændende hold Arsenal kan sende i aktion i år, og det bliver spændende at se om i år bliver året, hvor de omsider får hænderne på Premier League trofæet igen for første gang i 22 år.

Testkampene har budt på sejre over AC Milan og Newcastle, efterfulgt af nederlag mod Tottenham og Villarreal inden The Gunners så sejrede med 3-0 i generalprøven over Athletic Bilbao for en uge siden. Her kom Gyökeres på tavlen for første gang for The Gunners med målet til 1-0, hvorefter Buyako Saka og Kai Havertz gjorde det til 2-0 og 3-0. 

En stærk sidste test inden det går løs her mod United, og vi for alvor får et svar på, hvor Arsenal står til den nye sæson.

 

Manchester United vs Arsenal spilforslag

Arsenal kommer ind til dette opgør som favoritter, og de har også handlet ind henover sommeren. De bør helt sikkert blive en seriøs udfordrer til mesterskabet i denne sæson, hvis de kan indfri potentialet i truppen og undgå for mange skader til profilerne.

Men United har også forstærket sig denne sommer, og De Røde Djævle har set gode ud i deres testkampe. De synes at være et godt sted her op til sæsonstarten - og her på Old Trafford på åbningsdagen, vil United selvfølgelig gøre alt i deres magt for ikke tabe i 1. spillerunde.

Vi tror det bliver et opgør mellem to jævnbyrdige mandskaber, og at det bliver tæt til det sidste. Begge hold har brug for at komme fra land med point, og måske vil uafgjort ikke være så skidt endda for nogle af de to cheftrænere?

Vi skyder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.82 under forbedrede odds på kampen hos bet365.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >