
19. juli 2025
Sønderjyske - AGF optakt: Får Jakob Poulsen en pligtsejr i sin debut som træner i AGF?
Sønderjyske overlevede i fjor i forholdsvis komfortabel stil takket været et stærkt forår, og det ligner igen en sæson for sønderjyderne, hvor de kommer til at slås for overlevelse.
I sæsonpremieren tager Sønderjyske mod AGF, som kommer til Haderslev med en ny cheftræner i form af Jakob Poulsen. Får den nye cheftræner i AGF en god start med en forventet sejr, eller smider aarhusianerne point og kommer Poulsen dermed under pres fra start?
Sønderjyske - AGF | ||
Kampstart: Søndag d. 20. juli kl. 16.00 |
||
TV: TV2 Sport X |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
3.50 | 3.50 | 2.00 |
Spil hos bet365* |
Sønderjyske
Med Superligaens næstmindste sportslige budget er Sønderjyske selvfølgelig en kandidat til at snuppe én af de to nedrykningspladser i den kommende sæson. Men der er meget godt under opsejling i Haderslev, hvor klubben har oprustet stærkt på stab og ledelse, og samtidig formået at fastholde de største profiler - indtil videre.
Der har nemlig eftersigende været bud efter offensive profiler som Lirim Qamili, Mads Agger og Olti Hyseni, men indtil videre er de stadig at finde i truppen. Det er kun "the grand old man", Marc Dal Hende, som sammen med målmand Jakob Busk og José Gallegos figurerer på listen over udgående spillere.
Ind er kommet et par spændende navne i form af forsvarstalentet Pachanga Kristensen fra AB, som har været på listen hos flere danske klubber, og som har været til prøvetræning i Burnley i vinters, men altså er endt i Haderslev.
Alexander Lyng er købt fri i Servette efter at have været på leje i sidste sæson, og derudover har man hentet Magnus Jensen i Lyngby og målmanden Benicio Pena i Aarhus Fremad, mens Ivan Nikolov er kommet hjem igen fra udlån i Vendsyssel.
Den succesfulde cheftræner Thomas Nørgaard var eftersigende også en eftertragtet mand henover sommeren, men han er også blevet i Haderslev, så sønderjyderne ser ud til at kunne fortsætte hvor de slap.
Den offensive profil, Lirim Qamili, er eftersigende skadet og misser muligvis sæsonpremieren.
AGF
Uwe Rösler er fortid i Aarhus, og ind er kommet en gammel kending af klubben i form af Jakob Poulsen som er købt fri i Viborg. Det var en nyhed som delte vandene hos AGF's fans, hvor mange bedst huskede Jakob Poulsen fra sin tid som spiller i klubben og en afsked med AGF der ikke var lykkelig.
Men nu er Poulsen på plads og kan se frem til at få sin debut hos De Hviie i Haderslev søndag eftermiddag. Her er presset på den nye cheftræner fra start, for det er selvfølgelig en must win for AGF, der sluttede sidste sæson rædderligt af med syv nederlag på stribe, og samtidig kigger ind i et svært startprogram i de kommende uger, hvor Randers, FC Midtjylland og FC København venter i de næste tre.
Tænk hvis AGF taber i Haderslev - hvor mange point har de så efter fire kampe?
Jakob Poulsen kommer sandsynligvis til at stå for en mere offensiv spillestil end sin tyske forgænger gjorde, og spørgsmålet er om truppen er helt stærk nok til det. Der er ingen tvivl om, at AGF stadig råder over en stærk trup, selv om man har solgt Mikael Anderson til Djurgården i Sverige og sagt farvel til en lang række af breddespillere som blev vejet og fundet for lette.
Der er dog ikke kommet meget nyt ind, men i de seneste uger har AGF tilknyttet et par spændende lejespillere i form af højrebacken Rasmus Carstensen og højrefløjen Sebastian Jørgensen. De to har en fortid sammen på højrekanten i Silkeborg, så det er en stærk relation som kommer ind på holdet. Men ellers skorter det på nye navne i truppen.
Det ligner AGF skal implementere en ny spillestil, hvor man går væk fra Röslers 3-5-2/5-3-2 uden traditionelle fløjspillere til at spille med mere klassiske offensive wings. Det skal ske samtidig med, at man skal køre nye spillere ind på holdet, og måske også give mere plads og spilletid til klubbens talenter. Her bliver det eksempelvis spændende at følge unge offensive talenter som Frederik Emmery og Stefen Tchamche som står på spring til at få deres gennembrud i denne sæson.
Endvidere er der lagt op til et skifte på målmandsposten, hvor Leopold Wahlstedt ser ud til at have vundet kampen om pladsen i buret over Jesper Hansen.
I testkampene har udtrykket været fint fra AGF, men det offensive spil efterlader dog stadig en del af ønske sig. I generalprøven spillede AGF 1-1 i Holland mod Ajax, hvor De Hviiie leverede en stærk præstation, og hvor førnævnte Tchamche undervejs kom ind fra bænken og udlignede for AGF, men det var dog også mod et Ajax-hold som var i den helt tidlige opstart til deres sæson som starter en måned senere end Superligaen.
Sønderjyske vs AGF spilforslag
Mens Sønderjyske har fastholdt deres profiler og stab, og dermed har masser af kontinuitet med ind til den nye sæson, er det et stærkt forandret AGF der kommer til Haderslev. I hvert fald på trænerfronten, hvor Jakob Poulsen kom forholdsvist sent ind i opstarten. Poulsen har derfor ikke haft oceaner af tid, for at sige det mildt, til at implementere sine egne idéer, og han skal også køre et par nye navne og talenter ind på holdet.
Poulsen overtager dog et godt trænet AGF-mandskab fra sin forgænger, og der er meget for Poulsen at bygge videre på. Vi forventer at se AGF være i kontrol i det meste af kampen, men der venter aarhusianerne en svær opgave i Haderslev. Det er også værd at huske på, at AGF tabte de sidste syv kampe i træk af den forgangne sæson.
AGF slog dog Sønderjyske komfortabelt i begge indbyrdes kampe i sidste sæson, og vi tror også Jakob Poulsen kommer fra land med tre point i sit nye job. Vi skyder på en 3-1 sejr til AGF og spiller AGF til odds 2.00.