8. februar 2022
Tirsdag d. 8/2: Tre PL-kampe på plakaten i England
I dag, tirsdag d. 8. februar, er der fokus på de tre Premier League-kampe i Dagens Spilforslag på Oddsforum.dk.
Tirsdag aften byder på tre kampe fra den bedste række i England. West Ham tager hjemme mod Watford. De nedrykningstruede, nyrige Newcastle får besøg af Frank Lampards nye hold, Everton. Og sidst, men ikke mindst, skal Manchester United på besøg hos Burnley.
Herunder ser vi nærmere på spilforslag til dagens tre kampe i Premier League.
West Ham vs Watford
Kampstart: 20.45
TV: TV3 Sport
West Ham på 5. pladsen tager mod Watford på 18. pladsen, og hjemmeholdet kan med en sejr muligvis overhale Man United og spille sig ind i Top 4. Det kræver dog United sætter point til i Burnley i aften. Watford er et point efter Norwich lige under stregen, og kunne derfor også godt bruge point i London.
Ser vi på West Hams formkurve, er det værd at bemærke at de ikke har vundet i deres tre sidste kampe indenfor 90 minutter. I øvrigt har de haft det svært i hjemmekampe mod hold fra den nederste halvdel af tabellen. Kun én sejr i fem hjemmekampe mod Bottom Half-mandskaber er det blevet til (V1-U1-T3).
Senest tog det 120 minutters fodbold for West Ham at besejre Kidderminster fra de lavere rækker i lørdagens F.A. Cup, og de var meget nær røget ud. Declan Rice fik udlignet i det sidste minut af den ordinære spilletid, og fik dermed afværget katastrofen.
Sidst West Ham var på hjemmebane tabte de 2-3 til Leeds og der blev fulgt op med et 0-1 nederlag ude mod Man United. Resultater som i den grad har skadet deres chancer for en Top 4-placering. Overordnet set har det været tre dårlige kampe for West Ham i træk.
Nu kommer Watford på besøg med den nye manager Roy Hodgson ved roret. De fik godt nok ikke en sejr i den første kamp i weekenden, hvor det blev 0-0 ude mod Burnley i lørdags. Men det var en god præstation af The Hornets, som også dominerede skudstatistikken og vandt på Expected Goals. Hvad det så end er værd.
Vi tror Watford kan gøre tingene besværlige for West Ham her. Men The Hammers har slået Liverpool, Chelsea og Tottenham på hjemmebane i denne sæson, så de bør også kunne gøre det af med et bundhold som Watford. Dog, som nævnt, har de kæmpet med sagerne, når de har været favoritter på eget græs.
The Hammers skal dog tilbage på sporet, og inden de tre dårlige kampe vandt de også 2-0 hjemme over både Leeds (FA Cup) og Norwich (PL). Vi tror West Ham hiver en spinkel ét-måls sejr i land, og spiller derfor Uafgjort (West Ham -1) til odds 3.50 hos Oddset.
Newcastle vs Everton
Kampstart: 20.45
TV: TV3 Max
Newcastle er stadig i overhængende fare for at rykke ned i Championship, hvilket vil være lidt af bet for klubbens nye stenrige ejere. Men der er dog kun ét point op til Norwich over stregen, og The Magpies har en kamp i hånden.
I dagens opgør på St. James' Park får de besøg af Everton, som gav debut til Frank Lampard som manager i weekendens FA Cup-runde. Her fik Lampard en forrygende start med en 4-1 sejr over Brentford, og The Toffees spillede en rigtig solid kamp.
Everton får også brug for noget mere fra samme skuffe, hvis de skal holde bundholdene stangen. The Toffees er nemlig på 16. pladsen med kun fire point flere end Newcastle. Dog har Everton en kamp til gode ift. både Newcastle og Watford under stregen.
Det kan meget vel blive en kamp som byder på mål. Begge hold skal ud og jagte en sejr, og Newcastle plejer at finde netmaskerne på hjemmebane. Specielt mod de dårligere hold i rækken, hvor Newcastle har scoret i fem ud af seks hjemmekampe mod hold fra nederste halvdel af tabellen.
Everton har ikke holdt et clean sheet i 11 kampe, og Lampard havde også den dårligste defensive statistik af alle Chelsea-managers i moderne tider. Han er måske ikke just den største strateg, rent defensivt. Til gengæld vil Lampard gerne spille offensivt, og de scorede altså også hele fire mål i debutten mod Brentford.
I 73% af Newcastles hjemmekampe i Premier League har begge hold scoret. I snit har gæsterne lavet 2.09 mål pr. kamp på St. James' Park i Premier League i denne sæson. The Magpies har altså lukket en del mål ind, og overfor et Everton-mandskab med fornyet selvtillid og på jagt efter en sejr, ligner det ikke en kamp Newcastle kommer til at holde nullet i.
Dette ligner tværtimod i vores optik en kamp, som igen kommer til at se nettet blafre i begge ender. Vi spiller Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer til odds 2.10 hos Oddset.
Burnley vs Manchester United
Kampstart: 21.00
TV: See
I dagens tredje og sidste Premier League-kamp, som starter et kvarter senere end de to første, kommer Ronaldo og Co. fra Man United på besøg på Turf Moor i Burnley.
Hjemmeholdet er sidst i tabellen med kun 13 point i 19 kampe, men de har dog spillet to færre end både Watford og Newcastle på pladserne over dem. De to seneste kampe har Burnley fået 0-0 mod Arsenal ude og Watford hjemme, så der er noget at bygge på. Hvis man kan holde buret rent, er der ikke langt til de tre point.
Burnley har dog kun scoret 16 mål i 19 PL-kampe i sæsonen, og kun Norwich har scoret færre (13) af alle hold. På eget græs på Turf Moor er Burnley også V1-U5-T2 for otte kampe med en 8-8 målscore. Det giver et snit på 2.0 mål pr. kamp i alt.
Vi forventer ikke Burnley kommer til at banke mange kasser ind her. Spørgsmålet er dog også, om United gør. Ralf Rangnicks mandskab blev skuffende slået ud af Middlesbrough i FA Cuppen fredag aften i straffekonkurrence, men ser man bort fra resultatet, var det faktisk en udmærket kamp fra De Røde Djævle. I hvert fald vandt de boldbesiddelsen komfortabelt og misbrugte et hav af chancer for at score flere mål i opgøret. Ronaldo missede endda et straffespark i 1. halvleg.
Inden det opgør havde United vundet 1-0 hjemme over Aston Villa i FA Cup, spillet 2-2 ude mod Villa i Premier League og efterfølgende slået Brentford 3-1 ude og West Ham 1-0 hjemme. Umiddelbart en godkendt stime af resultater for United, selv om deres angreb måske ikke helt kører på skinner.
Vi tror dog United trækker det længste strå her, men det kan gå hen og blive en tæt affære. Vi byder ind på en 1-0 eller 2-0 sejr til gæsterne, og prøver derfor med et spilforslag på Man United + Under 2,5 mål til odds 4.00 hos Oddset. Dermed skal United altså vinde med 1-0 eller 2-0 før der er gevinst.