18. januar 2022

Tirsdag d. 18/1: Brighton vs Chelsea spilforslag m.m.

Tirsdag d 18. januar byder på masser af fodbold i Europa, hvor der fra øverste hylde er kampe i Premier League, La Liga og både den tyske og italienske pokalturnering på plakaten.

I Dagens Spilforslag kigger vi mod England, hvor der efter planen skal spilles to opgør i Premier League. Det ene, bundopgøret mellem Burnley og Watford, er dog blevet udsat grundet mange Covid19-tilfælde hos hjemmeholdet. 

Derfor er det kun Brighton vs Chelsea som bliver afviklet efter planen i den bedste engelske række. Spilforslag til dét opgør er vi klar med forneden. I England spilles der i dag også kampe i Championship og andre lavere rækker.

Foruden engelsk fodbold, kan fodboldinteresserede også se frem til kampe i den tyske DFB Pokal og den italienske Coppa Italia. I den tyske pokal skal kultklubben St. Pauli tage mod de forsvarende pokalmestre fra Dortmund hjemme på Millerntor-Stadion, og i Italien skal de forsvarende Coppa Italia-mestre Juventus også i aktion hjemme mod Sampdoria.

Endvidere er der også kampe på programmet i La Liga, hvor bl.a. Jens Jønssons Cadiz skal op mod Espanyol. 

Der er altså masser af bold på plakaten i dag. Her ses dagens TV program:

  • 18:30 FC Köln - HSV (TV3 Sport)
  • 20:45 St. Pauli - Dortmund (TV3 Sport)
  • 21:00 Brighton - Chelsea (See)
  • 21:30 Cadiz - Espanyol (TV2 Sport X)

 

Brighton vs Chelsea spilforslag

Brighton har kun tabt fire ud af 20 Premier League-kampe i denne sæson, og de har ydermere kun tabt én af de sidste ni kampe på tværs af alle turneringer. De har dog spillet 50% af deres PL-kampe uafgjort, men det er blevet til to sejre i de sidste fire PL-kampe (V2-U2-T0) siden de tabte med 0-1 hjemme til Wolves i midten af december.

Chelsea har også kun vundet én af deres seks seneste PL-kampe. De har godt nok hentet sejre i Carabao Cup og FA Cup på det seneste mod Tottenham og Chesterfield, men det kniber altså lidt mere i den bedste række. Her tabte The Blues senest med 0-1 til Man City på Etihad i topopgøret.

Vi skal også kun tilbage til to dage før nytår, for at finde det seneste møde mellem Chelsea og Brighton. D. 29. december tørnede de sammen på Stamford Bridge i London, hvor det endte 1-1. Lukaku bragte Chelsea i front, men Danny Welbeck udlignede kort før slutfløjtet. Bemærkelsesværdigt er det, at Brighton i det opgør vandt både boldbesiddelsen (54%) og skudstatistikken 14-9. Statistisk set, var det altså ikke noget tyveri, at Brighton tog point mod Chelsea i London for under en måned siden.

Vi tror også dette opgør bliver en tæt affære, som meget vel kan ende uafgjort igen. Brighton taber ikke mange kampe i denne sæson, og Chelsea har ramt lidt af et formdyk henover julen og nytåret.

Spilforslag: Uafgjort til odds 3.70 hos Oddset.

Spil hos Oddset*