14. april 2023
Lørdag d. 15/4: Spilforslag fra Bundesligaen og Premier League
Lørdag d. 15. april 2023 byder på flere spændende kampe fra de største europæiske ligaer som Bundesligaen, La Liga og Premier League. Vi kigger her nærmere på nogle af lørdagens TV-kampe.
Dagens Spilforslag lørdag d. 15. april kigger nærmere på en stribe af TV-kampene, hvor det i særlig grad er britisk fodbold og Premier League vi retter vores blik imod.
Syv kampe er på programmet hvoraf de tre af dem kan følges på TV3's kanaler. Vi zoomer ind på opgørene med Aston Villa vs Newcastle kl. 13.30, Tottenham vs Bournemouth kl. 16.00 og Manchester City vs Leicester kl. 18.30.
Også i Bundesligaen venter en spændende kamp kl. 15.30, når rækkens tophold Bayern München får besøg af Hoffenheim, der har ikke færre end fire danskere i truppen.
Forneden ser vi på spilforslag til udvalgte kampe lørdag d. 15. april. Alle odds på dagens spilforslag er fundet hos bet365*.
Aston Villa vs Newcastle
Spilforslag: Over 2,5 mål - odds 2.07 @ bet365*
To formstærke mandskaber tørner sammen på Villa Park i lørdagens tidlige Premier League opgør, når Aston Villa og Newcastle står overfor hinanden.
Aston Villa startede sæsonen med kun to sejre i de første 11 ligakampe, hvilket kostede Steven Gerrard jobbet. Siden er Unai Emery tiltrådt og spanskeren har med det samme vist sit værd, hvor han har været med til at sende The Villans op på en øjeblikkelig 6. plads. Med seks point op til Tottenham på den adgangsgivende 5. plads til europæisk fodbold i den kommende sæson er ingenting fortsat afgjort, selvom det kommer til at kræve en stærk slutspurt for London mandskabet.
Med otte kampe tilbage inden sæsonen går på hæl er det den afgørende fase Premier League bevæger sig ind i. For Newcastles vedkommende har sæsonen også været til 12 tal med den nuværende 3. plads, som der næppe var mange Newcastle fans der havde turde håbe på inden sæsonen gik i gang.
Newcastle ligger á point med Manchester United og med kun tre point ned til Tottenham, der ligger udenfor den eftertragtede top 4, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson. Derfor er der for gæsternes vedkommende massere på spil i weekendens opgør.
Hjemmeholdet står noteret for 11 sejre i deres seneste 17 kampe siden Emery trådte til. De seneste fire kampe er alle vundet, hvoraf man tilmed har holdt nullet i de tre af opgørene. For gæsterne er det blevet til fem sejre i træk, så det kan med rette siges at være to formstærke hold der mødes.
Begge hold har vist vejen til netmaskerne og derfor tror vi også netmaskerne kommer til at blafre på Villa Park. Vi tipper over 2,5 mål til odds 2.07 hos bet365.
Bayern München vs Hoffenheim
Spilforslag: Byg væddemål: Bayern München + U5 mål - odds 2.05 @ bet365*
Tingene spidser til i Bundesligaen, hvor Bayern München fører ligaen med to point ned til Dortmund med syv kampe igen. Lørdag eftermiddag står man overfor Hoffenheim, der kommer ind til opgøret med tre sejre i træk, efter en periode på otte nederlag i otte kampe.
De ni point i de seneste tre kampe for gæsternes vedkommende har sendt dem op på en 14. plads med luft til nedrykningsstregen. Set med danske briller har der dog ikke været meget at glæde sig over, for på trods af fire danskere i truppen, så var ikke en eneste af dem i aktion senest mod Schalke, hvor Kasper Dolberg sad på bænken, mens Thomas Delaney var vraget af træner Pellegrino Matarazzo. Samtidig døjer både Robert Skov og Jacob Bruun Larsen forsat med skader, der holder dem ude af Hoffenheims trup.
Derfor skal det også blive interessant at se om vi får nogle af dem at se til mødet mod Bayern München. På forhånd ligner det en svær kamp for gæsterne, der er gigantiske underdogs hos bookmakerne.
Det til trods ligner det ikke et Bayern München mandskab i den bedste forfatning efter man tabte med 3-0 til Manchester City i midtugens Champions League opgør, hvor der tilmed kom et kedeligt efterspil mellem Sadio Mané og Leroy Sane, der har medført at førstnævnte sidder ude med en intern karantæne i weekenden.
Hoffenheim har formået at hente point i to af de seneste fem indbyrdes opgør mod Bayern München (V1-U1-T3). Med tre sejre i træk bør troen være til stede på en ny overraskelse, men vi ser alligevel de rødklædte som en for stærk modstander hjemme på Allianz Arena.
Med returopgør i Champions League rundt om hjørnet i næste uge bliver det dog næppe et opgør hvor vi ser Bayern München spille sig ud og hente en kæmpe sejr. Vi satser på en rolig og kontrollerende affære fra Bayerns side.
Tottenham vs Bournemouth
Spilforslag: Tottenham - odds 1.49 @ bet365*
Tottenham er pisket til at hente alle tre point, når de står overfor Bournemouth lørdag eftermiddag. Gæsterne er placeret på en 15. plads og selvom der kun er tre point ned til nedrykningsstregen, så venter West Ham, Southampton, formsvage Chelsea og Crystal Palace i de kommende fire kampe, der alt andet lige må have større fokus hos O'Neil.
Spurs kommer ind til opgøret med fem sejre i træk på eget græs, hvorfor det ikke er nemt at komme på besøg på Tottenham Hotspur Stadium som modstanderhold. Samtidig er man ubesejret i de seneste kampe, så det ligner unægtelig en kamp der tipper til hjemmeholdets fordel.
Bournemouth har tabt seks af de seneste otte indbyrdes møder mod Tottenham og selvom man gjorde en fin figur i sæsonens første indbyrdes møde, så måtte man tage til takke med 0 point, efter at tre Spurs scoringer i de sidste 30 minutter betød en 2-0 føring blev sat over styr til slutresultatet 2-3 på Vitality Stadium.
Oddsene indikerer en stor favoritværdighed til Tottenham, men vi ser stadigvæk der kan klemmes en lille smule værdi ud af odds 1.49 på 1-tallet.
Manchester City vs Leicester
Spilforslag: Manchester City -2.5 - odds 2.10 @ bet365*
Lørdagens sene Premier League opgør står denne gang mellem Manchester City og Leicester, der tørner sammen på Etihad Stadium, hvor hjemmeholdet kommer ind til opgøret som tårnhøje favoritter.
Pep Guardiolas tropper har vundet ni sejre i træk på tværs af alle turneringer, hvor det er blevet til ikke færre end 34 scoringer. Senest gik det udover Bayern München, der blev sendt hjem med et 3-0 nederlag og dermed står de lyseblå med halvanden ben i årets Champions League semifinaler.
Med Arsenals pointtab i sidste weekend til Liverpool har Manchester City fortsat mulighed for selv at afgøre hvor mesterskabet skal have. Godt nok er afstanden seks point op til The Gunners, men med en kamp i hånden og et indbyrdes møde senere på sæsonen, så er ingenting fortsat afgjort i Premier League, hvorfor der er lagt op til en spændende afslutning på sæsonen.
Det kræver dog at der fortsat bliver sat sejre på kontoen for hjemmeholdet, for Arsenal ligner ikke et hold der giver op uden kamp. Derfor er lørdagens kamp også en der går over i kategorien must win for The Citizens, der møder et Leicester mandskab, der slet ikke kan få tingene til at fungere.
Gæsterne er placeret under stregen og kommer ind til kampen med ni kampe i træk uden en sejr. Ingenting synes at fungere for The Foxes der har fyret Brendan Rodgers uden den håbede reaktion hos spillerne.
Derfor kan det også blive en lang aften for spillerne hos Leicester hvis City er i spilhumør. I sidste sæson tabte Leicester med 6-3 her på banen og et nederlag i samme størrelsesorden kan sagtens komme på tale igen. I hvert fald levner vi dem ikke mange chancer for at levere en overraskelse.