10. februar 2026
Pokalsemifinale: FC København vs Viborg optakt
FC København åbnede deres forår i Superligaen med et 2-1 nederlag til rivalerne fra FC Midtjylland, mens Viborg kom fra land med en 1-0 sejr over deres ærkerivaler fra Silkeborg.
Kun ét point adskiller FC København og Viborg fra hinanden i Superliga-tabellen, og de to hold spillede også 0-0 da de mødtes sidst i Parken i efteråret. Bliver det her tættere end bookmakerne forventer?
| FCK - Viborg | ||
| Kampstart: Onsdag d. 11. februar kl. 19:00 |
||
| TV: Viaplay Sport News |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.65 | 4.10 | 4.75 |
| Spil hos bet365* | ||
FC København
FC København er med 14 pokalfinaler og 10 titler den mest succesfulde klub i den danske pokalturneringen gennem tiderne. Men alligevel har pokalen sjældent betydet mere for københavnerne, end den gør i år.
Selv om man selvfølgelig altid gerne vil vinde titler i København, plejer turneringen at være den klare 3. prioritet efter Superliga og Europa. Men nu er FCK ude af Europa og vil man gerne være med i Europa i næste sæson, kan pokalturneringen ende med at være sidste vej til kvalifikation.
For med 2-1 nederlaget i Herning til FC Midtjylland i søndags, og AGF sejr over OB mandag aften, er FCK nu 15 point efter topholdet fra Aarhus. Og kun ét sølle point fra at ryge helt ud af Top 6, hvor Viborg og FC Nordsjælland er lige i hælene på Løverne.
Skulle FCK helt sensationelt gå glip af mesterskabsspillet for første gang nogensinde i denne sæson, kan de selvfølgelig også stadig nå at kvalificere sig via Europa Playoff kampen, hvis de kan snuppe en syvendeplads.
Når alt dette er skrevet, så er det også værd at skrive, at man selvfølgelig aldrig skal afskrive FCK ift. hverken guld-, sølv- eller bronzemedaljer og kvalifikation til Europa via Superligaen. Meget kan ske endnu i foråret, selv om det ser sort ud lige nu ift. det fineste metal.
Det ændrer dog ikke på, at pokalen skal hjem igen i år, for 11. gang, og lodtrækningen har altså også været god for Løverne som undgik AGF og FC Midtjylland ved at hive Viborg op af hatten. Den nemmeste modstander - på papiret.
Vejen her til semifinalerne er for FCK's vedkommende gået via en 2-0 sejr i Lyngby, 4-1 i Hobro og 6-2 samlet over Esbjerg i kvartfinalerne. Dette bliver altså første gang i årets pokalturnering, at FCK står overfor Superliga-modstand.
Viborg
Det er ottende gang i historien, at Viborg FF er i pokalsemifinalen, men det er kun lykkedes VFF at nå finalen én gang.
Det er 26 år siden at Viborg vandt deres første og eneste pokaltitel med en 1-0 sejr over AaB i finalen her i Parken, og nu er viborgenserne tilbage i nationalarenaen på jagt efter klubbens anden pokalfinale nogensinde.
Det gælder naturligvis for Viborg om at sikre sig det mest gunstige udgangspunkt før returopgøret i Viborg, som spilles d. 7. marts. Et godt udgangspunkt kan være et spinkelt nederlag eller en uafgjort, som holder tingene helt åbne før returkampen.
Men det kan såmænd også sagtens blive en sejr, for Viborg er kun ét point fra at have gjort det ligeså godt som FCK i Superligaen i denne sæson, og da de to hold mødtes i Parken i Superligaen tidligere på sæsonen, fik Viborg 0-0 med hjem, så de har allerede drillet FCK i Parken i denne sæson.
Viborg fik også en god start på foråret med en 1-0 sejr i derbyet mod Silkeborg på JYSK Park i søndags, og selv om det "kun" blev til 1-0, så var det et mirakel at Viborg ikke vandt med mere. Særligt i 1. halvleg var Viborg flyvende og kørte mere eller mindre Silkeborg midtover. En rigtig fornuftig forårspremiere fra et stærkt Viborg-hold, som ser ud til at være et godt sted netop nu.
"Det er selvfølgelig altid en svær opgave at møde FCK i Parken, men vi glæder os og vi kommer med god selvtillid. Det skal afgøres over to kampe, så vi skal gøre vores bedste for at få et godt resultat i morgen", siger Mads Søndergaard til vff.dk og fortsætter:
"Før forårsstarten satte vi os nogle delmål for den første del af foråret, og et af målene er at spille os i pokalfinalen, så det vil vi gøre alt for, og vi har stor tro på os selv i øjeblikket. Vi kommer med en god følelse fra weekenden, og den skal vi tage med videre til kampen i morgen. Vi ved godt, at det bliver svært og at vi kommer under pres i perioder, men vi har spillet nogle tætte kampe imod dem de seneste par sæsoner, så hvis vi spiller op til vores bedste, så kan vi skabe et godt udgangspunkt."
FC København - Viborg spilforslag
FC København og Viborg har mødt hinanden de to gange i grundspillet, hvor FCK vandt i 1. spillerunde med 3-2 i Viborg i en ekstremt tæt kamp, som Viborg bestemt sagtens kunne have fået point i. Den omvendte kamp her i Parken sluttede 0-0.
I de to indbyrdes opgør har Viborg altså vist, at de kan spille lige op med FCK'erne i øjeblikket, og bedømt på de to holds præstationer i forårspremieren, er der heller ingen grund til at tro, at de ikke kan gøre det svært for Løverne igen denne gang.
FC København viste dog gode takter i Herning i perioder, hvor særligt Elyounoussi og Dadason holdt et godt niveau. Der var også chancer undervejs til at komme foran, og havde Løverne slået først, er det langtfra sikkert at Ulvene overhovedet havde fået point. Længe lignede det en rigtig 0-0'er.
FCK kom altså ikke godt fra land resultatmæssigt, men spillemæssigt var det ikke helt til rotterne. Og vi forventer også de kommer til at gøre det svært for Viborg her, for pokalen er som alle ved hamrende vigtig for FCK i denne sæson, så Neestrups mandskab skal død og pine ud og have den første sejr i 2026 her mod Viborg, og dermed også sikre sig det bedste udgangspunkt før en svær returkamp i Viborg.
Vi tror dog alligevel Viborg formår at holde det tæt. Vi skyder på en 2-1 sejr til FCK, som efterlader masser af spænding til returkampen om en lille måned i Viborg. Vi spiller FCK til odds 1.65.
