
3. oktober 2025
OB - Sønderjyske optakt: Fredagskamp i den tunge ende
Sølle to point adskiller 11. pladsen og 5. pladsen i Superligaen, så det er historisk tæt efter 10 spillerunder. Både OB og Sønderjyske har 11 point og kan altså for en stund overhale Randers FC på 5. pladsen med en sejr her.
OB kommer ind til opgøret med en 1-5 afklapsning på Vestegnen i bagagen, mens gæsterne senest tabte 1-2 hjemme til FC København.
OB - Sønderjyske | ||
Kampstart: Fredag d. 3. oktober kl. 19:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.05 | 3.70 | 3.20 |
Spil hos bet365* |
OB
OB tabte for anden gang i sæsonen med hele 1-5, da man i seneste runde besøgte Brøndby på Vestegnen. Som Zorniger sagde efter kampen, så havde Brøndby syv skud på mål og scorede fem gange. En nærmest uhyggelig effektivitet, hvor alt syntes at klappe for de blågule og nærmest intet gik fynboernes vej.
Som det var tilfældet med OB's 1-5 nederlag hjemme til AGF tidligere på sæsonen, så lyver cifrene måske en smule. Så dårlige var OB'erne trods alt heller ikke. Men de smider mange bolde væk i opspillet, er ikke helt skarpe nok på at få skabt de store chancer og modstanderne har haft for nemt ved at veksle OB's boldtab til mål.
Ser man på OB's xG imod, så har de en xGoals imod på 17,8 iflg. Superliga.dk, men de har lukket hele 27 mål ind. Det er næsten 10 mål mere end "de burde". Så modstanderne har altså været uhyggeligt dygtige til at straffe OB'erne.
Zorniger har da også efterhånden prøvet tre forskellige målmænd i denne sæson, og forskellige konstellationer i defensiven, men tyskeren leder øjensynligt stadig efter en defensiv opstilling der virker. Denne gang kommer Zorniger igen til at skulle skifte ud i defensiven, da Bojang igen er ude med karantæne.
Forsvaret er altså skrøbeligt men til gengæld går det meget godt i den anden ende med folk som Arp og Ganaus, som virkelig gør det godt. Sidstnævnte viste igen høj kvalitet med sin fremragende 1-1 scoring på Brøndby Stadion. Skal det blive til tre point for OB her, hviler meget nok på skuldrene af de to tyske angribere.
Sønderjyske
September fløj forbi uden en sejr i Superligaen for Sønderjyske; To nederlag hjemme mod Randers og FCK, samt et enkelt point på udebane i Vejle, hvor man formøblede en 2-0 føring undervejs, er hvad september bragte med sig.
Heldigvis var der succes i pokalen i den forgangne måned, hvor først Raklev blev slået med 10-0 og derefter en 2-1 sejr i Hvidovre. Nu er man klar til et møde med AGF i Aarhus i næste runde i pokalen.
Senest blev det altså til et 1-2 nederlag hjemme mod FCK, hvor gæsterne var bedst. Løverne tog også fortjent en 2-0 føring, inden Sønderjyske fik reduceret på straffe. FCK's sejr var aldrig for alvor i fare, men der blev dog skabt lidt spænding om udfaldet til sidst.
Det er heller ikke nødvendigvis mod FCK, at Sønderjyske skal hente point til overlevelseskampen. Det er mere i kampe som denne mod direkte konkurrenter i den tunge ende af tabellen. Sønderjyske kan også glæde sig over, at de altså har gjort det fint på udebane i de seneste Superliga-kampe, hvor man i slutningen af august slog Silkeborg 2-0 ude og også var foran 2-0 i Vejle, inden man så smed det væk.
Måske kan man igen hente point på udebane her i Odense, hvor hjemmeholdet er til at tale med. Men Sønderjyske har dog ikke vundet her i otte forsøg siden 2017.
OB Sønderjyske spilforslag
Historisk set plejer disse kampe ofte at ende uafgjort. 11 af de sidste 14 Superliga-kampe mellem OB og Sønderjyske er endt uafgjort inkl. de tre seneste som alle blev spillet i 2022.
Siden har de to mandskaber passeret hinanden i Superliga-elevatoren og tilbragt en sæson i den næstbedste række, hvorfor de ikke har mødt hinanden siden en 1-1 kamp her i midten af maj for over tre år siden.
OB er favoritter denne gang og fynboerne har heller ikke tabt en Superliga-kamp hjemme mod Sønderjyske siden 2017. Siden da har OB vundet tre og fem er endt uafgjort.
Fynboerne vil også være forhippede på at få et godt resultat i kølvandet på 1-5 nederlaget mod Brøndby i sidste runde, og sidst OB tabte med 1-5 (hjemme mod AGF) rejste man sig omgående i Parken med en fremragende præstation, Det endte 1-1 mod FCK, men OB var kun få minutter fra alle tre point.
Vi forventer også at OB kommer stærkt ud her. Men de skal op mod et godt trænet Sønderjyske-mandskab med en solid defensiv, som vi forventer kommer til at gøre det svært for OB'erne.
Derfor tror vi også der er gode chancer for, at det igen-igen ender uafgjort mellem de to mandskaber. Ét point vil man i realiteten også kunne bruge til noget i begge lejre, grundet den tætte stilling i den nederste halvdel af tabellen.
Vi skyder på 1-1 og spiller uafgjort til odds 3.70.