Crystal Palace vs Manchester United

17. januar 2023

18/1: Premier League & FA Cup inkl. Crystal Palace vs Manchester United

Onsdag d. 18. januar spilles der både Premier League og FA Cup, når Crystal Palace og Manchester United mødes i ligaen, mens Leeds og Cardiff spiller returopgør i pokalturneringen. Se spilforslag til de to opgør herunder. 

Det tætte kampprogram fortsætter i engelsk fodbold, hvor der er kampe på programmet stort set hver eneste dag i januar. Onsdag spilles der noget utraditionelt kampe i både Premier League og FA Cuppen, når Selhurst Park lægger græs til det udsatte opgør mellem Crystal Palace og Manchester United fra 7. spillerunde, mens Leeds og Cardiff tørner sammen i returopgøret til 3. runde af FA Cuppen. 

Vi ser nærmere på optakt med odds og spilforslag på onsdagens to engelske kampe i Dagens Spilforslag forneden.

 

Leeds vs Cardiff 

TV: 6'eren
Tid: 20:45

Vi skal mere end to måneder tilbage for at finde den seneste sejr til Leeds, der er uden sejr i de seneste syv kampe, hvis man tæller Premier League og pokalturneringerne med. Derfor skal der også meget gerne komme fuld gevinst onsdag aften på Elland Road, når Cardiff gæsterne Leeds i returopgøret til FA Cuppens 3. runde. 

Det omvendte opgør havde dramatik for alle pengene med syv gule kort, et rødt kort, et brændt straffespark og fire mål. Det lignede længe et overraskende avancement til Cardiff, men en scoring af Sonny Perkins i det 93. minut sikrede Leeds et 2-2 resultat, der i FA Cup sammenhæng betyder et nyt opgør, hvor Leeds nu kan drage fordel af hjemmebane. 

Et opgør hvor bookmakerne holder hjemmeholdet som store favoritter. I skrivende stund er der odds 1.33 på Leeds, mens en sejr til gæsterne kan spilles til odds 10.00. 

Ser vi på gæsterne, så er det da heller ikke et Cardiff mandskab i en god forfatning der drager til Leeds. Godt nok er gæsterne kun noteret for et nederlag i deres seneste syv kampe, men de seks af opgørene er endt uafgjort, hvorfor vi skal tilbage til d. 5. november for at finde den seneste sejr til Championship klubben. 

De mange pointtab begynder for alvor at give udslag i den næstbedste engelske række, hvor gæsterne befinder sig på en 21. plads lige over stregen. Med kun tre point til Huddersfield under stregen bliver fokus for den nye manager Dean Whitehead næppe en FA Cup kamp, hvor man alligevel har mikroskopiske chancer for at gå hele vejen til Wembley. 

Med en ny manager er det dog svær at vide hvilken forfatning og spillestil som gæsterne kommer ind til opgøret med. Jesse Marsch har dog hårdt brug for en oprejsning i form af en sejr for at beholde ro omkring hans sæde i Leeds. Derfor er det også vores forventning, at hjemmeholdet kommer blæsende fra start i håbet om at dræbe spændingen hurtigst muligt. 

Trods 2-2 i det første opgør var Leeds klart det bedste mandskab, hvilket skudstatistikken på 26-5 i deres favør også vidner om. På Elland Road skal de være mindst et niveau foran gæsterne, ligesom det taler for deres chancer at Patrick Bamford er tilbage i truppen igen efter en længere skadespause. Angriberen kom på tavlen i hans comeback i weekenden og forventes at være med til opgøret her. 

Vi satser på Leeds til at være foran inden pausen og vinde opgøret. Leeds HT/FT kan spilles til odds 1.95 hos bet365. 

Spil hos bet365*

 

Crystal Palace vs Manchester United

TV: See
Tid: 21.00

Et kvarter efter det går løs på Elland Road sparkes opgøret mellem Crystal Palace og Manchester United på Selhurst Park i gang. Her befinder vi os i Premier League, hvor der er vigtige point på spil for begge mandskaber. 

Crystal Palace kan med en sejr for alvor lægge afstand til bunden af tabellen efter man er droslet ned på en 12. plads ovenpå fire nederlag i de seneste fem kampe. For Manchester Uniteds vedkommende, vil en sejr sende dem forbi både Newcastle og Manchester City op på en 2. plads. 

Det må alt andet lige være en kæmpe motivationsboost for Ten Hags mandskab, der har vundet alle syv kampe efter VM-pausen. Heriblandt weekendens kamp mod bysbørnene fra Manchester City, hvor man hjemme på Old Trafford fik vendt 0-1 til en 2-1 sejr i kampens sidste kvarter på scoringer af Bruno Fernandes og Rashford. Her fik man for alvor vist omverdenen, at man også kan præstere i kampe, hvor man ikke på forhånd er udråbt som favoritter hos bookmakerne. 

Gæsterne er aktuelt det mest formstærke hold i Premier League og man fornemmer at optimisten hos The Red Devils næppe har været ligeså stor siden Ferguson tiden. Medaljedrømmende kan dog hurtigt lide et knæk i en tæt stilling i toppen af Premier League, hvis det ikke bliver til alle tre point mod The Eagles. 

Der er dog ikke meget der taler til hjemmeholdets fordel inden opgøret. Fire ud af fem kampe siden VM-pausen er tabt. Man er ikke kommet på tavlen i de seneste to kampe og selvom modstanderne har heddet Tottenham og Chelsea, så må det alligevel være bekymrende for Viera og Co, der nu skal op mod et hold der sprudler af selvtillid. 

Det er ikke lykkedes Manchester United at hente alle tre point i de seneste to kampe på Selhurst Park, hvor man i 202 spillede 0-0, mens det blev til et 1-0 nederlag i foråret 2022. Gæsterne ser dog stærkere ud end længe og med tre nederlag i træk til Crystal Palace på eget græs, så har vi svært ved og forestille os, at det skal række til point onsdag aften. 

Vi spiller en Manchester United sejr til odds 1.81 hos bet365. 

Spil hos bet365*