3. november 2025
Tottenham - FC København optakt: Odds 10.00 på FCK
FC København skal en tur til London og møde Thomas Franks Tottenham i Champions League, og på forhånd er der ikke mange der levner københavnerne mange chancer.
Er man en af de få som tror på en FCK-sejr - eller en af de mange som måske oddser med FCK-hjertet - er det værd at nævne at man kan få et fremragende odds 10.00 på en sejr til FC København.
| Tottenham - FC København | ||
| Kampstart: Tirsdag d. 4. november kl. 21:00 |
||
| TV: 3+ |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.33 | 5.00 | 10.00 |
| Spil hos bet365* | ||
Tottenham
Thomas Frank fik en flyvende start på sæsonen i sit nye virke som manager i Tottenham. Godt nok tabte Spurs i straffe til PSG i UEFA Super Cup efter 2-2 over 120 minutter, men at gå tå-mod-tå med PSG og spille lige op - det kan noget.
Starten i Premier League var også noget nær perfekt for Thomas Frank, som åbnede sæsonen med tre sejre i de første fire kampe, herunder en 2-0 sejr ude mod Manchester City, og man kom også fra land med en sejr i Champions League hjemme over Villarreal i denne periode.
Efterhånden som sæsonen er skredet frem er de mange sejre dog efterhånden så småt blevet afløst af flere uafgjorte opgør og nederlag. Ser vi på Spurs seneste 10 kampe har Thomas Frank kun vundet tre. Fire er endt uafgjort og tre er tabt.
De tre nederlag skal også finde indenfor de sidste fem kampe, hvoraf Spurs kun har vundet en. Først tabte man hjemme til Aston Villa (1-2), spillede uafgjort i CL i Monaco (0-0) før man så hentede en 3-0 sejr i Everton. De to seneste kampe har Spurs dog tabt med 0-2 mod Newcastle og 0-1 mod Chelsea. Så foruden den fine 3-0 sejr ude mod Everton, har Spurs kun lavet ét mål i de fire øvrige kampe, når vi ser på den aktuelle 5-kamps form.
Spurs er dog stadig på en femteplads i Premier League med otte point op til rivalerne fra Arsenal i toppen, så helt skidt ser det ikke ud. i Champions League har man også fem ud af bi mulige point med 1-0 mod Villarreal, 2-2 mod Bodø/Glimt og 0-0 i Monaco, men der er ingen tvivl om, at Spurs har brug for en succesoplevelse her mod FC København. Så der venter nok Løverne en svær opgave i det nordlige London.
FC København
FC København fik omsider en sejr i Superligaen, ovenikøbet på hjemmebane, da de lørdag slog oprykkerne fra FC Fredericia med 3-2 i Parken. FCK var selvfølgelig det bedste hold i kampen, men det var på ingen måder ligeså overbevisende som mange nok havde forventet.
FCK kom i front ved Claesson som på ægte Zlatan-maner fik chippet bolden med hælen over Lamhauge i Fredericia-buret, og det holdt til pausen. Anden halvleg var kun tre minutter gammel da Garananga lavede et klodset straffe og så var stillingen 1-1 mod oprykkerne. FCK fik dog selv tilkæmpet sig et straffe, da Elyounoussi blev nedlagt og Moukoko eksekverede sikkert. Senere scorede Suzuki på et langskud som sneg sig ind langs den ene stolpe, og så troede man at den kamp var afgjort. Men FC Fredericia kom igen lidt for nemt til et reduceringsmål, da FCK begik en fejl i opspillet og jyderne slog kontra. Her så Garananga igen lidt tøvende ud i sit forsvarsspil.
Kønt var det ikke men en sejr er en sejr, og det var den anden i træk, da FCK i sidste uge også slog Hobro med 4-1 i pokalen. Sejre over Hobro og Fredericia er dog mildest talt forventeligt, når man er FC København, og nu skal de ud og bevise noget på en helt anden scene.
Man har dog efterhånden slået fast, at Champions League er flødeskummet på toppen af kagen, og at det nu er Superligaen og kampen om det danske mesterskab, som vejer tungest på vægtskålen lige nu. Champions League skal nydes, og chancen skal spilles, men FCK er på 32. pladsen ud af 36 hold med kun ét point for tre kampe. Så selvom man "bare" skal være i Top 24 for at spille sig videre til knockout-fasen, så krævede det sidste år 11 point i de otte kampe.
Det betyder, at FCK måske skal hente mindst 10 point i de sidste fem ligakampe. Kan man hive en overraskende sejr her mod Tottenham, stik mod alle odds, og derefter slå Kairat Almaty d. 26. november i Parken, så begynder det selvfølgelig at ligne noget før de sidste tre kampe mod Villarreal, Napoli og Barcelona.
Men at hente to point i snit pr. kamp i Champions League ser svært ud, når man kun har fået ét point ud af ni mulige hidtil, og specielt med modstandere som Spurs, Villarreal, Napoli og Barcelona i de kommende kampe. Så måske gør Løverne og Jakob Neestrup klogt i at prioritere Superligaen højest, så de giver sig selv og deres trætte, skadesprægede trup den bedste chance for at stå her igen i næste sæson?
Tottenham - FC København spilforslag
Der er ingen tvivl om, at Tottenham er store favoritter her, men vi tager de rød/hvide - eller blå/hvide - briller på, og ser på argumenterne for, at FC København måske kan overraske i London.
For det første er Tottenham inde i en lidt dårlig stime, hvor de har haft svært ved at lave mål i de sidste kampe. I de sidste to er Spurs gået fra banen uden at score mod Newcastle og Chelsea, og de har altså nu tabt tre af deres fem seneste kampe. Det er ikke et Spurs-mandskab i topform.
Ser vi på Spurs tidligere resultater i CL i denne sæson, så var de heldige da de hakkende kom til en 1-0 sejr hjemme mod Villarreal. Et selvmål satte Spurs i gang efter kun fire minutter, men set over hele kampen havde spanierne i den grad fortjent point.
Mod Bodø/Glimt (i Norge) brændte Kasper Høgh straffe for nordmændene, men Jens Hauge gav alligevel Bodø en to-måls føring i anden halvleg. Spurs var i store problemer i dette opgør, men fik på magisk vis skrabet en 2-2'er hjem, bl.a. takket været et sent selvmål af nordmændene.
Og i Spurs seneste CL-kamp ude mod Monaco hed xG statistikken også 2.46 vs 0.88 og skudstatistikken 23 vs 11 i Monacos favør. Så Spurs har været oppe mod Villarreal, Bodø og Monaco - tre modstandere som FC København normalt ville kunne måle sig med - og det har ikke været overbevisende på nogen måde.
FC København er selvfølgelig heller ikke selv i topform. Det kan alle se. Men de har ofte fundet et ekstra gear på de her European Nights, og de gjorde også en god figur mod både Leverkusen og Dortmund i Parken. Til gengæld var de elendige i Qarabag. Men vi tror og håber at FCK finder et ekstra gear her og gør tingene svært for Tottenham.
Godt nok har der været lidt slinger i valsen i defensiven i FCK, men Spurs' angreb har altså ikke været prangende på det seneste, så vi krydser fingre for at Kotarski og co. formår at holde Spurs på max. en scoring. Så skal FCK bare putte en eller to ind selv for at få noget med herfra, og med syv mål i de to seneste kampe (godt nok mod Hobro og Fredericia) kan man håbe på, at der er kommet lidt selvtillid ind i de offensive kræfter hos Løverne.
FCK kan også lige så godt satse butikken og gå efter en sejr, for de skal nok frem og stå med syv point inden de sidste tre kampe for at have en chance. Og det vil altså kræve sejre over Spurs og Kairat Almaty i de næste to CL-opgør.
Det var altså vores argumenter for, hvorfor FCK ikke taber i London. Spurs er som nævnt favoritter, også af god grund, men vi spiller med det danske hjerte og tipper en overraskende sejr Løverne til odds 10.00 hos bet365.
