
4. oktober 2025
Vejle - FC Nordsjælland optakt: Får VB sæsonens anden sejr?
Bundholdet Vejle kan æde sig ind på en lang række hold i den nederste halvdel, hvis de kan få sæsonens kun anden sejr i hjemmekampen mod FC Nordsjælland.
Gæsterne fra Farum er på 8. pladsen før søndagens kampe og kommer til Nørreskoven med to nederlag i de to seneste Superliga-kampe. Kan de rejse sig igen mod bundproppen og dermed holde landskampspause i Top 6?
Vejle - FC Nordsjælland | ||
Kampstart: Søndag d. 5. oktober kl. 14:00 |
||
TV: TV2 Sport |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
3.00 | 3.60 | 2.15 |
Spil hos bet365* |
Vejle
Vejle kommer ind til dette opgør med tre uafgjorte mod FC Fredericia, Sønderjyske og Silkeborg i de sidste tre runder. Ind imellem har de så også taget en spinkel 3-2 sejr ude mod Holbæk i pokalen. I alt er Vejle nu på tværs af Superliga og pokal ubesejret i de sidste fem kampe.
Men ser man på pointhøsten i Superligaen kunne det have været bedre. Specielt set i lyset af det kampprogram Vejle har været igennem i den seneste måneds tid. Her havde man nok håbet på at man havde fået mindst én sejr og gerne to, da man har været oppe mod flere af de klubber, Vejle forventes at skulle kæmpe mod i nedrykningsstriden.
Præstationerne har været lidt så-som-så. Fra spillere, trænere og ledere forlyder det stadig, at man har en tro på at sejrene snart kommer. Det ser da heller ikke helt håbløst ud i stillingen, trods at man er sidst.
Med syv point har Vejle reelt kun seks point op til Randers FC på femtepladsen, og en sejr her mod FC Nordsjælland vil sende Vejle helt op i nærheden af en lang stribe af hold som p.t. har 11-12 point.
Men dette er en super vigtig kamp for Vejle. For sejrene skal selvfølgelig snart komme, og det vil være perfekt at få den her op til landskampspausen.
Der er også masser af gode ting Vejle kan tage med fra sæsonstarten. Eksempelvis er Vejle på tredjepladsen, når vi er på holdene med færrest xG mål imod. Det er kun AGF og FCK som har tilladt modstandere lavere xG i de første 10 runder.
Til gengæld er der så anderledes større problemer i den anden ende, hvor Vejle med 10,2 xG er holdet med den laveste samlede xG efter 10 kampe. De kommer ganske enkelt ikke frem til nok store chancer, og man mangler i den grad en stærk 9'er i boksen som German Onugkha.
Chiakha og Faghir var udset som de to 9'ere der skulle løse de offensive problemer, men Faghir har været helt ude af truppen i de seneste kampe, og Chiakha har godt nok scoret, men viser ikke helt nok. Stjerneskuddet Bismark er også ekstremt svingende i sine præstationer og Camara har heller ikke vist nok.
Samtidig er der store spørgsmålstegn ved navne som Mikkel Duelund og Christian Sørensen, som ikke har været i spil i de seneste kampe. Der er masser af spekulationer omkring de to spillere og hvorfor de sidder ude, men fra Vejle-lejren er der ikke sivet nogle forklaring ud. Faktum er, at det ser ud til at både Duelund og Sørensen er blevet vejet og fundet for lette af Ivan Prelec i øjeblikket.
Vejen til en plads i startopstillingen er dog måske banet for Christian Sørensen, da Lasse Flø udgik skadet imod Silkeborg. Men valget kan også sagtens falde på eksempelvis Giorgi Tabatadze eller Valdemar Lund.
Man må også spørge sig selv, hvornår Mads Enggård kommer til at få mere spilletid i Vejle. Han er næppe rejst til Danmark for at sidde på bænken. Han fik 90 minutter i pokalen mod Holbæk, men ellers er det kun blevet til indhop og få minutter i de sidste tre Superliga-kampe.
En spiller der derimod leverer varen er centerbacken Stefan Velkov. Han har været ekstremt vigtig for Vejle igennem en længere periode, og med tre mål i denne sæson er stopperen topscorer i Vejle Boldklub. Det siger også noget om rigets tilstand i Nørreskoven, når det kommer til output på de offensive profiler. Velkov var i øvrigt også redningsmanden i Holbæk i pokalen, hvor han scorede sejrsmålet langt ind i dommerens tillægstid.
I alt er Velkov nu oppe på seks Superliga-scoringer i kalenderåret 2025, og han scorede altså også et par ekstremt vigtige og pointgivende mål for Vejle i sidste sæson, som ultimativt var med til at sikre overlevelsen. Ham får de brug for at holde i form, hvis det skal lykkedes igen i år.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har vanen tro solgt godt ud af profilerne i de seneste mange vinduer, og derfor er sæsonen også startet lidt "shaky" for de unge tigre fra Farum. Fire sejre og seks nederlag er det blevet til, og to af nederlagene er kommet i de to seneste kampe med 0-3 i Randers og 1-2 hjemme mod AGF.
Det er ikke fordi præstationerne er helt væk fra vinduet. De gør det reelt fint nok de unge folk, og der er masser af spændende spillere i truppen, som ser ud til at blive bedre og bedre, kamp for kamp.
Det har også pyntet gevaldigt på det, at folk som Alexander Lind og Ola Solbakken er kommet til. Også spillere som Caleb Yirenkyi, Prince Jr. og Noah Markmann bliver spændende at følge i de kommende måneder. Det skal nok blive godt, når de finder relationerne som sæsonen skrider frem.
FCN er selvfølgelig stadig Top 6 kandidater, men de skal selvfølgelig snart til at have lidt flere sejre. Der hviler også meget ansvar på nogle unge skuldre i klubben, og ser man på bredden i FCN's førsteholdstrup så er den måske også til den smalle side. Specielt når man tænker på spillere med erfaring på dette niveau.
Talenter er der selvfølgelig nok af, og en flok af dem var i midtugen i England og deltage i Premier Leagues International Cup, som er en U21-turnering for nogle af verdens største talenter. Her deltager klubber som Chelsea, Real Madrid, Juventus, Dortmund og FC Nordsjælland m.fl. fra det store udland, sammen med 16 engelske klubber.
FCN besejrede her i midtugen West Bromwich med 3-0, og det var med en god håndfuld førsteholdsspillere i truppen at FCN drog mod det engelske. Det er selvfølgelig også en god måde at showcase sine talenter med henblik på det kommende transfervindue, og i øvrigt at forberede de unge talenter på at spille europæiske i midtugen. Ikke desto mindre må det smitte lidt af på forberedelserne til en vigtig kamp som denne i Vejle.
Peter Ankersen og Noah Markmann forventes stadig at være ude med skader.
Vejle - FC Nordsjælland spilforslag
Vejle har haft svært ved at vinde fodboldkampe i denne sæson, og under Ivan Prelecs ledelse generelt, men denne gang tror vi det lykkes for vejlenserne. FCN har været meget ustabile i deres præstationer, og selv om de leverede en ganske fin indsats sidst mod AGF, så tabte de alligevel hjemme på kunstgræsset i en tæt kamp.
På udebane har FCN haft det endnu sværere ift. at sætte spillet sammen, og de tabte også med 3-0 i Randers i deres sidste udekamp i Superligaen.
Vi tror Vejle - som ikke har tabt i fem kampe i træk - tager fusen på de fleste med en spinkel 2-1 sejr her. Vejle til odds 3.00 bliver vores spilforslag.