Dagens Spilforslag

26. september 2024

Torsdag 26/9: Spilforslag til Europa League

Torsdag d. 26. september ruller Europa League videre ude på kontinentet, og vi er klar med spilforslag til udvalgte Europa League kampe.

 

Malmö FF - Rangers FC

Skotske Rangers har mødt Malmö fire gange i Europa gennem tiderne og har aldrig vundet. Faktisk har Rangers aldrig slået et svensk hold i seks forsøg på kontinentet, og det kan meget vel blive syv i aften.

Malmö er nemlig godt på vej mod mesterskabet i Allsvenskan hvor de topper tabellen efter 24 kampe med 16 sejre, fem uafgjorte og kun tre nederlag. Hjemme i Malmö er de V10-U0-T1 med en 31-4 målscore, så vi har med et ekstremt stærkt hjemmehold at gøre.

Derudover har skotske hold ofte haft det svært ude i Europa, særligt på udebane, og Rangers røg også ude af Champions League-kvalifikation mod Dynamo Kiev efter 1-1 ude og 0-2 hjemme i Glasgow. Rangers er heller ikke kommet super godt fra land i den skotske liga. Her er det i fem kampe blevet til tre sejre, en uafgjort og et nederlag. Nederlaget kom til Celtic med 3-0 ude, og Rangers ligner altså igen et hold der kommer til at spille andenviolin efter ærkerivalerne Celtic i denne sæson.

Rangers slog dog Dundee med 3-0 i den skotske ligacup her i weekenden, og har lavet godt med mål mod mindre skotske klubber indtil nu. Men vi har en formodning om at de bliver matchet fuldt ud her i Sverige mod et stærkt Malmö-mandskab.

Vi tror på en tæt kamp som Malmö vinder 2-1. Vi spiller derfor Malmö til odds 2.20 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Roma - Athletic Bilbao

Daniele De Rossi havde ellers stor succes med Roma i sidste sæson, men blev fyret efter at have skaffet kun tre point for Roma i begyndelsen af denne sæson. Kroatiske Ivan Juric har nu taget over, og Juric fik en kanon start på tilværelsen som boss i Roma med en 3-0 sejr i weekenden over Udinese. Her stod Artem Dovbyk, Tommaso Baldanzi og Paulo Dybala for romernes mål mod Thomas "TK" Kristensen og resten af holdet fra Udine, som ellers var kommet fra land med 10 ud af 12 mulige point og ligger til i toppen af tabellen i Støvlelandet.

Det kan altså måske tyde på bedre tider for Roma forude, men de kommer på en svær opgave her mod et formstærkt Athletic Bilbao hold, som er nr. 3 i La Liga lige nu. Gæsterne har kun tabt to kampe i La Liga (2-1 ude mod Barcelona og 1-0 hjemme mod Atletico Madrid), og de kommer ind til kampen med fire sejre i de sidste fem La Liga-kampe. De fire sejre var dog også mod Valencia som kæmper med tingene i denne sæson samt mod Leganes, Las Palmas og Celta Vigo. Så kampprogrammet har måske også været baskerne lidt nådigt.

Hvorom alting er, må man sige at Bilbao har gjort det godt i denne sæson indtil nu, og de gør nu klar til deres første europæiske kampagne siden 2018, hvor de røg ud i 1/8-finalerne til Marseille i Europa League. De drømmer selvfølgelig om at gøre noget mindeværdigt igen her i 2024. Bilbao har dog kun vundet én ud af ni kampe i Italien, og den seneste var tilbage i 1997. Så spørgsmålet er om de disker op med en sejr her.

Selv om Bilbao har haft tur i den på det seneste og kommer med tre sejre i træk fra La Liga, tror vi det tipper Romas vej her. Vi skyder på en 3-1 sejr til romerne og spiller Roma til odds 2.20 hos bet365.

Spil hos bet365*