7. april 2023
Påskesøndag d. 9/4: Liverpool vs Arsenal mødes i et gigantisk brag på Anfield
Påskesøndag d. 9. april byder bl.a. på Liverpool vs Arsenal i Premier League. I Dagens Spilforslag ser vi nærmere på dette brag mellem The Reds og The Gunners på Anfield. Der er kampstart kl. 17:30 søndag eftermiddag.
Liverpool leder efter den første sejr siden 7-0 nedslagtningen af Manchester United for godt en måned siden. Arsenal røg skuffende ud af Europa League, men har derimod syv sejre i træk i Premier League med sig i bagagen ind til dette opgør.
Liverpool er kun på 8. pladsen og skal snart sætte nogle sejre på tavlen, hvis de vil med i Champions League i næste sæson. De er nemlig også ude af Europa efter 2-6 nederlaget over to kampe mod Real Madrid, så det gælder Top 4 for The Reds, men der er 10 point op i skrivende stund.
Arsenal kæmper derimod for at ende deres titeltørke i Premier League, hvor The Gunners ikke har vundet mesterskabet siden 2003/04. Dengang hentede de 90 point over 38 kampe uden at tabe en eneste under ledelse af legendariske Arsene Wenger, hvilket gav dem tilnavnet "The Invincibles" eller "De Uovervindelige".
Kun få havde forudset, at der skulle gå næsten 20 år før Arsenal igen ville vinde det engelske mesterskab. Nu har de chancen og mange - inkl. bookmakerne - anser også The Gunners som favoritter nu til det engelske mesterskab i 2022/23. Hos bet365 er der odds 1.72 på Arsenal mod odds 2.10 på Manchester City. Men skal trofæet omsider i hus igen, vil det lune gevaldigt med tre point i Liverpool søndag. Ellers kan Manchester City så småt begynde at ånde Arsenal i nakken, og det kan give gelé i benene her hvor turneringen går ind i den afgørende fase.
Kan Arsenal stå for presset? En sejr i Liverpool vil i hvert fald være et stærkt signal at sende om, at trofæet ender på Emirates i år.
Liverpool vs Arsenal spilforslag
Det plejer at være Liverpool som ligger øverst i tabellen, når Arsenal kommer på besøg, og derfor også er favoritter. Men for en sjælden gangs skyld - i moderne tider - er det gæsterne fra London, som kommer ind til dette opgør med favoritværdigheden på deres skuldre.
Før weekenden har Arsenal otte point ned til Manchester City i toppen af tabellen, men har også spillet en kamp flere end The Citizens. Vinder Manchester City lørdag ude mod Southampton vil forspringet kun være på fem point, og opgøret på Anfield skal derfor helst kaste nogle point af sig, hvis man vil holde Erling Haaland og Co. stangen i guldkampen.
I de to holds seneste kampe overvandt Mikel Artetas Arsenal-mandskab en sløv start mod Leeds og sejrede med 4-1, og kampen forinden vandt Arsenal med samme cifre hjemme over Crystal Palace. Eneste malurt i bægeret i et godt stykke tid, var det samlede nederlag til Sporting i Europa League for nyligt. Ser man bort fra Europa-skuffelsen har Arsenal vundet de sidste syv kampe i træk hjemme i Premier League, hvor det seneste nederlag lød på 1-3 hjemme mod mesterskabsudfordrerne fra City i midten af februar. Det er altså et godt kørende Gunners-hold, som kommer på besøg.
Liverpool rystede fodboldverdenen med en knusende 7-0 sejr over Manchester United for nyligt, men siden da har Jürgen Klopps mandskab ikke vundet i de efterfølgende fire kampe. Først tabte man 0-1 til Bournmouth. Dernæst røg man ud af Champions League i Madrid, og så blev man rundbarberet af Manchester City på Etihad med 1-4. Senest kunne Liverpool så ikke finde vejen til netmaskerne mod kriseramte Chelsea i en 0-0'er på Stamford Bridge.
Vi synes derfor denne kamp ligger bedst til Arsenal, trods at kampen spilles på Anfield. Der er dog chancer for Liverpool for at stikke en kæp i Arsenal-hjulet, for The Gunners har trods en imponerende form stadig ikke formået for alvor at udvise sikkerhed i bageste geled. Kun tre clean sheets er det blevet til for The Gunners i de sidste 10 kampe, og Liverpool plejer at finde vejen til målet hjemme på Anfield. Skal Arsenal have alle tre point med hjem, skal de formentlig score mindst to gange.
Derfor tror vi også det ender i en målrig affære, hvor begge hold finder vejen til netmaskerne. Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer (Ja) står til odds 1.90 hos bet365, og det bliver vores spilforslag til kampen.