25. april 2021
Mandag d. 26/4: Leicester vs Crystal Palace og topkampe fra Serie A
Mandag d. 26. april byder på en stille start af den kommende uge inden det går løs med Champions League semifinalerne tirsdag og onsdag. Kampprogrammet mandag tæller sammenlagt en håndfuld kampe fra de største europæiske ligaer. Du kan dog roligt tune ind på dit TV alligevel, da flere interessante kampe venter i både Spanien, England og Italien, mens der også er en kamp på programmet hjemme fra vores egen andedam i Superligaen, når FC Nordsjælland får besøg af FC Midtjylland.
I England får Leicester besøg af Crystal Palace hjemme på King Power Stadium, hvor de skal forsøge at holde holde fast i tredjepladsen. Længere sydpå i Støvlelandet, venter to interessante kampe med deltagelse fra toppen af tabellen, når Torino får besøg af Napoli i kampen om vigtige point, mens Lazio og AC Milan mødes i aftenens sene kamp, hvor der kæmpes om Champions League billetter.
Læs med herunder, hvor vi bringer dig spilforslag til de udvalgte og bedste TV kampe fra fodboldprogrammet mandag d. 26 april. Dagens bookmaker er bet365.dk*.
Spilforslag mandag d. 26. april 2021
- 18.30 Torino - Napoli
- 20.45 Lazio - AC Milan
- 21:00 Leicester - Crystal Palace
Torino - Napoli
Torino - Napoli | ||
Kampstart: Mandag d. 26. april kl 18.30 TV: TV2 Sport X |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
4.50 | 4.00 | 1.70 |
Spil hos bet365* |
Der er vigtige point på spil for både Torino og Napoli i mandagens tidlige Serie A kamp, når de to hold tørner sammen på Stadio Olimpico di Torino i 33. spillerunde af Serie A. Med kun få kampe tilbage på programmet kan hjemmeholdet fortsat ikke se sig sikre på en ny sæson i den bedste italienske række, mens gæsterne kæmper for at spille sig ind i top fire og sikre sig en adgangsbillet til Champions League i næste sæson.
Hos bookmakerne er gæsterne favoritter til og løbe afsted med sejren, hvilket ikke er så underligt, hvis man kigger på tidligere indbyrdes møder. Således har Torino kun været i stand til at hente en enkelt sejr i de seneste 17 møder (V1-U5-T11). Det bør også blive en svær kamp for hjemmeholdet mod et Napoli mandskab, der med 63 point allerede har skrabet flere point sammen end de 62 som de hentede i sidste sæson.
Gæsterne er godt kørende med seks sejre i deres seneste otte kampe. Napolianerne har samtidig været i stand til at score mindst en gang i deres seneste 20 optrædener i Serie A, hvilket ikke er sket siden 1975, hvor klubrekorden på 24 kampe i træk uden at gå målløs fra banen blev sat. De gode resultater betyder også, at Napoli inden de sidste seks kampe i Serie A er kravlet op på en femteplads, med kun to point op til Juventus og Champions League pladserne.
Det er dog ikke kun gæsterne der kommer formstærke ind til mødet. Hjemmeholdet har også vist sig svære at have med at gøre den seneste tid, hvor de er ubesejret fire kampe i træk og har hentet point mod blandt andre Roma og Juventus. Dermed er mulighederne for overlevelse steget væsentlig i den norditalienske klub, der har været at finde i Serie A siden 2012.
Napoli har med 71 mål været det mest målrige hold i Serie A denne sæson sammen med Inter. Gæsternes gode form koblet op med Torino der virker til at kunne byde de store hold op til dans i april måned, gør at vi spår gode chancer for en målrig affære, hvor begge hold kan finde vej til netmasker. De seneste to indbyrdes mødes har budt på mål i begge ender, og det kan sagtens ske igen. Vi forsøger os med et spilforslag på Over 2,5 mål + BHS (ja) til odds 2.00 hos bet365.dk.
Lazio - AC Milan
Lazio - AC Milan | ||
Kampstart: Mandag d. 26. april kl 20.45 TV: TV2 Sport X |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
2.10 | 3.90 | 3.00 |
Spil hos bet365* |
Aftenens på papiret største kamp spilles på de sydlige kanter, når Lazio får besøg af Simon Kjær og AC Milan på Stadio Olimpico i Rom. Her venter den sidste kamp i 33. spillerunde af Serie A mellem rækkens nummer to og seks, hvor der er vigtige point på spil i jagten om Champions League pladserne.
Både Lazio og AC Milan kommer ind til mandagens kamp med en skidt generalprøve, efter nederlag i midtugen. Lazio tabte en hæsblæsende målfest mod Napoli der endte 5-2, mens AC Milan skuffede stort ved at tabe hjemme på San Siro med 2-1 til Sassuolo.
Med en sjetteplads i bagagen er det ved at være sidste udkald for Lazio, hvis den stå på Champions League i den kommende sæson. Med syv point op til Juventus på fjerdepladsen, skal der sættes gang i en sejrsstime henover de sidste syv kampe, hvilket heller ikke bør være umuligt med et fornuftigt slutprogram. Der bør dog alligevel være panderynker at spore hos manager Simone Inzaghi, der kan konstatere at hans tropper har haft det svært mod de andre tophold i denne sæson.
Sæsonens første møde mod AC Milan endte da også med et nederlag til Lazio, da milaneserne vandt med 3-2 på San Siro i en kamp, hvor Theo Hernandez blev den store helt for hjemmeholdet med hans scoring i det 92. minut. Denne gang er det Lazio der er favoritter på hjemmebane, og det kan givetvis hænge sammen med gæsternes svingende form.
Milan har nemlig haft svært ved at fastholde den gode kampform fra tidligere på sæsonen. På trods af tre sejre i de seneste fem kampe, så har spillet ikke været helt oppe at ringe og man har i flere af kampene været heldige med at hente point på sene scoringer. Mandag aften må man så undvære Zlatan Ibrahimovic, der sidder ude med en skade, og spørgsmålet bliver, hvordan offensiven kommer til at hænge sammen uden svenskerens deltagelse.
Lazio har vundet 10 ud af deres seneste 11 hjemmekampe, hvor det eneste nederlag kom til Bayern München i Champions League. De bør stå med gode chancer for at snuppe en ny sejr her mod et skadesramt Milan mandskab. Vi forsøger os med et spilforslag på en Lazio sejr + U6 mål til odds 2.30 hos bet365.dk. Spilforslaget er fundet under byg-væddemål og giver gevinst så længe Lazio henter en sejr og der højest falder fem scoringer i kampen. Sidstnævnte er sket i de seneste 14 indbyrdes møder.
Leicester - Crystal Palace
Leicester - Crystal Palace | ||
Kampstart: Mandag d. 26. april kl 21.00 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.44 | 4.20 | 8.00 |
Spil hos bet365* |
Leicester kan øge afstanden med fire point ned til Chelsea på fjerdepladsen, hvis de mandag aften får alle tre point med hjem fra opgøret mod Crystal Palace på King Power Stadium. Dermed kan Brendan Rodgers og The Foxes tage et stort skridt mod et nyt sæt medaljer og en understregning om, at det er et mandskab der kan kategoriseres som et af topholdene i Premier League. Med et kampprogram der tæller Crystal Palace, Southampton og Newcastle i de næste tre kampe, er det et Leicester hold der på papiret i hvert fald har gode chancer for at snuppe bronzemedaljerne.
Leicester kommer til mandagens opgør med to sejre i træk, efter en sejr over Southampton i FA cup semifinalerne og en 3-0 sejr over West Bromwich i midtugen. Førstnævnte sejr betyder, at The Foxes er klar til en finalekamp mod Chelsea i maj måned, der er med til at understrege hvor stor en sæson Vardy og Co. har haft.
Gæsterne fra Crystal Palace har så godt som sikret sig en ny sæson i Premier League og det har kunne aflæses på resultaterne i de seneste runder, hvor det blot er blevet til en sejr i de seneste seks kampe. Dermed har gæsterne heller ikke det store på spil op til dette opgør, hvor det bliver svært at se hvordan de skal stå imod et Leicester mandskab, der kommer uden skader til nogle af profilerne.
Vi spår et kampbillede, hvor Leicester kommer til at skulle skabe kampen og formentlig vil trykke gæsterne i bund. Oddset indikerer en stor favoritværdighed til The Foxes, men den er også svær at komme udenom i dette match up. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på Leicester -1,5 til odds 2.30 hos bet365.dk. Leicester er ubesejret i de seneste tre indbyrdes møder mod The Eagles, hvor de to gange har vundet med mere end et mål, mens de på nuværende tidspunkt også virker som et markant stærkere hold end gæsterne.