Portugal EM 2020 Fodbold

22. marts 2025

Portugal vs Danmark optakt: Returkamp i Lissabon

Tre dage efter første opgør i Parken, som Danmark vandt med 1-0 på et mål af indskiftede Rasmus Højlund, er der returopgør mellem Portugal og Danmark i Lissabon. 

Den spinkle 1-0 føring skal forsvares på en svær udebane, hvis Danmark skal videre til semifinalerne i UEFA Nations League, hvor enten Italien eller Tyskland venter.

Portugal vs Danmark
Kampstart:
Søndag d. 23. marts kl. 20:45
TV:
TV2
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.53 4.33 5.75
Spil hos bet365*

 

Portugal

Portugal kæmpede med at få gang i spillet i Parken torsdag aften, hvor særligt Cristiano Ronaldo lignede en skygge af sit gamle jeg, hvilket efterfølgende også har fået David Nielsen til at fælde en benhård dom over den aldrende verdensstjerne.

I efterkamps analysen konstaterede den nye AC Horsens boss, at Ronaldo lignede en mand der "var færdig":

"Det må man jo bare sige. Det er ligegyldigt. Det er imponerende nok, at han var med, og jeg har respekt for den karriere, han har haft. Jeg har respekt for, at han bliver ved, og så er det nok rimeligt svært at sige til ham, at han ikke skal spille mere", sagde David Nielsen til TV2 og fortsatte:

"Men der er et eller andet, der siger mig, at når han spiller hjemme i Portugal, kan det godt være, at han kan få en tå på et eller andet. Men han ligger og dropper væk fra områderne, søger bolden, og når han gør det, ved de andre godt, at de skal spille bolden til ham."

Spørgsmålet er nu om Ronaldo og Co. kan få mere gang i den på hjemmebanen i Lissabon, når Danmark kommer på besøg. Nederlaget til de røde og hvide torsdag aften var i hvert fald Portugals første siden de blev slået ud af EM 2024 af Frankrig i kvartfinalerne, og de har nu kun vundet én af de fire sidste kampe.

Selv om Ronaldo ikke strålede i Parken, besidder Portugal stadig et verdensklasse mandskab med lutter stjerner over hele linjen. Det er også et hold, som forventes at kunne gøre en forskel ved det kommende VM i 2026 baseret på kvaliteten i deres trup. 

Der er heller ingen tvivl om, at nederlaget til Danmark var en kæmpe skuffelse hjemme i Portugal, og at de fodboldglade portugisere forventer en helt anden indsats fra deres landshold her i returkampen. 

 

Danmark

Rasmus Højlund stjal billedet i Parken, da han kom ind fra bænken godt 20 minutter før tid, og efter små 10 minutter på banen sendte Danmark på sejrskurs med kampens eneste scoring. Den blev i øvrigt fejret på bedste Ronaldo-maner med en "Siiiiiiu", som Højlund efterfølgende forklarede var en hyldest - og ikke en hån - til sit største fodboldidol på modstandernes hold.

Højlunds scoring betød alverden på det personlige plan, for den betød ikke kun at han scorede mod idolet Ronaldo. Da Højlund i weekenden kom på tavlen mod Leicester i en 3-0 sejr for United, var det også afslutningen på en 21-kampe lang måltørke, og målet i Parken var derfor ekstra vigtigt for at bygge videre på målformen.

Også på det nationale plan var målet vigtigt for Danmark. Det gav os den første sejr siden slutningen af september, den første under Brian Riemer, og nu også en realistisk chance for at tage til Portugal og sikre et overraskende avancement mod de tidligere Nations League-vindere anno 2018/19.

Det kunne måske endda have set endnu bedre ud, hvis Danmark havde været skarpere på flere gode chancer undervejs. Ikke mindst Christian Eriksens brændte straffespark midtvejs i 1. halvleg. Men vi har en føring - og den skal nu forsvares med næb og klør i heksekedlen i Portugal.

Danmarks trup til kampen:

Filip Jørgensen, Chelsea FC
Kasper Schmeichel, Celtic FC
Mads Hermansen, Leicester City

Jannik Vestergaard, Leicester City
Joachim Andersen, Fulham
Joakim Mæhle, VfL Wolfsburg
Lucas Høgsberg, FC Nordsjælland
Patrick Dorgu, Manchester United
Rasmus Nissen Kristensen, Eintracht Frankfurt
Victor Nelsson, AS Roma

Christian Eriksen, Manchester United
Christian Nørgaard, Brentford FC
Jesper Lindstrøm, Everton FC
Mikkel Damsgaard, Brentford FC
Morten Frendrup, Genoa
Morten Hjulmand, Sporting Lissabon
Victor Froholdt, FC København

Andreas Skov Olsen, VfL Wolfsburg
Conrad Harder, Sporting Lissabon
Gustav Isaksen, Lazio
Jonas Wind, VfL Wolfsburg
Mika Biereth, AS Monaco
Rasmus Højlund, Manchester United

 

Portugal vs Danmark spilforslag

Vi tippede en dansk sejr i Parken i første kamp til odds 3.70, og sådan gik det heldigvis også. Denne gang tror vi dog ikke på Danmark kommer hjem med en sejr fra Portugal, men mindre kan også gøre det.

Danmark skal "bare" have uafgjort for at snuppe en overraskende plads i semifinalerne, og baseret på første opgør i Parken, er der ikke noget der tyder på, at Danmark ikke igen kan holde Portugals offensiv i forholdsvis kort snor, og samtidig stadig selv true portugiserne den anden vej. I Parken vandt Danmark med 23-8 i målforsøg og 2.78 vs 0.51 i xG, trods en lille overvægt i boldbesiddelse på 56% til Portugal.

Vi ser et lignende kampbillede her, hvor Portugal er mest på bolden og nok også kommer til markant bedre chancer end i Parken, men hvor Danmark også kommer til at kunne true den anden vej med meget direkte angrebsspil og gode omstillinger.

Vi byder ind på at enten vinder Portugal kampen med præcist ét mål (odds 3.40) og kampen dermed ender i forlænget spilletid. Ellers får Danmark kriget det ønskede uafgjorte resultat hjem (odds 4.33).

Vi går med det sidste scenarie. Vi tror på en stærk dansk præstation mod Portugal igen søndag aften, trods udebanen, og spiller uafgjort til odds 4.50 under forbedrede odds på kampen hos bet365. Den slutter 1-1 i Lissabon.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >