14. februar 2024
PSG vs Real Sociedad: Optakt og spilforslag
Bliver 2024 året hvor PSG endelig vinder deres højt ønskede første Champions League trofæ? Jagten genoptages onsdag aften, når La Ligas nr. 7, Real Sociedad, kommer på besøg.
PSG vs Real Sociedad spilforslag
PSG er blevet begunstiget med en på papiret nem lodtrækning her, for Real Sociedad bør ikke være et match over to kampe for Paris-mandskabet.
I weekendens Ligue 1 måtte PSG grave dybt for at vende 0-1 til 3-1 over Lille, mens Real Sociedad rejser til den franske hovedstad på bagkant af et skuffende og overraskende 0-1 nederlag hjemme til Osasuna.
Generelt er det business as usual i fransk fodbold, hvor PSG tordner videre mod klubbens 12. mesterskab, hvilket vil blive det 10. på 12 år. Man er i hvert fald 11 point foran Nice i toppen af tabellen. Men alle ved, at der er en helt særlig - og tom - plads til et Champions League-trofæ i den franske storklubs bugnende trofæskab. Kommer det monstro i hus i år?
Skal man tro bookmakerne er PSG ikke just favoritter i år. Med odds 15.00 på PSG som vindere af Champions League 2023/24 er Manchester City, Bayern München, Real Madrid og Arsenal alle større favoritter i nævnte rækkefølge. Men PSG er i hvert fald favoritter til at spille sig videre til kvartfinalerne - og så er man da ét skridt tættere på.
Arbejdet mod Real Sociedad skal dog lige gøres færdigt først, og det skal selvfølgelig ske via en sikker hjemmesejr her. De spanske gæster har ramt en formnedgang op til denne vigtige 1/8-finale, med nul sejre i de sidste fire kampe (V0-U3-T1). Og meget bemærkelsesværdigt er det, at spanierne ikke har scoret et eneste mål i de fire kampe: 3 x 0-0 og 0-1 i weekenden. Det lover ikke godt før et besøg på Parc des Princes.
PSG laver som sædvanligt masser af mål hjemme i Frankrig, og ser vi på de otte kampe efter nytår, har PSG vunder syv og spillet en uafgjort med en samlet målscore på 27-6. Den flotte målscore skal dog også ses i lyset af et par store sejre i den franske pokalturnering, bl.a. 9-0 mod upåagtede Revel fra de lavere rækker.
Hvorom alting er har Paris stort set gjort rent bord siden nytår. Eneste svipser var en 2-2'er hjemme mod Brest, hvor PSG ovenikøbet førte 2-0 ved pausen men øjensynligt glemte at dukke op til anden halvleg. Ellers har det været solidt fra PSG's side, og man er nu ubesejret i 16 kampe i træk.
Kylian Mbappé blev - sammen med et par andre normale startere - sparet mod Lille i weekenden. De bør være klar til kampen. Presnel Kimpembe, Milan Skriniar, Sergio Rico, Nuno Mendes og Layvin Kurzawa er dog alle meldt ude med skader.
Hos Real Sociedad er man måske hårdere ramt af fravær. Sheraldo Becker, Kieran Tierney, Alvaro Odriozola, Carlos Fernandez og Aihen Munoz er alle meldt ude med skader, og topscorer Mikel Oyarzabal har misset de sidste to kampe med muskelproblemer og er meget tvivlsom til onsdagens kamp.
Vi føler os meget overbeviste om, at PSG kommer til at trykke de spanske gæster i bund igennem det meste af kampen, og hvis de ellers er skarpe oppe foran, Mbappé og Co., vinder PSG også denne her komfortabelt. Husk på, at Real Sociedad ikke har scoret i deres fire sidste kampe, og holdets topscorer er iflg. de seneste meldinger sandsynligvis ikke med.
Vi skyder på 3-0 til PSG og spiller PSG -1 mål handicap til odds 2.62 hos bet365.