Tottenham - Burnley

16. august 2025

Tottenham - Burnley optakt: Thomas Franks PL-debut hos Spurs

Europa League vinderne fra Tottenham tager mod sidste års nr. 2 i Championship, Burnley, når oprykkerne gæster Thomas Frank og co. i danskerens Premier League debut med Spurs kun få dage efter det bitre nederlag til PSG i staffekonkurrence i UEFA Super Cup onsdag aften.

Tottenham - Burnley
Kampstart:
Lørdag d. 16. august kl. 16:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.50 4.20 7.00
Spil hos bet365*

 

Tottenham

Efter at have ventet 17 år på nyt sølvtøj til trofæskabet vandt Tottenham omsider et stort trofæ i sidste sæson, da man besejrede Manchester United i Europa League finalen i Bilbao. Det kunne dog ikke redde Ange Postecoglous job i Tottenham efter en skuffende sæson i den hjemlige Premier League, hvor Spurs sluttede på en skuffende 17. plads.

Ind er nu kommet Thomas Frank og danskeren var tæt på at vinde et trofæ i sin første officielle kamp ved roret hos Spurs, da Tottenham var oppe med 2-0 i slutfasen mod PSG i UEFA Super Cup onsdag aften. Men PSG slog tilbage i de døende minutter og fik udlignet, hvorefter Spurs tabte i straffekonkurrence.

Selv om Tottenham ikke fik trofæet med hjem fra Udine til London, kunne Frank og co. uden tvivl tage en masse positive ting med sig fra opgøret mod Champions League mestrene, og det tyder lovende for Tottenham før sæsonstarten i Premier League, som altså går denne lørdag eftermiddag mod oprykkerne fra Burnley.

Tottenham har vundet de fire sidste indbyrdes kampe mod Burnley, hvoraf tre er spillet i Premier League og en enkelt i FA Cuppen. Sidst blev det til en 2-1 sejr til Spurs i maj 2024 her på Tottenham Hotspur Stadium, og Tottenham har ikke tabt i deres ni seneste hjemmekampe i Premier League mod Burnley. Sidst de fik point her var i en 1-1 kamp i 2017/18, hvor Spurs dengang spillede hjemme på Wembley. 

Spurs har i øvrigt to gange tidligere startet sæsonen på hjemmebane mod et oprykkerhold, og har vundet i begge tilfælde. Nemlig mod Ipswich Town i 2000/01 og Aston Villa i 2019/20.

 

Burnley

Med 100 point for 46 kampe tog Burnley andenpladsen - á point med Leeds på førstepladsen - i sidste sæsons Championship, og sikrede dermed direkte oprykning til Premier League med 10 point ned til tredjepladsen. Det bemærkelsesværdige ved den fremragende sæson var, at The Clarets kun indkasserede sølle 16 mål i 46 ligakampe, hvilket nu er en rekord i de engelske ligaer, og de holdt ikke færre end 30 (!) clean sheets undervejs. 

Men til trods for en ellers imponerende målscore på 69-16 (+53 mål) og 100 point lykkedes det altså ikke at vinde mesterskabet i Championship. Det tog afslutningsglade Leeds United sig af med samme point antal og en voldsom 95-30 målscore (+65 mål). Dermed blev Burnley også det første hold nogensinde til at få 100 point i en sæson, men ikke snuppe 1. pladsen.

Nu er Burnley dog tilbage i Premier League, hvorfra de rykkede ud i 2023/24 på en 19. plads. Dengang forlod de den bedste række efter at have indkasseret mål i deres sidste 20 Premier League kampe i træk. 

I sommerens vindue har man mest bemærkelsesværdigt solgt keeperen James Trafford til Manchester City, mens listen over indgående spillere er lang.

Bl.a. har man hentet en trio i Chelsea bestående af Lesley Ugochukwu, Armando Broja og Bashir Humpreys. Også navne som den aldrende Kyle Walker fra Manchester City, Loum Tchaouna fra Lazio, Marcus Edwards fra Sporting CP og Jaidon Anthony fra Bournemouth er værd at fremhæve.

Der så såmænd også kommet nyt dansk islæt i truppen i form af Jacob Bruun Larsen som er hentet i Stuttgart. , og i tysk fodbold har man også hentet en ny keeper i 21-årige Max Weiss hos Karlsruhe. Man har også hentet den rutinerede 36-årige keeper Martin Dubravka i Newcastle.

Alt i alt er der sket spændende ting og sager i Burnley-truppen henover sommeren, og nu skal det blive spændende at se om de kan komme godt fra land i sæsonpremieren efter at have tabt deres tre sidste testkampe til Warrington Rylands, Stoke og Lazio.

 

Tottenham vs Burnley spilforslag

Burnley var suveræne defensivt i sidste sæson med 30 clean sheets i 46 Championship kampe, og de så også gode ud defensivt mod Lazio i generalprøven for en uge siden. Den tabte Burnley dog 0-1, ligesom man også tabte den forrige testkamp mod Stoke med 0-1. 

Umiddelbart så Spurs også gode ud onsdag aften mod PSG i store perioder af kampen, hvor de havde flest afslutninger og højest xG på trods af at PSG havde bolden svimlende 74% af tiden. Der er uden tvivl brugt nogle kræfter hos Franks mandskab, så det taler selvfølgelig lidt til Burnleys fordel.

Vi tror dog det ender med en Spurs-sejr her, men Burnley plejer ikke at give ved dørene, så vi tror det bliver en spinkel sejr. Vi går med 2-1 til Spurs og spiller Uafgjort (Burnley +1) til odds 3.75.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >