Vejle BK - AGF: optakt, odds, statistik og spilforslag

15. marts 2025

Vejle - AGF optakt: Spændende traditionsopgør i Nørreskoven

Et jysk traditionsopgør mellem Vejle og AGF løber af stablen på sidste spilledag i grundspillet. AGF er sikret Top 6, men har brug for en sejr her mod bundproppen, hvis man vil være med i medalje kampen. Men Vejle er også på en desperat pointjagt, nu hvor der igen er syv point op til stregen.

Vejle - AGF
Kampstart:
Søndag d. 16. marts kl. 17:00
TV:
TV3 Sport
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
5.20 3.90 1.73
Spil hos LeoVegas*

 

Vejle

Vejle kom godt fra land i 2025 med fire point i de første to kampe, og fik lukket lidt af hullet op til Sønderjyske over stregen. Dermed levede håbet om overlevelse igen i Nørreskoven.

Men det er blevet hverdag igen for VB som kommer ind til opgøret med to nederlag i træk til Viborg og FC Nordsjælland som begge slog VB med 3-1. 

Én-mands-hæren German Onugkha har leveret varen med fem scoringer i foråret for VB, men han er også den eneste vejlenser, som har fundet vejen til netmaskerne i 2025 indtil nu. Vejle får brug for mål fra flere spillere, hvis de skal drømme om overlevelse. Samtidig skal der også sættes en prop i forsvaret, for der er indkasseret otte mål i de sidste tre kampe, og fortsætter den tendens, bliver det svært at få point.

Selv om der er syv point op til Sønderjyske, kan meget dog nå at ske endnu i det kommende slutspil. Det er bestemt ikke slut for Vejle endnu, og VB'erne håber selvfølgelig på tre point her mod AGF, og at Sønderjyske sætter point til hjemme mod AaB.

 

AGF

AGF startede deres forår som lyn og torden med 4-1 i Haderslev og 4-0 hjemme over AaB, men gassen er gået lidt af ballonen hos Uwe Röslers mandskab i de seneste kampe. 

Først blev det 1-1 i Randers i en tæt kamp, hvor AGF ikke var specielt gode på bolden. Og senest blev det igen 1-1 hjemme mod Viborg, i et opgør hvor Uwe Rösler - uden held - forsøgte sig med en ny taktik.

Det var en tæt kamp mod Viborg indtil Frederik Tingager uheldigt scorede selvmål og sendte Viborg på sejrskurs, hvorefter Uwe Rösler omgående sadlede om til den velkendte 5-3-2/3-5-2 som vi kender AGF i. Derfra dominerede AGF opgøret, og skabte et hav af chancer som kunne have givet dem sejren til sidst.

Hvis AGF kan bringe det samme spil her, som i de sidste godt 30 minutter mod Viborg, bør de kunne slå Vejle. Men vi har også set et AGF-hold i de seneste opgør, som kan falde helt ud af kampene i perioder, hvor ikke meget lykkes for De Hviie. 

Så tre point er bestemt ikke givet for AGF her i Nørreskoven, hvor De Hviie ovenikøbet ikke har vundet siden 2019. De sidste fire kampe mellem klubberne i Vejle er endt med to Vejle-sejre og to uafgjorte. De to seneste er endt med 1-0 til Vejle (i Jack Wilshere-kampen, red.) og senest 0-0 i februar for et år siden.

AGF vandt dog den omvendte kamp tidligere på sæsonen med 5-1 på Ceres Park.

 

Vejle vs AGF spilforslag

AGF skal selvfølgelig være favoritter her, men De Hviie har traditionelt altid haft det svært i Nørreskoven. Faktisk har AGF kun vundet tre ud af 17 Superliga-kampe her i Vejle gennem tiderne. 

Vejle har også vist gode takter i flere af kampene her i foråret: De tog en sejr i Silkeborg, fik 2-2 hjemme mod Brøndby, og så rejste de sig også i Viborg, hvor de efter en skidt 1. halvleg spillede 45 gode minutter og vandt anden halvleg med 1-0. Ikke at det kan bruges til så meget, men det vidner dog for os om, at Vejle har været godt med i alle kampe. Selv i sidste uges svære udekamp i Farum, var VB ganske fint med i opgøret.

Vi tror ikke der venter AGF nogen nem kamp her. Som De Hviie præsterede i Randers og den første time hjemme mod Viborg, er der ikke noget der tyder på de bare tager til Vejle og vinder. Tværtimod tror vi AGF igen må tage hjem fra Nørreskoven uden en sejr.

Vi byder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.90. 

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >