11. maj 2023
11/5: Spilforslag til semifinalerne i Europa League 2022/23
Torsdag d. 11. maj byder på semifinaler i både Europa- og Conference League. Vi kigger nærmere på de to semifinaler i Europa League her.
Dagens Spilforslag har torsdag øjnene rettet mod europæisk fodbold, hvor vi er fremme ved semifinalerne i både Europa League og Conference League.
TV-kampene denne torsdag retter sig mod Europa League, hvor der venter to opgør som på papiret godt kan gå hen at blive tæt. Både Juventus vs Sevilla og Roma vs Bayer Leverkusen har kick off kl. 21:00 og kan følges på hhv. TV2 Sport X og TV2 Sport.
Læs med herunder, hvor vi bringer optakt med spilforslag til de to TV-kampe fra Europa League. Alle odds på dagens spilforslag er fundet hos bet365*.
Juventus vs Sevilla
Spilforslag: Under 2,5 mål - odds 1.62 @ bet365*
Sikke et brag vi har i vente, når Juventus og Sevilla tørner sammen i den første semifinale på Allianz Stadium. Det italienske mandskab er på rette kurs igen efter en sæson, hvor skuffelserne har stået i kø. Omstødelsen i forhold til de 15 point de tidligere på sæsonen har selvfølgelig hjulpet klubben i Serie A, men det var alligevel næppe de færreste der havde set Juventus ligge på 2. pladsen med kun fire runder.
Det er ikke desto mindre tilfældet efter sejren over Atalanta i weekenden, der var torino-klubbens anden sejr i træk. Derfor går man ind til torsdagens opgør med selvtilliden i orden ovenpå en periode, hvor man også viste stor styrke ved at spille sig forbi Sporting med en samlet 2-1 sejr.
Selvom det er et Juventus hold der virker til at have ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt, så står de overfor Sevilla, der vel sagtens kan kaldes for "kongerne af Europa League". Den spanske klub har med fem titler i turneringen i dette årtusinde været den klub, der har vundet klart flest trofæer, selvom de gang på gang har gået ind til opgørene som underdogs.
En titel de også har fået på sig hos bookmakerne til de kommende møder mod Juventus. Det ændrer dog ikke på, at gæsternes formkurve også ser ud til at toppe på det helt rigtige tidspunkt efter en sæson, der formentlig går direkte i glemmebøgerne.
Vi skal således ikke mange måneder tilbage før Sevilla kyssede med nedrykningsstregen i La Liga. En fyring af Sampaoli og en efterfølgende ansættelse af Mendilibar har dog vendt op og ned på tingene hos den sydspanske klub, der efterfølgende har hentet 16 ud af 21 mulige point i La Liga.
Klubben er derfor gået fra at være nedrykningskandidater til nu lige pludselig også at kunne nå europæisk fodbold gennem ligaen. Kan klubben finde det samme niveau frem, som der er blev vist i den seneste tid og som de viste i sidste kvartfinale mod Manchester United, så kan der godt lure en overraskelse i henover de to kommende kampe.
De to klubber kan stille i tæt på stærkeste opstilling, hvor Mattia De Sciglio og Bremer er eneste mand på skadelisten hos hjemmeholdet, mens Mendilibar kan glæde sig over igen at råde over Ocampos, Fernando og Lamela. Til gengæld må gæsterne fortsat undvære Nianzou, Marcao og Joan Jordan, der har siddet ude i længere tid.
Det ligner en målfattig kamp vi har i vente i det første møde. Juventus er favoritter, men Sevillas gode form gør, at vi tror på de kan slippe Torino med et brugbart resultat til returopgøret i næste uge.
AS Roma vs Bayer Leverkusen
Spilforslag: AS Roma - Odds 2.24 @ bet365*
Der bliver smæk på for alle pengene når Roma og Bayer Leverkusen står overfor hinanden på Stadio Olimpico i Rom. To klubber der til dagligt holder til i subtoppen af hhv. Serie A og Bundesligaen, hvor der kæmpes om billetter til de europæiske turneringer i næste sæson.
For Romas vedkommende peger pilen i den gale retning. Mourinhos tropper tabte i weekenden med 2-0 hjemme til et reservepræget Inter mandskab, hvilket var fjerde kamp i træk uden romerne fik fuld udbytte. Den dårlige pointhøst har kostet placeringer i tabellen, hvor man er dumpet ned på en 7. plads med fem point op til netop Inter på fjerdepladsen. Med fire runder igen ligner det derfor ikke Champions League i den kommende sæson, med mindre man går hele vejen i Europa League.
Mon ikke det derfor bliver et hjemmehold der kommer til at gå hårdt efter succes og et samlet avancement i semifinalerne, hvor Mourinho kommer til at stå overfor en af hans tidligere spillere på trænerbænken i form af Xabi Alonso, som portugiseren tilbragte fire år med i Real Madrid fra 2010-2013.
Den tidligere Real Madrid spiller har overtaget tøjlerne i Bayer Leverkusen, hvor han har ført klubben til deres første europæiske semifinale siden Champions League finalen i 2002 mod Real Madrid. En flot bedrift der formentlig overskygger situationen i Bundesligaen, hvor man led et dyrebart nederlag til FC Köln i weekenden. Pointtabet betyder at man med tre runder igen er placeret som nummer 6. uden at være i spil til hverken Champions League eller Europa League billetterne til den kommende sæson.
Med andre ord har vi med to mandskaber at gøre, hvor formkurven peger i en nedadgående retning. Derfor skal det blive interessant at se, hvilken af de to klubber der løfter sig hurtigst ovenpå weekendens skuffelse. På trænerbænken er der ingen tvivl om Mourinho har det største navn og mest erfaring at trække på, men er det nok til at overrumple en snu Xabi Alonso?
AS Roma har hjemme på Olimpico Stadium kun noteret sig for to nederlag i deres seneste 25 kampe i europæisk sammenhæng. Med et udsolgt stadion bør man stå med gode chancer for at hente et godt resultat inden returopgøret, da man ser ud til at have både Dybala og Wijnaldum klar igen. Omvendt må gæsterne undvære både Aranguiz og Schick, hvilket får os til at pege på en hjemmesejr til det italienske mandskab.