14. februar 2026
OB - FC Midtjylland optakt: Ulvene fortsætter jagten på guldet i Odense
OB har ikke vundet på hjemmebane over FC Midtjylland i snart syv år. Den 5. maj er det præcist syv år siden OB vandt med 3-1 på Odense Stadion over Ulvene, og medregner vi udekampene, skal vi "kun" tilbage til 2022 for at finde en sejr til fynboerne.
Det er altså sandt at sige, at FCM har haft godt styr på OB gennem de seneste mange sæsoner, og det er også guldkandidaterne fra FCM som er store favoritter til at snuppe alle pointene søndag eftermiddag.
| OB - FCM | ||
| Kampstart: Søndag d. 15. februar kl. 16:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 4.50 | 4.10 | 1.66 |
| Spil hos bet365* | ||
OB
OB var tæt på alle tre point i Aarhus, men måtte så nøjes med ét og til sidst slet ingenting, da AGF fik vendt OB's 1-0 føring på hovedet til en 2-1 sejr i de døende minutter.
OB'erne var da også spillet ud af banen i lange perioder af kampen, men takket været et vidunderligt hovedstødsmål af Ganaus - som Jesper Hansen måske skulle have gjort mere ved - var OB altså længe i front i opgøret. Undervejs havde de også muligheder for at komme på 2-0, men set over 90 minutter havde det været et af de største tyverier i denne sæson, hvis OB havde fået alle tre point med hjem.
De kunne dog glæde sig over flere ting i OB-lejren, trods de nul point. Zornigers tropper stod solidt defensivt og det der slap igennem, tog Myhre sig af - eller andre sparkede væk på målstregen. Samtidig havde OB også opløb til mange ting i den anden ende, men manglede lige den sidste skarphed i de afgørende sekvenser.
Zornigers mandskab sluttede 2025 af uden nederlag i de sidste fem kampe, og kan sagtens bygge videre på de gode takter fra slutningen af efteråret samt kampen i Aarhus, når det går løs mod FCM i årets første hjemmekamp. Her råder Zorniger igen over Fiete Arp, der sad ude mod AGF med karantæne.
FC Midtjylland
FC Midtjylland har fået noget nær den perfekte start på 2026.
I Europa spillede Ulvene sig videre med 3-3 i Brann og 2-0 hjemme mod Dinamo Zagreb, og i de hjemlige turneringer er FCM startet med sejre over FCK i Superligaen og AGF i pokalen.
Så kan Mike Tullberg vel næppe drømme om en bedre start på kalenderåret?
Eneste malurt i bægeret synes at være Mads Bechs skade, som holder ham ude i op mod seks uger, men truppen er bred og man beviste også i pokalsemifinalen i Aarhus, at man kan løse de defensive udfordringer selv uden Bech.
Nu skal FCM fortsætte de gode takter i Odense, for der er stadigvæk fire point op til AGF, som tidligere på dagen møder FC Fredericia. Vinder aarhusianerne det opgør, vil FCM være syv point efter ved kampstart her i Odense, så der er ikke plads til at slippe trykket på speederen. Endnu en sejr skal på bordet, og mon ikke Ulvene får den?
OB - FC Midtjylland spilforslag
Med alt respekt for Zornigers mandskabs fremgang i de seneste mange spillerunder i Superligaen, så bør der stadig væk forholdsvis stor forskel på OB og FCM i søndagens opgør.
Det taler selvfølgelig til OB's fordel, at FCM var ude i en opslidende pokaldyst mod AGF sent torsdag aften, hvor Ulvene i den grad fik lov at løbe mange meter. Men truppen er så bred i Herning, at skulle der være enkelte spillere som ikke klarer fitnesstesten før kick off, finder Tullberg bare nogle nye som gør.
Vi tror meget på FCM i dette opgør, og vi spår en 3-1 sejr til Ulvene. Derfor spiller vi FCM til odds 1.66.
