Real Madrid - FC Barcelona

12. januar 2025

Real Madrid vs Barcelona spilforslag: Supercopa de España finale 2025

Real Madrid er forsvarende Super Cup-mestre i Spanien, og har i alt 13 titler i turneringer. Barcelona har vundet flest med 14, så Real Madrid har nu chancen for at tangere Barcelonas rekord.

Supercopa de España har dog ikke haft den samme vinder to år i træk, siden Barcelona vandt tre gange i træk fra 2009-2011. Trofæet plejer altså at skifte hænder sæson efter sæson, hvor det ofte har været Real Madrid og Barcelona som har skiftes til at vinde. Så spørgsmålet er, om det også gør det i år.

Som det har været tilfældet de sidste fire sæsoner, afvikles den spanske Super Cup igen i år i Saudi-Arabien, nærmere betegnet i King Abdullah Sports City i Jeddah. 

Spil hos bet365*

Real Madrid vs Barcelona
Kampstart:
Søndag d. 12. januar kl. 20:00
TV:
Sport Live
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.55 3.90 2.45
Spil hos bet365*

 

Real Madrid

Real Madrid er klar til finalen i Super Cuppen efter en 3-0 sejr over Mallorca i semifinalen torsdag aften. Det var Real Madrids femte sejr i træk, og den syvende i de sidste otte kampe, hvori Los Blancos er ubesejrede.

Det er dog ikke meget La Liga de har spillet på det seneste. I disse otte kampe er kun fire spillet i La Liga, mens resten er fordelt på denne spanske Super Cup, Champions League, Copa del Rey og VM for klubhold, som Real Madrid i øvrigt vandt med en 3-0 sejr over Pachuca fra Mexico i finalen. Det var i øvrigt Reals andet trofæ i sæsonen allerede, da de også tidligere på sæsonen vandt UEFA Super Cup med 2-0 over Atalanta.

Nogle af de seneste sejre har altså været på et lidt tyndt grundlag, kan man sige. 5-0 over Minerva i Copa del Ray og triumfen over Pachuca er ikke noget der får nogen til at spærre øjnene op. 3-0 sejren over Mallorca forleden var dog på papiret en fin sejr over La Ligas nuværende sjetteplads, men den var hårdt tilkæmpet. For trods en stor dominans på både bolden og xG, skulle vi frem til det 63. minut før Bellingham fik hul på bylden. Først i de døende minutter fik Real Madrid afgjort løjerne med et Mallorca-selvmål i det 92. og Rodrygo til 3-0 i det 95.

Man fornærmer nok ikke mange Real Madrid-fans ved at sige, at Carlo Ancelottis mandskab ikke altid har vist sig frem fra deres bedste side i den første halvdel af sæsonen, men det ser ud til at holdet bliver bedre og bedre som sæsonen skrider frem. 

Det er altså et godt tidspunkt at Real Madrid begynder at ramme noget form, hvis Los Blancos skal gentage sidste års sejr over Barcelona i Super Cup finalen. Dengang vandt Real Madrid med 4-1 efter et hattrick fra Vinicius Jr. og en enkelt kasse af Rodrygo. Lewandowski fik Barcelona på tavlen.

Ser man på de sidste fem indbyrdes El Clasicos har Real også vundet fire af de fem på tværs af alle turneringer. Men hvem husker ikke Barcelonas 4-0 sejr på Bernabeu i La Liga i det seneste opgør i oktober?

 

Barcelona

Barcelona knuste altså Real Madrid på Kongeklubbens egen bane for få måneder siden, hvor Barca var inde i en uhyggelig god stime med mange sejre og hvor man scorede mål på samlede bånd i stort set alle kampe.

Siden har der dog været flere svaghedstegn fra Catalanerne. I de sidste 11 kampe har Barca tabt fire og spillet to uafgjort, og har bl.a. tabt de to sidste La Liga kampe - begge på hjemmebane - til Leganes og Atletico Madrid. I alt er det kun blevet til én La Liga-sejr i de sidste syv, og derfor har Catalanerne, som ellers så ud til at være på vej til at stikke af med mesterskabet, også måttet se sig passeret i tabellen af både Real Madrid og Atletico Madrid i topkampen i La Liga.

Det blev alså til en skidt afslutning på 2024 for Barcelona, men til gengæld har de åbnet 2025 med to sejre; 4-0 over Barbastro i Copa del Rey og senest 2-0 over Athleti Bilbao her i den spanske Super Cup semifinaler. Her stod Gavi og Yamal for Barcelonas to scoringer i en forholdsvis sikker sejr.

 

Real Madrid vs Barcelona spilforslag

Det er altid svært at spå om udfaldet af et El Clasico-opgør, for det bliver som regel nogle tætte, dramatiske kampe. Det gjorde det ikke sidst, hvor Barcelona vandt 4-0 og var klasser bedre end Real Madrid, men siden da har de to mandskabers formkurver begge ændret sig drastisk.

Hvor Real Madrid var skidt kørende spillemæssigt, da de tog mod Barcelona i 0-4 afklapsningen, og Barcelona omvendt var brandvarme på daværende tidspunkt, ser Real Madrid nu ud til at være kommet langt mere op i gear, mens der har været slinger i valsen hos Barcelona gennem november og december.

Vi ser derfor Real Madrid som et marginalt stærkere mandskab i øjeblikket, men i sandhed kan den her nemt tippe begge veje.

Vi går dog med Real Madrid, men det bliver ikke nødvendigvis i ordinær tid. Derfor spiller vi Real Madrid vinder trofæet til odds 1.90, som også dækker over evt. forlænget spilletid og straffekonkurrence.

Spil hos bet365*