28. august 2024
Slovan Bratislava - FC Midtjylland spilforslag: Returkamp i Slovakiet
Det sluttede 1-1 på Heden mellem FC Midtjylland og Slovan Bratislava, så nu er der lagt i kakkelovnen til en gyser værd et par hundrede millioner kroner, når det går løs i aften i den slovakiske hovedstad. Kan FCM gøre arbejdet færdigt på en svær udebane mod et slovakisk mesterhold, som er ubesejret i 11 kampe efter sommerferien?
Slovan Bratislava - FC Midtjylland | ||
Kampstart: Onsdag d. 28. august kl. 21:00 TV 3+ |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
3.00 | 3.20 | 2.35 |
Slovan Bratislava - FC Midtjylland spilforslag
Da de slovakiske mestre fra Bratislava besøgte Herning i sidste uge endte det 1-1, og man må anerkende slovakkerne for en fin indsats i opgøret. Set over 90 minutter var det dog klart FCM som kunne mest på bolden, og tæller man chancer var der også stor overvægt i disse i dansk favør. Desværre manglede skarpheden på dagen hos Ulvene, og derfor måtte de danske mestre nøjes med 1-1.
Det er udgangspunkt som stiller FCM dårligere end før første kamp ift. avancement i Champions League, men heldigvis er reglen om udebanemål afskaffet, hvilket betyder at FCM trods alt skal besejres, hvis de skal elimineres her.
"Alt i alt er det et dårligere udgangspunkt. De har hjemmebanen, og det gør selvfølgelig deres betingelser bedre, men jeg synes stadig, vi har en god mulighed for at gå videre", sagde Thomas Thomasberg til DR Sporten efter første kamp.
Forsvarsspilleren Mads Bech Sørensen sagde også til samme medie, at der er grund til optimisme forud for returopgøret onsdag aften i den slovakiske hovedstad:
- Optimismen ligger i en god præstation. Vi skaber de chancer, der skal til, for at vinde kampen. At vi så får 1-1, når vi spiller til mere, er frustrerende. Men det er en god præstation, der giver selvtillid og tro på tingene, og det er derfor, vi alle sidder med en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre. Med vores præstation skal vi gå ned og kontrollere kampen, selvom det er på udebane.
FC Midtjylland kommer ind til kampen med en spinkel 3-2 sejr hjemme over Sønderjyske i bagagen, og det var måske ikke deres bedste kamp i sæsonen. Sønderjyderne gjorde livet svært for Ulvene i lange perioder, men som så ofte før sikrede FCM sejren og pointene til sidst, trods en ikke prangende præstation fra værterne på MCH Arena. Der blev også roteret i startopstillingen med folk som Simsir og Franculino på bænken fra start, så de skal gerne have friske ben i aften i Slovakiet.
De slovakiske modstandere vandt også i weekenden med 2-0 ude over Banska Bystrica i ligaen, og her var der skiftet hele ni spillere i startopstillingen ift. kampen mod FCM i Herning. Hvor mange der får genvalg på hjemmebane mod FCM må tiden vise, men ift. første kamp ved vi at Sharani Zuberu på venstreback er meldt ude med den skade der tvang ham af banen mod FCM.
Sejren over Banska Bystrica var i øvrigt den ottende sejr i 11 kampe på denne side af sommerferien for Slovan Bratislava, som stadig er ubesejrede i denne sæson.
Vi forventer også der venter FCM en meget svær opgave i aftenens kamp, for der er ingen tvivl om, at der venter en anden kulisse her end i Herning, og at slovakkerne normalt har et gear mere på hjemmebanen. Vi tror også der er en rigtig god chance for, at kampen må ud i forlænget spilletid via et uafgjort resultat i ordinær spilletid.
Vi skyder på 2-2 i ordinær tid og spiller uafgjort til odds 3.20. Og så spiller vi på at FCM kvalificerer sig efter straffekonkurrence til odds 11.00.