Sønderjyske - Vejle BK odds: Spilforslag til fredagskampen i Superligaen

13. april 2025

Sønderjyske - Vejle optakt: Bundbrag i mandagskampen

Mandag aften byder på en bundgyser af kaliber, og samtidig et form for lokalopgør, når Sønderjyske tager mod Vejle i Haderslev.

Det er en klassisk "seks-points-kamp", hvor Vejle kan indhente Sønderjyske i tabellen med en sejr, mens Sønderjyske til gengæld kan slå et hul på seks point ned til vejlenserne, hvis de kan vinde for anden hjemmekamp i træk.

Sønderjyske - Vejle
Kampstart:
Mandag d. 14. april kl. 19:00
TV:
TV2 Sport X
Karantæner: 
Lukas Björklund (SJE)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.55 3.45 2.85
Spil hos LeoVegas*

 

Sønderjyske

Fem nederlag, en uafgjort og en sejr er resultatet af Sønderjyske forår indtil nu. Det har været tæt på forfærdeligt for sønderjyderne indtil nu, og de har kunnet se de to bundhold fra Vejle og Lyngby stille og roligt æde sig ind på sig i tabellen.

Senest tabte Sønderjyske igen i Viborg med 2-1, men her havde de faktisk en god sjat ære af kampen. Det var i hvert fald ikke så nemt for Viborg, som man kunne have troet på forhånd. Til gengæld kom Sønderjyske kun på tavlen på et besynderligt selvmål af Jeppe Grønning, så det er ikke fordi Sønderjyske var specielt farlige i opgøret.

Farlige var de heller ikke ofte i forrige kamp, som blev vundet hjemme med 2-1 over Silkeborg. Det var forårets første og eneste sejr, og den kunne også sagtens være tippet den anden vej. For Silkeborg var klart bedst på bolden og skabte mest, men Sønderjyske var kyniske når de fik chancen.

Man må bare sige, at vi ikke har været imponeret over Sønderjyske i dette forår, og i vores optik ligner de et godt bud på én af de to nedrykkerpladser. For os er spørgsmålet blot, om det bliver Vejle eller Lyngby (eller måske endda begge) som overhaler dem. 

Lukas Björklund er i karantæne.

 

Vejle

Med 11 point i de første syv kampe af foråret har Vejle virkelig rykket sig i tabellen. Altså, pointmæssigt. Fra 8 til 17 point er de gået i 2025 indtil nu, men de indtager stadig sidstepladsen i tabellen.

Det kan de dog lave om på her med en sejr, for hvis Vejle vinder vil de være á point med Sønderjyske, men overhale dem på en bedre målscore. Begge hold er -25 i målscore før opgøret.

I de to seneste kampe har Vejle vundet i Lyngby med 2-1 og senest fået 1-1 hjemme mod AaB, og før landskampspausen slog de også AGF, da De Hviie lagde vejen forbi Nørreskoven. Det er altså syv ud af ni mulige point i de sidste kampe, og at slå AGF samt at vinde på en svær udebane i Lyngby i så vigtigt et opgør - det vidner altså om, at der er krummer i det her Vejle mandskab.

German Onugkha stjæler selvfølgelig de fleste overskrifter, men det er et stærkt kollektiv Kielstrup og Mølby har fået banket sammen i Vejle. Vi tror på dem som overlevere, men mandag aften kan blive meget, meget afgørende for Vejles chancer.

 

Sønderjyske vs Vejle spilforslag

Vejle har allerede vist, at de kan stå for presset ved at vinde en svær udekamp i Lyngby for to runder siden. De kommer også ind til opgøret som ubesejret i tre kampe i træk, og de har været klasser bedre end Sønderjyske i foråret generelt.

Der er selvfølgelig altid risiko for, at kampe med en betydning så stor som denne, bliver taktisk låste og målfattige. Men vi tror Vejle blæser til angreb, for dette er den bedste mulighed de får for endelig at komme over stregen. Vejle kan ganske enkelt ikke stille sig tilfredse her med en uafgjort. 

Sønderjyske vil selvfølgelig nok være tilfredse med det ene point, som vil holde dem over stregen, og derfor vil de nok også forsøge at lukke kampen ned med en stærk defensiv. Men vi tror Vejle og Onugkha finder hullerne og snupper en sejr. 

Vi skyder på 2-1 til Vejle og spiller Vejle til odds 2.85.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >