10. marts 2021
Torsdag d. 11/3: Europa League og Sydbank Pokalen
Torsdag d. 11. marts 2021 byder bl.a. på de sidste to kvartfinaler i Sydbank Pokalen, hvor B 93 tager mod AGF og SønderjyskE tager mod Fremad Amager. AGF fører 3-1 efter første kamp i Aarhus, mens SønderjyskE har en 2-1 føring fra deres besøg på Amager. Det ligner altså sikkert avancement til de to Superliga-klubber, og der er da også odds 17.00 på B 93 og odds 6.60 på Fremad Amager til at gå videre.
Herudover er der otte Europa League 1/8-finaler på plakaten denne torsdag, hvor vi bl.a. kan se frem til et brag mellem Manchester United og AC Milan. Også storklubber som Tottenham, Arsenal, Ajax og Roma er stadig med i turneringen, og det samme er de nykronede skotske mestre fra Rangers, som netop har vundet deres 55. mesterskab i Skotland og det første i 10 år.
I Dagens Spilforslag til torsdag d. 11. marts ser vi nærmere på de danske pokalkampe samt udvalgte kampe til torsdagens Europa League-program. Alle odds er i dag fundet hos Danske Spils Oddset*.
Spilforslag til torsdag d. 11. marts
- 16:30 SønderjyskE - Fremad Amager
- 18:00 B 93 - AGF
- 18:55 Manchester United - AC Milan
- 18:55 Ajax - Young Boys
- 18:55 Slavia Prag - Rangers
- 21:00 Olympiakos - Arsenal
- 21:00 Tottenham - Dinamo Zagreb
SønderjyskE - Fremad Amager
SønderjyskE - Fremad Amager | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 16:30 TV: DR1 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.85 | 3.85 | 4.00 |
Spil hos Oddset* |
De forsvarende pokalmestre fra SønderjyskE vandt den omvendte kamp på Amager med 2-1, og har derfor gode kort på hånden før returkampen. Men det er dog et pokal-mesterhold, som er i bemærkelsesværdig dårlig form i Superligaen. De startede foråret med en overraskende sejr i Herning over FCM, men siden har de ikke vundet i Superliga-regi. Fem nederlag og en uafgjort i de sidste seks kampe. Sidst de vandt, var altså på Amager i den første af disse to kvartfinaler.
SønderjyskE tabte igen i mandagskampen i Aalborg, hvor det dog længe lignede en pointdeling. VAR slog dog til igen og tildelte AaB et omdiskuteret straffespark i kampens sidste minutter, og dermed tabte SønderjyskE alligevel med 1-0. Glen Riddersholm tabte besindelsen på SønderjyskE-bænken og kastede med et dommerbord, hvorefter han så direkte rødt. Det betyder, at SønderjyskEs cheftræner ikke er på bænken i de kommende to Superliga-kampe, men han er dog med torsdag eftermiddag, da karantænen ikke afsones i pokalen.
SønderjyskE er nu gledet ud af Top 6 i Superligaen, hvilket er voldsomt skuffende for dem. Det er dog ikke afgjort endnu, og de to kommende kampe mod AC Horsens og FC Nordsjælland bliver selvfølgelig super-vigtige for sønderjyderne. De kan bestemt godt bruge noget fornyet selvtillid, hvilket en sejr her over Fremad Amager trods alt vil give.
Fremad Amager kæmper ligesom SønderjyskE for at nå med i Top 6 i 1. division. Her er de lige nu på femtepladsen, men ligesom i den bedste række, er der hård kamp om de nederste pladser i Top 6-feltet. Fremad Amager har derfor også to vigtige kampe i den nærmeste fremtid mod Fredericia og Silkeborg.
Da Fremad Amager tabte med 1-2 til SønderjyskE i den omvendte kamp, var det også 1. divisionsklubbens første kamp af betydning i 2021. De havde altså lidt rust der skulle bankes af, men siden har de fået fire kampe i benene. I 1. division åbnede de foråret med to sejre mod Skive (4-0) og Hvidovre (2-1), hvorefter de så kun fik 2-2 hjemme mod Hobro og senest tabte 2-0 i Esbjerg i lørdags.
Fremad Amager har den lille fordel, at de senest var i aktion lørdag, mens SønderjyskE spillede mandag aften. Vi tror dog alligevel det bliver SønderjyskE, som trækker det længste strå her. De har ganske enkelt brug for at få en succesoplevelse, og det virker som en oplagt mulighed for at få en sejr her mod Fremad Amager på hjemmebanen.
Vi tipper SønderjyskE til odds 1.85 hos Oddset.
B 93 - AGF
B 93 - AGF | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 18:45 TV: 3+ |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
8.35 | 5.20 | 1.33 |
Spil hos Oddset* |
B 93 jagter en lille sensation, når de torsdag tager mod AGF i pokalen. Østerbro-klubben tabte det første opgør med 3-1, men de var nede med 3-0 og fik scoret et vigtigt udebanemål i kampens sidste sekunder som holder liv i håbet om et comeback i returkampen. Nu skal B 93 trods alt kun vinde med 2-0, hvis de skal sende AGF på porten i pokalturneringen.
Normalt spiller B 93 deres hjemmekampe på Østerbro Stadion, men denne gang er kampen flyttet til Right To Dream Park i Farum, hvor FC Nordsjælland har hjemme. Det betyder, at kampen spilles på kunstgræs. Det er ikke første gang B 93 bruger FCNs hjemmebane i pokalen, for det skete nemlig også, da B 93 tidligere i turneringen slog AaB ud med en 1-0 sejr i Farum.
B 93 havde også rykket deres seneste kamp, hjemmekampen mod Holbæk i 2. division, til en bane med kunstgræs, nemlig Sundby Idrætspark på Amager. Det var første gang i B 93s lange historie, at de spillede en hjemmekamp på Amager, og den blev vundet komfortabelt med hele 6-2. Dermed fik B 93 altså en god optakt til returkampen mod AGF.
Kampen mod Holbæk var B 93s første i 2. division på denne side af nytår. De er stadig på andenpladsen i 2. divisions Pulje 1, hvor de er to point efter topholdet Jammerbugt FC. Men de har altså ikke spillet mange kampe på det seneste, da 2. division først lige er startet. De kommer altså ind til kampen i lidt lunken kampform, men til gengæld har det unge mandskab friske ben. Det samme kan nok ikke siges om AGF, som har spillet mange hårde kampe i Superligaen i de seneste uger.
Måske har B 93 chancen for at lave et resultat her. De har trods alt allerede slået AaB her på banen med 1-0 tidligere i turneringen. Og AGF vandt godt nok 3-1 i den første kamp i Aarhus, men B 93 gjorde rigtig fin modstand i kampen, selv om AGF stillede i noget nær stærkeste opstilling. AGF var selvfølgelig det bedste hold på banen, men det var ikke fordi de skabte en overflod af chancer mod 2. divisions-mandskabet. Denne gang kommer AGF'erne måske til at give lidt mere spilletid til nogle af reserverne, og vi tror der venter AGF en svær kamp. AGF behøver da heller ikke vinde for at gå videre.
Vi går med en lille pokaloverraskelse i form af et uafgjort resultat til et flot odds 5.20. Vi forventer nemlig, at B 93 kommer med alt de har, mens AGF måske bare skal have kampen overstået, så man kan se frem mod den vigtige hjemmekamp mod Randers på mandag.
Manchester United - AC Milan
Manchester United - AC Milan | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 18:55 TV: 6'eren |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.62 | 3.75 | 5.70 |
Spil hos Oddset* |
Aftenens største brag finder vi formentlig på Old Trafford i England, når Manchester United får besøg af AC Milan i den første af to 1/8 finaler i Europa League. Et opgør mellem to hold, der i denne sæson har overrasket positivt og er med helt fremme i henholdsvis Premier League og Serie A.
Manchester United er i skrivende stund på andenpladsen i Premier League, hvilket selv de største United fans næppe havde turde håbe på tidligere i sæsonen, hvor holdet lå og rodede rundt nede i midten af tabellen. Kun to nederlag i de seneste 23 kampe har dog sendt De Røde Djævle frem i tabellen og så sent som i weekenden kulminerede det med en 2-0 sejr over bysbørnene fra Manchester City, der forinden havde hentet 21 sejre i træk.
Derfor bør det også være et hjemmehold, der kommer sprængfyldte med selvtillid ind til torsdagens møde. Ole Gunnar Solskjær har vist, at han tager turneringen seriøst, hvilket kom til udtryk mod Real Sociedad, der uden de store problemer blev besejret med 4-0 over to kampe i sidste runde. Selvom Manchester United fortsat er med i FA cuppen og har mulighed for at vinde en titel den vej igennem, så virker Europa League som noget, der har stor fokus hos den norske manager.
AC Milan på den anden side kommer også ind til kampen med en sejr i bagagen, efter de i weekenden slog Verona med 2-0. Sejren betyder at AC Milan holder fast i andenpladsen i den italienske Serie A, hvor man har Juventus lige i nakken, mens Inter sidder solidt på førstepladsen med et forspring på seks point. Med syv point i de seneste tre kampe har Milan ramt en fin form, men spørgsmålet her, om det overføres til Europa League, hvor præstationerne har været anderledes dårlige, trods avancement hertil 1/8-finalerne.
Milan havde i sidste runde overraskende store problemer med at spille sig forbi serbiske Røde Stjerne, selvom gæsterne fik en mand vist ud i begge opgør. De to opgør endte samlet med 3-3, hvor milaneserne gik videre på reglen om udebanemål og altså på ingen måde imponerede.
Lægger gæsterne den samme indstilling for dagen på Old Trafford venter der dem en lang aften. Milan er uden en lang række profiler, heriblandt Calhanoglu, Ibrahimovic, Mandzukic, Rebic og Theo Hernandez. Det taler ikke til gæsternes fordel og mod et hjemmehold, der er ubesejret i deres seneste 11 kampe, går vi på en sejr til Manchester United. Milans fokus bør være på Serie A, hvor man står med gode kort på hånden for at slutte i top tre for første gang siden 2012/13 sæsonen.
Vi kombinerer hjemmesejren med under 3,5 mål, idet gæsterne formentlig kommer med et defensiv udgangspunkt og der er tale om det første af to opgør. En Manchester United sejr + Under 3,5 mål kan spilles til odds 2.40 hos Oddset, og bliver vores spilforslag til aftenens Europa League brag på Old Trafford.
Ajax - Young Boys
Ajax - Young Boys | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 18:55 TV: - |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.58 | 4.20 | 4.80 |
Spil hos Oddset* |
Ajax er store favoritter på papiret, når de løber ind i Young Boys på Johan Cruijff Arena i Amsterdam i den første 1/8 finale i Europa League. Gæsterne imponerede dog stort i sidste runde, ved at slå tyske Leverkusen ud og har vist sig svære at slå i denne sæson.
Ajax er blandt favoritterne til at løbe afsted med Europa League trofæet i år, og man kunne på papiret ikke have ønsket sig en meget bedre modstander på dette tidspunkt i turneringen. Erik ten Hag og Ajax mandskabet har blæst alt modstand omkuld i 2021, hvor hollænderne er ubesejret i de seneste 19 kampe, mens det ikke er blevet til mindre end 16 sejre. Derfor skal det også blive spændende at se, om Young Boys kan stille noget op imod hjemmeholdets stærke organisation.
Young Boys har ligesom Ajax ikke været udsat for de store problemer i den hjemlige liga. I den schweiziske Super League har man skabt et hul ned tl 19 point Servette og dermed er mesterskabet så godt som sikret for gæsterne. Om den kendsgerning har sat sig hos spillerne og svækket koncentrationen skal være usagt, men i hvert fald har resultaterne ikke været prangende med tre uafgjorte kampe i træk for Young Boys.
Mens Ajax hentede en samlet 4-2 sejr over Lille med 2-1 sejre i begge opgør, så imponerede Young Boys med deres samlede 6-3 sejr over Leverkusen. Med til historien hører dog, at tyskerne har været en skygge af sig selv i 2021, og derfor skal man også passe på med at lægge for meget i den præstation. I torsdagens møde står de overfor et Ajax hold, der har vundet otte af deres seneste ni kampe på hjemmebane og kun to gange det seneste år er gået fra banen uden at score.
Hollænderne kommer formentlig til at blæse til start i håbet om at lukke opgøret allerede inden returopgøret i Schweiz, der spilles på kunstgræs. Det bør åbne op for en spændende kamp, hvor vi kan se to hold, der vil spille offensivt og ikke holde sig tilbage. Begge hold kommer ind til opgøret som ubesejret i deres seneste 19 kampe, så vi har ikke med to at gøre, der er vant til at tabe fodboldkampe. I sidste ende bør Ajax dog være det stærkeste hold og hente et godt udgangspunkt til returopgøret med en sejr. Vi tipper på en Ajax sejr + Over 2,5 mål til odds 2.20 hos Oddset.
Slavia Prag - Rangers
Slavia Prag - Rangers | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 18:55 TV: EuroSport 1 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
2.45 | 3.20 | 3.05 |
Spil hos Oddset* |
Rangers har været en af sæsonens helt store positive historier, hvilket der blev sat en streg under i weekenden, hvor man overbevisende sikrede sig det skotske mesterskab for første gang siden 2011 med en 3-0 sejr over St. Mirren. Sejren kulminerede en fantastisk sæson for Steven Gerrard og Rangers der har betydet, at man nu kan lade sig hylde som mestre, selvom der fortsat mangler seks runder at spille i den bedste skotske række.
På tværs af alle turneringer står Rangers kun noteret for et nederlag i 45 kampe denne sæson, hvilket er med til at fortælle noget om, hvor stor en sæson det har været for skotterne. Med sejren i den skotske Premiership kan man sætte alle sejl ind mod Europa League, hvor man i gruppespillet fik vist, at man kan spille op med de fleste hold og er blandt de største dark horse til trofæet.
I 1/8 finalerne står man overfor tjekkiske Slavia Prag, og det er et hold, der på deres gode dage også kan være svære at have med at gøre. Det så man i sidste runde, hvor tjekkerne noget overraskende slog Leicester ud af turneringen med en samlet 2-0 sejr. Ligesom Rangers har Slavia Prag også været ganske suveræne i den tjekkiske liga, hvor man er ubesejret med 18 sejre for 22 kampe.
Begge hold døjer med enkelte skader inden torsdagens møde. Hjemmeholdet må undvære Ibrahim Traore og David Hovorka på grund af skader. Gæsterne er uden Leon Balogun der har karantæne, mens Ryan Jack, James Tavernier og Nikola Katic er på skadeslisten.
Over to kampe bør Rangers være favoritter til og løbe afsted med den samlede sejr og være et niveau over tjekkerne. Vi tror dog godt at gæsterne kan få det svært i det første opgør, hvor flere af spillerne formentlig også har fejret weekendens mesterskab med en øl eller to. Slavia Prag er ubesejret i de seneste 28 kampe på hjemmebane og har ikke prøvet at tabe på Sinobo Stadium i over et år. Med to så formstærke hold, virker X'et som et oplagt resultat inden returopgøret, der spilles i Skotland om en uge. Uafgjort kan spilles til odds 3.20 hos Oddset og bliver vores spilforslag til mødet mellem Slavia Prag og Rangers.
Olympiakos - Arsenal
Olympiakos - Arsenal | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 21:00 TV: EuroSport 1 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
4.40 | 3.45 | 1.87 |
Spil hos Oddset* |
Blandt aftenens sene kampe i Europa League finder vi mødet mellem græske Olympiakos og engelske Arsenal, der mødes på Georgios Karaiskakis Stadium i Athen. Opgøret er en gentagelse fra 1/16 finalerne i sidste sæsons Europa League og dermed en mulighed for Arsenal til at få revanche, efter det var grækerne der kunne trække sig ud med en samlet sejr sidste år.
Nu er situtationen en anden, og så alligevel ikke, for Arsenal er stadig i store problemer i Premier League, som det også var tilfældet i sidste sæson. Artetas tropper leder efter løsningerne i ligaen, hvor man halser langt efter de andre tophold, som man gerne vil måle sig med. Efter 27. spillerunder befinder The Gunners sig nede på en 10. plads, med lang afstand op til de placeringer der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.
Derfor ligner Europa League efterhånden London klubbens bedste mulighed, for at sikre sig en billet til Europa efter sommerferien. Skal det ske, kræver det dog Arsenal finder noget andet spil frem, end det de har vist igennem en længere periode. Det har ikke kun været i Premier League at spillet har været vaklende, i sidste runde af Europa League var man også ude i store problemer mod Benfica, hvor der skulle to scoringer til i den sidste halve time for at sikre avancement.
Mens tingene ikke kører på skinner hos gæsterne, så ser det bedre ud for Olympiakos, der har sat kursen mod et nyt mesterskab i den græske Super League. Efter 25 runder har man skabt sig et hul på 16 point ned til de nærmeste forfølgere, og det er næppe noget der bliver sat over styr i den resterende del af sæsonen. Derfor kan man også lægge alle sine æg ind på Europa League, hvor man sikrede sig en billet til 1/8 finalerne med en samlet 5-4 sejr over PSV. En samlet sejr, der udviklede sig ganske dramatisk, da man skulle frem til to minutter før tid i returopgøret, før man kunne score det afgørende mål, der sikrede grækerne avancement.
Selvom Arsenal på papiret er et stærkere hold end Olympiakos, så tror vi godt gæsterne kan komme i problemer. I sidste sæson gav man odds 2.80 på en sejr her på banen, mens der i skrivende stund er odds 1.87 på en Arsenal sejr. Det virker voldsomt taget i betragtning at Olympiakos er ubesejret i deres seneste 10 hjemmekampe, hvor de har vundet de ni af dem, mens Arsenal kun har vundet en af deres seneste fem udekampe. Derfor forsøger vi os med et spil på dobbeltchancen med en Olympiakos sejr eller uafgjort til odds 1.92 hos Oddset.
Tottenham - Dinamo Zagreb
Tottenham - Dinamo Zagreb | ||
Kampstart: Torsdag d. 11. marts kl 21:00 TV: 6'eren |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.37 | 4.80 | 7.00 |
Spil hos Oddset* |
Aftenens sidste kamp på programmet spilles i London, nærmere bestemt på Tottenham Hotspur Stadium mellem Tottenham og Dinamo Zagreb i Europa League. Her venter et møde mellem to formstærke mandskaber, som ikke har haft for vane at tabe i 2021.
Tottenham kommer ind til mødet med en stor portion selvtillid ovenpå den seneste periode, hvor spillet virker til at være forvandlet i forhold til tidligere på sæsonen. De sidste fire kampe har kastet sejre af sig, hvor man tilmed kun har lukket et enkelt mål ind, mens man har scoret 13 gange i den anden ende. Den flotte stime skyldes ikke mindst en stærk offensiv, hvor Gareth Bale for alvor virker til at være på vej mod den version, som man ikke har set i mange sæsoner under hans tid i Real Madrid.
De mange sejre har sendt Tottenham tilbage i kampen om en top fire placering, der giver adgang til Champions League i næste sæson. Spurs har fem point op til Chelsea, men med en kamp i baghånden og 11 kampe tilbage i sæsonen er ingenting afgjort endnu.
Netop situationen i Premier League kan også få betydning for, hvilket hold vi kommer til at se Mourinho stille mod Dinamo Zagreb. Den portugisiske manager har ikke været bange for at bruge reserver i flere af Tottenhams kampe, og det er også forventet, nogle af profilerne kommer til at få et hvil mod Dinamo Zagreb. Umiddelbart en svækkelse for Spurs, men reserverne har grebet chancen når de har fået muligheden, hvilket man bl.a. så senest mod østrigske Wolfsberger, der blev besejret med 4-0 på trods af pauser til både Son, Lloris, Kane, Bale og Højbjerg.
Derfor skal det også blive spændende at se, om kroaterne på nogen måde kan Tottenham i dette opgør. Zagreb har holdt buret rent i syv af de seneste otte kampe og kommer ind til opgøret med 17 sejre i deres seneste 20 kampe. Selvom modstanderen er af en anden kaliber end hvad de er vant til at møde i aften, så forventer vi ikke det bliver nogen cruise control sejr for Tottenham. Til gengæld kommer gæsterne næppe heller med den store lyst til at angribe for meget, med frygt for at blotte sig i den anden ende.
Tre af Tottenhams fire hjemmekampe i Europa League denne sæson er endt med færre end 10 hjørnespark. Samtlige fire kampe er endt med under seks gule kort, mens to af kampene er endt med under fire mål. Med gæsternes solide defensiv og de to holds spillestil, så forsøger vi os med en kombination på Oddset der lyder på Under 9,5 hjørnespark + Under 5,5 kort + Under 3,5 mål til odds 3.50. Spilforslaget er fundet under rubrikken "Kombinationer" under kampen.